torsdag den 29. december 2011

Juledagene

Jeg fik juleferie i sidste øjeblik, så inden vi fik pakket bil, børn og gaver var det næsten aften. Julen skule fejres hos svigerfamilien, og det indebærer en køretur på 1½ time. Vi var derfor længe ventet, da vi endelig var fremme. Alle juledagene er forløbet som forventet; hygge, familie, spil, julemad, gåtur, film og strikketøj.

 Det Grå Fyr

Grenen

Vi kom tilbage til Aalborg i går og efter en hurtig udpakning fandt vi hver vores "nulreting" at sidde med. Vi nød vist alle 4 at komme hjem igen. Planen var, at vi skulle have været til familietamtam i min familie i dag, men det er for langt for mig at køre. Vi bliver hjemme og sender hyggelige tanker til de andre i stedet. Jeg er ved at gøre vasketøjsbunken mindre og senere vil jeg rydde mit sybord. Det er på mystisk vis forsvundet under flere stakke af tøj ...

Jeg har det ok. Så længe jeg ikke skal tage stilling til noget og støj- og aktivitetsniveauet ikke er for højt, så går det ganske udemærket. Mon ikke det kan vare ved? Jeg håber det!

mandag den 19. december 2011

Fingrene i ørene og "lalalalalalalalalalalala"

Dagene går. Weekenden forsvandt også. Familiehalløj på højt plan. Hyggeligt var det. Mange stemmer og megen uro. Samtidig ingen forpligtelser til mig og en god legekammerat til pigerne. Nu er jeg træt. Orker ikke. En hel arbejdsuge endnu ... Jeg har det lidt bedre og er ikke længere helt nede i det sorte hul. Jeg vil helst overses og ikke spørges om noget. Også gerne undgå alt der klinger af ansvar eller "voksenhed." Det kan ikke lade sig gøre i den udstrækning, jeg foretrækker, men det er måske nok meget godt?

onsdag den 14. december 2011

Bunden ...

Endnu engang: Jeg har ramt bunden. Ingenting dur. Nedtrapning i medicin lykkedes ikke. Jeg er trappet op igen. Besøg hos psykiater i går og igen i næste uge. På arbejde i går var jeg én stor passivitet. I dag er jeg blevet hjemme. Jeg sidder bare her og ... sidder. Er ligeglad med det hele. Fandens også!!!

mandag den 5. december 2011

2 uger på få linier

Juleklip
"Hyggen" som godnatlæsning
Forventningsfulde piger
Suppe
Træt mor
Nissepige-besøg til pigerne
Cola
Kolde tæer
Pizza i sofaen
Nissebanden
Huskespil
Chokolade
Forbavsende lidt kaffe
Adventskrans
Tæpper
Strikketøj
Risengrød

... en lille opsumering af de sidste par uger (+ børnehave, skole og arbejde selvfølgelig)

Kryds og tværs-huskespil

lørdag den 26. november 2011

Klip og krans

Atter weekend. En af de glæder, der altid kommer igen ;-) Denne skal tilbringes med familien og gode venner over et bord fuldt af juleklip. Mon ikke der bliver 3 koncentrerede piger med små julelys i øjnene? Og stolte forældre, der selv aser og maser for at lave lidt kreativt?

I morgen skal pigerne lave adventskrans. De har dekoreret hver 2 lys, og i morgen får de et fad og accessories, så kan de lave deres helt egen. De blev så stolte, da jeg sagde til dem, at i år er kransen deres ansvar. Altså krans og krans ... for mig er grundformen ikke så vigtig, bare at den indeholder 4 lys (selvfølgelig), og at den er hjemmelavet.

Selvom om der er lovet storm og orkanagtige vindstød her i Nordjylland, er der forbavsende stille og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Det tyder på en god dag ...

God weekend!

lørdag den 19. november 2011

WEEKEND

En tiltrængt weekend efter en uge med arbejdsmæssige strabadser. Jeg måtte slå hovedet fra og køre på rutinen. Det er lidt specielt, når det er mennesker, jeg arbejder med ... I det mindste gik ingen grædende hjem!

Manden er taget på weekend med pigerne, så der er heeeeeeeeeeeeeeelt stille her. Det er næsten for meget ;-) Jeg nyder det! Jeg tager tingene i mit helt eget tempo og gør ingenting, jeg ikke vil. Jeg måtte dog igennem en større tudetur i formiddags, inden jeg kunne overbevise mig selv om, at det er ok at være alene. Jeg har bildt mig selv ind, at det er fordi jeg ikke kan holde ud at være sammen med min familie - det er en lille smule rigtigt, men nu er jeg nået frem til, at ALLE har brug for en pause. Ikke bare mig. Nu føles det bedre at være alene, end det gjorde før.

God weekend!

onsdag den 16. november 2011

Altid ...

Besøg hos psykiateren. Jeg nedtrappes lidt i medicin, og vi håber, at det ikke volder problemer. Vi fik også en fremtidssnak, og det ser ud til, at jeg ikke kan slippe medicinen. Han fraråder det.

Jeg kan ikke forholde mig til det. På en måde vidste jeg det godt. Alligevel håbede jeg, at der kunne være en mulighed. Jeg skal tage medicin altid. Altid!

Altid ...

søndag den 13. november 2011

To gange strik

Vi har haft familiebesøg lørdag-søndag. Rigtig hyggeligt og uden de store forpligtelser - hvilket gav anledning til at aftensmaden blev hentet hos hjørnets kinesere. Stor begejstring hos alle (og nem forberedelse for os). Samtidig gav besøget en færdig trøje til Mindste; jeg begyndte på en trøje til hende i sommers, men strandede lidt i tidsmangel og mangel på overskud. Selvom jeg havde mest lyst til at gemme den væk og håbe, at ingen nogensinde ville huske den, viste jeg den til min mor. Hun greb straks pinde og opskrift og lavede den færdig. Så er den ude af "den ufærdige verden", og jeg er fri for at have dårlig samvittighed mere over den. Dejligt!

Næste projekt skal jeg lige varme lidt op til. Det er nemlig noget så vildt som .... benvarmere ;-) Jeg ved, jeg kan, jeg skal bare finde koncentrationen frem og rastløsheden væk. Det er lettere sagt end gjort, men man skal vel lære livet igennem, ik'? Heldigvis har jeg ikke sagt noget om, hvornår de forventes færdige ;-)

... men først er der kaffe :-)

onsdag den 9. november 2011

På den ene side ...

Ligegladsfølelse dagen igennem. Kan ikke hidse mig op over uretfærdigheder. Heller ikke selv om de sker for næsen af mig. Kan heller ikke blive ked eller glad. Grine kan jeg godt, men det er overfladisk. Min humor er min redningskrans. Den har reddet mig gennem meget og gør det nu igen. Forældremøde i aften. Det er kun min gode opdragelse, der bringer mig derhen. Jeg er træt og gider helt ærligt ikke. På den anden side vil jeg gerne vide, hvad der sker ... hmm ... endnu et dilemma. Det er noget, Fanden har skabt!!!

søndag den 6. november 2011

Så gik endnu en uge ...

Det har været en uge med ...

- rastløshed
- god tid
- grin
- tidlig opvågnen hver morgen
- opdragelsesprøvelser af hidtil uset kaliber
- ihærdig tyggegummibobleri med pigerne
- vinduespudsning
- overset vasketøj
- og oversete nullermænd
- en sjælden god pose bland-selv fra Mandens hånd
- gulerodsstænger i massevis

Ældste i spring, dog ikke i denne weekend

Og en weekend med ...

- loppemarked med god veninde og gode fund
- aflyst Disney-sjov-hygge fordi Mindste sov og Ældste opførte sig dårligt
- lækre nybagte søndag-morgenboller
- mangel på kaffe :-(
- masser af Bejeweled 2 på mobilen
- 2 piger alene i bad = MASSER af vand i loftet (så kan vi lære det ... men de hyggede max ...)
- fantastisk hjemmelavet pasta

... og mig i et udemærket humør, dog præget af uoverkommelighed og behov for ro, dog ikke for meget (en forbandet svær balance!)

søndag den 30. oktober 2011

Frihed

Efter mange dage i tankernes vold, har jeg holdt weekend i Tankeløsland. Jeg orker ikke at tænke eller forholde mig til noget. Min psykiater er tilbage efter ferie igen i morgen, så jeg håber at kunne få fat i ham. Indtil da står jeg på stand by.

God søndag!

onsdag den 26. oktober 2011

Skal - skal ikke?

Årh, hvor jeg tænker i disse dage. På medicin. Eller rettere: Ingen medicin. Der er flere, der de sidste dage, har stillet spørgsmålstegn ved min medicinering. Pt. tager jeg 4 forskellige slags fordelt på 11 piller. Jeg har været mange typer igennem, forskellige doser, mange bivirkninger, blodprøver og utallige ture på apoteket.

Da jeg startede på medicin for tre år siden, havde jeg ikke forestillet mig, at det ville blive så besværligt. Det er ikke nemt at finde den rette dosis eller det rette præparat. Det måtte min læge hurtigt sande, og jeg blev henvist til en psykiater. Vi kunne ikke sammen, og efter 5 gange sagde jeg stop, og jeg fik min nuværende psykiater. Han er virkelig kompetent, og sammen fandt vi noget medicin, der virkede. Jeg gik samtidig hos en psykolog og sammen med den kognitive terapi hos psykiateren, blev jeg rusket godt og grundigt igennem. Det var en hård periode, men samtidig ufattelig indsigtsgivende og jeg lærte meget om mig selv.

Inden denne sygdomsperiode har jeg haft 2 depressive episoder tidligere. I den mellemliggende tid har jeg haft det godt. Almindeligt humør, dog nogle udfald indimellem, men ikke noget, der overhovedet kom i nærheden af en depression. Nu svinger mit humør som aldrig før, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvorfor? Er det medicinen, der hele tiden bliver justeret? Er det, fordi, jeg er mere bevidst om mig selv, kroppens signaler, mine tankerækker og reaktioner? Er det, fordi min mand er uden arbejde og har været det længe - hvilket selvfølgelig påvirker både humør, økonomi og valg af bolig? Er det, fordi vi mangler plads? Er det, fordi jeg lader min rolle som mor fylde for meget og dermed glemmer hensyn til mig selv? Er det fordi mit liv pt. overhovedet ikke er, som jeg har forestillet mig (altså bortset fra mine to piger og skønne mand)?

Jeg ved det sgu ikke! Jeg vil snakke med psykiateren om det. Måske endda høre, hvad han vil sige til en udtrapning af medicin. Om det er fuldstændig absurd, eller om der er en reel mulighed for at blive medicinfri - eller næsten? Et andet aspekt i denne medicinsnak er også, at vi gerne vil have flere børn. Jeg skal under ingen omstændigheder blive gravid, mens jeg tager medicin! Er det et ønske, vi er nødt til at revurdere eller ...?

Der er nok at tænke over ... Nu vil jeg holde pause fra det og spise en af Mandens hjemmelavede burgere ;-)

søndag den 23. oktober 2011

Tjaeh tjaeh bombom!

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal skrive ... det går ok ... Her til aften er det lysnet lidt. Vi har igen Ældste hjemme, og det giver naturligt nok mere uro. Jeg har pudset vinduer, ryddet op, ordnet køkken, fået has på en del vasketøj og læst med Ældste (som selv læser - sej 1. klasser!!). Det var en del af de ting, jeg har brugt hele ferien på at skumle over, at jeg ikke kunne overskue. Den primære årsag til, at det er blevet ordnet i dag er, at jeg ikke kunne holde ud at være i stuen med de andre. For meget larm - selvom de bare snakkede eller så tv - for mange på for lidt plads, og jeg skulle hele tiden inddrages. Sådan føltes det  hvert fald ... Hvis jeg skulle bestemme, ville jeg være alene hjemme. På den anden side er det deres fortjeneste, at jeg ikke sumper helt hen.

Bummelum ... det var vist det ... God søndag aften!

torsdag den 20. oktober 2011

Perler til opladning

Perleplader. Stearinlys. Kaffe. Latter fra Mindste. Anstrengte smil fra mig. Vi bytter perler og beundrer hinandens værk. Mindste laver en pige, der dog kun når at få et ansigt. "Resten laver jeg en anden dag, mor." Jeg laver pigernes navne. Det er rart at fordybe sig uden for store armsving. De projekter, jeg ellers har i hovedet, er enten for omfattende eller også mangler der noget til det. En perleplade med i alt 10 bogstaver passer lige!

Senere står den på hygge i sofaen med Manden og X-Faktor. Det er vist en god opladning til en god nats søvn ... lidt optimist er man vel ;-)

Perlehygge med Mindste

onsdag den 19. oktober 2011

Mangler en passende overskrift

Gider IKKE mere! Har været vågen siden kl. 4 i morges på trods af 3 beroligende piller. Det føles, som om kroppen løber rundt inde i sig selv. Alt for meget tankevirksomhed til alt for lidt overskud. Jeg bliver træt bare ved tanken om at tænke. Det gør det hele en anelse besværligt ... ;-)

Jeg ville gerne skrive om alt mulig andet, men det orker jeg bare ikke.

Status er vist: Over and out. Totally!

mandag den 17. oktober 2011

Mandag - og ingen arbejde :-)

Veloverstået weekend med "overnattere". En shoppetur, et smut til Egholm, masser af leg og grin, god mad, en god og en skuffende film og 3 piger der har NYDT hinanden. Det er trangt med 7 mennesker på små 100 kvm, men det gik fint alligevel. Nu er jeg til gengæld fuldstændig bombet og klar til vandret ophold resten af dagen. Jeg har et par praktiske ting ved computeren, og bagefter er der dømt "ingenting" - jeg glæder mig! Måske en børnevenlig film med Mindste på skødet? Ældste er taget på ferie hos bedsterne.

Aahhhh, ferie!

lørdag den 15. oktober 2011

Fredag og ferie

Ukontrollabel gråd. Røde øjne. Frustrerede børn, der ikke ved, hvad der sker med deres mor. Jeg isolerer mig i soveværelset. Senere snakker vi om det og ser Disney bagefter. Alle 3 i dobbeltsengen. Manden er Praktiske Gris og sørger for alt.

I dag venter vi overnattende gæster. Heldigvis familie. Jeg forbliver den passive og har det godt med det. Jeg er beordret til at bede om hjælp. Det gør jeg - det skal jeg!

Jeg har ferie. Er en af de heldige med arbejde på en skole, og så kommer en efterårsferie ligesom af sig selv. Heldigvis ;-) Jeg skal lave ingenting og nyde det.

Hvad med dig?

torsdag den 13. oktober 2011

Here we go again

Mine nætter er igen fyldt med søvn. Det er virkelig dejligt! Desværre gør det mig ikke udhvilet. I hvert fald ikke før op ad formiddagen. Når jeg er nået til eftermiddag er jeg igen træt og uoplagt, inden jeg når et par timers "prime time" omkring aftensmad. Pigerne får deres del af lagkagen ;-) Når de er puttet, går gassen virkelig af ballonen, og jeg er for træt til at gøre andet end lægge mig på sofaen. Jeg tager aftenmedicinen omkring kl. 19, og efter et par timer snakker jeg usammenhængende og går i seng for at læse i min bog. Efter 3-5 sider sover jeg ...

Jeg er nødt til at skrive det sådan lidt ironisk, fordi jeg føler mig ikke som mig selv. Det er som om en anden har taget styringen. Jeg farer rundt og lægger planer til dagen efter, til næste uge, får ordnet lidt vasketøj og lavet noget sammen med pigerne. Helst det hele på én gang. Jeg føler mig som en Duracel-kanin i hovedet, mens kroppen halser efter for at følge med - en meget mærkelig kombination! Den anden dag synes min mand, at jeg skulle slappe af og ikke overanstrenge mig, da jeg arrangerede store maledag på spisebordet midt i vasketøj og den bærbare. I går fik jeg mærkelige blikke fra en af vores venner, da jeg havde gang i lidt mange ting og samtidig snakkede med ham, selvom jeg overhovedet ikke var nærværende. Ikke i nogen af tingene, sikkert ... det føltes bare sådan.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med dette indlæg. Jeg har ikke en eller anden dybere mening med det - det er bare dét, der fylder for tiden. Det er også med til - endnu en gang - at gøre det tydeligt, at jeg sikkert aldrig slipper depressionen. Den er kommet for at blive. Jeg tror, at hvis jeg ikke var så opmærksom på mig selv og min krops signaler, havde jeg været meget mere depressiv, end jeg er pt. Jeg står kun i vand til knæene, hvor jeg tidligere har følt mig helt under. Jeg ved, at der er en vej ud. Måske ikke den samme som sidst, men den er der!!

Hep hep til mig selv :-)

tirsdag den 11. oktober 2011

Det gør jeg gerne igen :-)

Det var en dejlig weekend! Fuld af familie, hygge og tid. Fredag stod i hjemmebiografens tegn med popcorn, guf og godt med puder og tæpper. Lørdag blev brugt på bytur med cafébesøg og varm kakao/kaffe og mit måske længste ophold i en p-kælder; det tog mig 20 minutter at arbejde mig frem til betalingsautomaten, fordi alle åbenbart skulle afsted samtidig. Da vi endelig var hjemme igen, havde pigerne en aftale om at male, så de (vi) fandt malergrejet frem og fik lavet nogle fine malerier. De hyggede sig - især efter de fik noget af mit gamle maletøj på ;-) Søndag var jeg med en veninde på bagagerumsmarked og fandt nogle gode ting. Bl.a. en fed knagerække, tøj og legetøj til pigerne og en helt ny trøje til mig selv for 50,- :-)

Café og kreative piger

fredag den 7. oktober 2011

Key words

Weekend.
Film.     
Popcorn.     
Tæpper.       
Kaffe.          
Kram.      
Lørdags-familie-hygge-bytur      
Vasketøj.      
Kortspil.              
Rent sengetøj.      
Karbad til pigerne.      
Sove længe (forhåbentlig).         

Hygge!                 

torsdag den 6. oktober 2011

En mærkelig flyvetur

Så har jeg sovet :-) Lidt justeren i medicinen og mine nætter tilbringes igen i drømmeland. Første nat drømte jeg underlige ting. Fx var jeg ude at flyve, og det var et mas uden lige at finde min flyafgangs etage (!) og bagefter at komme ombord. Da jeg havde fundet min plads, og flyet var begyndt at køre mod startbanen, kaldte kaptajnen mig op midt i flyet for at sige et eller andet til mig. Jeg husker ikke, hvad det var - jeg husker bare, at jeg holdt fast med højre hånd i et sæde, og forude kunne jeg se flyet lette. Samtidig med at jeg ville have kaptajnen til at styre flyet, begyndte mine fødder at lette fra gulvet. Kaptajnen ville ikke høre på mig, fordi flyet havde automatpilot ... Hmm ...  er det sådan mit liv er pt?

En knast

mandag den 3. oktober 2011

Godnat, blev der sagt!!!

Mand, hvor er jeg træt!! Jeg har ikke haft en nat uden 4-5 vågne perioder siden sidste indlæg. Jeg er ved at blive bims. Kan mærke, at det virkelig tærer på kræfterne. På overskuddet. Langsomt nærmer de negative tanker sig, selvom jeg kæmper for at holde dem nede og væk fra bevidstheden. I takt med at trætheden vokser, bliver modstanden mod tankerne mindre. De vinder ligeså langsomt mere og mere plads i mig. Pokkers også!

Jeg er stadig stædig, men kampen er hård. Jeg er nået til, at jeg må have hjælp til at komme de dårlige nætter til livs. Min psykiater får et opkald i morgen!


Heldigvis drejer mit liv sig om andet en depressioner og dårlig søvn. I weekenden havde vi besøg af svigermor, som underholdt pigerne med gode historier, puslespil og søndagsmorgenhygge. Jeg ved ikke, hvem der nød det mest - pigerne, farmor eller mig + Manden? Måske det kan kaldes en triple-win-win-situation? Søndag eftermiddag (efter farmor var taget hjem igen) blev brugt på at lave kastaniedyr og -edderkoppespind. Ren familiehygge! Selv Manden blev bidt af det og blev største-producent til pigernes store beundring :-)

onsdag den 28. september 2011

Holdt! Stop!

Jeg sidder ved computeren. Jeg nyder solen, selvom jeg misser med øjnene. Det har været en god dag på arbejdet. Eller bare okay, rettere. Jeg har gabt som besat, på trods af at jeg ikke følte mig træt. Det burde jeg måske? De sidste 2 nætter har jeg sovet virkelig dårligt. Lige som jeg troede, at alt var i den skønneste orden ... Jeg kan mærke en snert håbløshed og modløshed. Måske det er en ubevidst tanke om, hvad der kunne vente forude? Måske det bare er træthed og ikke andet. Jeg håber virkelig, at jeg kan holde det nede. Hvad "det" så end måtte være. Jeg er stædig. Kan jeg være mere stædig end mig selv? Ja, for pokker! For her er det MIG, der bestemmer!!

Sgu ;-)

søndag den 25. september 2011

Jeg kan ikke regne den ud ...

Jeg har ændret lidt på bloggen. Headeren, lidt farve og skrifttyper hist og her. MEN jeg kan ikke ændre farven i indlægstitlen, ligesom de heller ikke har samme farve. En skavank de deler med overskrifterne i højre side. Nogen, der ved hvorfor og vil dele deres viden med mig?

Taaaak :-)

lørdag den 24. september 2011

WEEEEE!!!

Jeg besøgte min psykiater den anden dag. En opdatering til ham og et smil til mig, da jeg fortalte ham, at det går godt nu. Rigtig godt. Faktisk bedre end nogensinde. De negative tanker er på et minimum, og dem der alligevel dukker op, kan jeg selv smadre til fredelige atomer. Jeg sover godt om natten nu, efter jeg selv (har fået lov ...) fik justereret min natmedicin, da jeg begyndte at ligge vågen en times tid hver nat.


Jeg passer på ikke at sige ja til for meget. Jeg mærker efter, om det er den rigtige beslutning - og jeg kan godt sige nej, selvom jeg har sagt ja. Det er ok, at der er nullermænd og lidt for meget vasketøj i kurven - det gider jeg ikke stresse over. Samtidig er jeg begyndt at sige min mening, og hvor føles det dog godt! Jeg har accepteret for mange ting i for mange år. Nu synes selv jeg, at min mening er værd at dele. Nogen overraskes, nogen undres og jeg selv skal lige vænne mig til det. Men inderst inde føles det godt :-)

Bottom line: Jeg har først en aftale med psykiateren i december :-)

mandag den 19. september 2011

Op igen

Jeg var et fjols den anden dag. Faldt så lang jeg var. Splat ud på vejen. Til stor morskab for andre og mig selv. Tog fra med den ene arm. Stort set kun den. Intet brækket eller forstuvet. Kun et kæmpe trælår i overarmen. Eller sådan føles det.


Det har givet mig en sygedag. Jeg kan ikke rigtig noget med begge hænder, men jeg kan drikke kaffe, surfe og se gamle yndlingsserier. Lige nu er det Felicity. Vi flyttede hjemmefra samtidig - hun til New York og mig til Aalborg ;-)

God mandag derude!

tirsdag den 13. september 2011

Ooooop ad bakke

Rusk og regn. Strid modvind op ad bakken. Jeg cykler aldrig på arbejde, men i dag er bilen på værksted. Jeg asede og masede, men måtte alligevel give op 1/3 oppe af den mest pestilensagtige bakke, jeg kender. Jeg blev overhalet af mange - inkl. en ung mor med sit barn bagpå. Jeg var lige ved at råbe "Respeeeeekt" efter hende, men jeg havde ikke luft til det. Hjemad var det en hel anden snak - så eeeelsker jeg bakken ;-)

Ingen billeder i dag, sorry - not in the mood ...

lørdag den 10. september 2011

Mangel

Herhjemme mangler vi. Ældste mangler sin rokketand; den røg ud (=jeg fik lov at hive) den anden dag. Manden mangler at hente hende fra en fødselsdag, men går lige om lidt. Mindste mangler at høre Rasmus Klump-historien færdig, men hun arbejder pt. på sagen (en nice app til min mobil), og jeg mangler vores rodebunke i soveværelset. Den er blevet sorteret, og da 3 ikke-i-samme-størrelse-regnbukser/-jakker, 2 flyverdragter og et par poser med diverse papirer lå i hver sin sorte sæk, blev jeg lidt ærgelig over, at jeg ikke har gjort det noget før. Den pose, der var 3/4 fuld, indeholdt affald og røg direkte ud. Alle de gange, jeg er gået udenom den dumme stak, og så var det hele næsten affald!!! Måske det var nemmere at smide de gamle reklamer ud, uden at de skal overvintre i soveværelset? Dårlige vaner længe leve - eller noget ...


Nå, men nu er den væk, og jeg glæder mig allerede til at gå i seng i aften uden at skulle gå udenom bunken :-) Inden da skal vi nu lige drikke en kop kaffe, tulle lidt rundt, jeg skal ordne lidt vasketøj og andet praktisk, og Manden skal lave pizza. Det har Ældste bestemt; vi har "Ældste-bestemmer-dag" i dag. Det er en stor succes, og hun bestemmer langt fra så meget som jeg havde forestillet mig ;-)

lørdag den 3. september 2011

Weekend i det nordligste. Ingen planer udover præcis det, vi har lyst til. Afslapning og opladning. Spil og fjernsyn. Hygge med svoger + familie. Brombærplukning og fangeleg. Ingen hastværk. Ting får lov at tage sin tid. Jeg nyder. Slapper af. Lader op. Har det godt!

torsdag den 25. august 2011

Jeg er ikke helt væk

Det er jo evigheder siden!

Nu er det tid igen. Sommerferien er ovre med alle sine gode ting, og hverdagen har fundet sin trummerum igen. Nu med et barn i 1. kl og et andet i børnehavegruppen med de andre 4-årige. Mig selv og manden har ikke de store ændringer at tilføje, så det springer jeg let og elegant henover ;-)

Jeg har haft en virkelig god sommer. Mit overskud har blomstret og bragt mange gode ting med sig. Det har været så dejligt at kunne gøre, hvad jeg havde lyst til - dog med forbehold for ikke at risikere, at det ville blive for meget. Jeg har sovet godt om natten, har kunnet komme op om morgenen og ikke faldet i søvn på sofaen om aftenen. Jeg har ikke lavet noget kreativt overhovedet, men i stedet har jeg nydt familien, gode bøger og bare været. Det var der brug for, og jeg følte mig fuldstændig opladet ved feriens slutning.

Der er imidlertid stadig en masse tanker, der presser sig på. Mange former for tanker; både omkring fremtiden, nutiden, medicin - og alt derimellem ... Det er svært at beskrive ... 

Men her er jeg i hvert fald igen - hej!

mandag den 20. juni 2011

Tanker

Jeg er ikke gået i stå. Ikke helt i hvert fald. Jeg passer mit arbejde og er sammen med min familie. Det er dét. Jeg har det nogenlunde. For godt til at melde mig syg og for dårligt til, at det er fedt at gå på arbejde. Jeg vil helst sidde og stene. Lave ingenting i lang tid. Føle at det er ok. Problemet er bare, at det kan jeg ikke. Hvis jeg endelig giver mig selv lov (og tiden er til det), så kværner hovedet løs eller også falder jeg i søvn.

Jeg har masser af projekter, jeg gerne vil i gang med eller som jeg er i gang med. Hver dag får jeg flere gode ideer, og kunsten er, at holde forventninger og formåen i balance. Det er en svær kunst. Jeg snakkede med en i går, der vækkede en tanke i mig; hjælper medicinen, eller holder den mig fast? Er det nok at gå hos en psykiater eller skal der suppleres med psykologtimer igen? Jeg tog imod de antidepressive piller med kyshånd, da lægen gav mig dem og havde ingen betænkninger overhovedet. Det er 3 år siden. Prognosen siger, at jeg skal tage dem altid. Vi vil gerne have 1 barn mere, men det kan ikke blive, mens jeg tager medicin. Hvornår skal det så være? Skal jeg trappe ud af medicinen med risiko for at blive depressiv igen, fordi jeg gerne vil have et barn? Hvor dårligt vil jeg få det? Skal jeg så begynde med medicin igen umiddelbart efter fødslen og så droppe amningen? Vil det være på bekostning af vores nuværende liv at "indstille" min krop til graviditet og fødsel?

Oveni alle graviditetstankerne synes jeg, at tanken om altid at tage medicin føles anderledes. Det er ikke en udelukkende positiv følelse mere. Måske fordi jeg oplever så mange op- og nedture, selvom jeg tager medicinen. Jeg skal tage stilling til, om eventuelle bivirkninger er ok at leve med eller ej. Jeg havde fx helst været fri for de ekstra 15 kg. Også gerne den halve time det tager mig at vågne - tidligere slog jeg øjnene op og var klar. Jeg ryster på hænderne, når jeg skal lave noget finmotorisk, fx skrive i hånden, klippe, lave perler, sy eller strikke. Jeg er konstant tørstig og render tilsvarende meget på toilettet - ok herhjemme, men ikke så fedt på arbejde eller sammen med venner/familie.

I må lægge øre til en masse herinde, men jeg havde bare sådan brug for at få det ud. Det fylder rigtig meget for tiden, og tankerne fiser lidt for meget rundt. Ikke engang 5 (ja!) fyldte chokolader på arbejdet har hjulpet ...

mandag den 13. juni 2011

Sol, regn og alt det midt imellem

Hmm ... jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive. Jeg er vist ordforladt - ikke noget, der plejer at plage mig. Det går godt. Jeg er igen ved godt mod. Det var en sej kamp denne gang. Aldrig før har jeg ramt bunden så hurtigt og med sådan en styrke. Jeg kan ikke lade være at tænke på næste gang ... Prognosen siger oftere og oftere samt værre og værre. Jeg kan selvfølgelig være en af dem, der bryder statistikken, men det falder mig ikke så nemt at tænke sådan.

Det sidste stykke tid har vi brugt på bare at være sammen; vi har nydt solen ude, taget på eventyr, været på tur i regnen, spillet kortspil, slået hinandens rekorder i diverse spil på mobilerne, set film, lagt neglelak på både fingre og tæer, bagt brød og kage og ikke mindst fejret husets yngste. Hun er blevet 4 år ( - jeg synes, hun vokser med lynets hast!). Hun har talt dage og glædet sig i evigheder, så da dagen var slut var det næsten ikke til at holde ud.


Nu har jeg fået besked på at lave en hule til pigerne, da det åbenbart regner inde på værelset ;-)

lørdag den 4. juni 2011

En kold øl!

Jeg har travlt med alle mine hængepartier fra de dage, hvor jeg absolut intet kunne foretage mig andet end at arbejde. I går nød jeg solen og et par kolde øl med en god veninde. Hold op, hvor jeg har savnet det. Jeg havde overskud til at føre en samtale og endda spørge ind til hende. Det er skønt. I dag kommer hun og en anden god ven til middag. Der skal bare hygges. Igen står manden for alt det praktiske, jeg skal bare støvsuge.

Et stykke med lyserød :-)

lørdag den 28. maj 2011

En god lørdag

Lørdag formiddag. Manden og Mindste er på tur. Ældste har besøg af bedsteveninden. Jeg sidder her med en kop kaffe. Slapper af. Fuldstændig. Vasketøj er sat over. Senere følger flere maskinfulde. Det er dagens mission sammen med et par ærmer til Mindstes nye trøje. Det er det eneste, der mangler, før jeg har strikket en hel trøje. SELV!

Det går bedre. Den nye medicin er endelig begyndt at virke. Der er stadig lang vej igen, men det er fantastisk at få det bedre! Jeg kan ikke mærke det helt indeni endnu, men det er på vej - jeg ved det!

 Gæt, hvem der har valgt farven ;-)

tirsdag den 24. maj 2011

Fremad

Samtale hos psykiater i dag. Den nye medicin skal endnu engang op i dosis. De sidste par dage har ikke været helt så sorte som de foregående. Endelig! Det har virkelig holdt hårdt. Jeg har været frustreret, irriteret, hidsig og samtidig fuldstændig opgivende og træt - og det er en træls blanding! Noget i mig har lyst til at råbe og skrige, stampe hårdt i jorden og kyle noget igennem luften, mens noget andet BARE IKKE ORKER.

Jeg har haft en god Bededagasferie, hvor vi tog i sommerhus. Bare for at være. Ingen pligter, ingen planer, bare hygge og væren-sammen. Pigerne nød at lege på stranden, og jeg kunne imens sidde med strikketøj og kaffe midt i solen. Manden stod næsten for det hele, så jeg kunne virkelig slappe af. Det var en tiltrængt pause for vores lille familie.

torsdag den 19. maj 2011

Tom

Jeg står af ... bare nogle dage.

søndag den 15. maj 2011

Tanker til salg

Jeg sidder her og er lidt tænksom. Tænker en masse "jeg burde" - tanker. Det er dér, tænksomheden kommer ind. Jeg tænker på, at jeg burde sy et cover til min nye telefon. Sy Ældstes kjole færdig (som jeg også snakkede om i påsken ...) Hækle min nye kurv færdig. Begynde på en strikketrøje til Mindste - bare fordi jeg mener, at jeg burde kunne lave en. Jeg har strikket en del, men aldrig efter opskrift. Nu er jeg snart så gammel, at det må være på tide ...

Men hvorfor opfatter jeg mine hyggelige sysler som pligter? Jeg aner det ikke! Men det er da noget så irriterende. Når jeg hækler, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad jeg enten kunne lave imens eller lave i stedet for - eller bagefter. Jeg er ikke så god til det der med at være i øjeblikket, selvom det endda er blevet meget bedre ;-) Jeg har netop hæklet i en halv times tid, og jeg udtænkte imens føromtalte cover. Det skal være i groftriflet grønt fløjl med broderede røde bobler på. Tror jeg. Så jeg lægger hækletøjet fra mig og er sådan set klar til at begive mig mod symaskinen. Jeg får bare aldrig rejst mig fra stolen. Jeg bliver siddende, fordi jeg ikke rigtig gider - jeg gider ikke finde stoffet frem, måle op og alt det andet, der skal til ... Jeg vil dog gerne have et cover til telefonen, der nu har boet 14 dage i en lille, men alt for stor, toilettaske jeg bruger til min medicin, når jeg skal overnatte andre steder.


Hvorfor skal jeg tænke så meget? Overveje alting så pokkers mange gange? Tænke alle detaljer færdige inde i hovedet, inden jeg kan gå i gang? Jeg ved, det er en del af min personlighed, det har bare aldrig (læs: før depressionstiden) været så stor en hindring for mig som nu. Jeg synes, jeg tænker det hele ihjel. Noget af forklaringen er også, at jeg er depressiv og det giver manglende initiativ, men så synes jeg jo, at det også godt kunne give manglende tankevirksomhed ;-)

Jeg vil tænke videre og måske kan jeg fremvise et cover senere på dagen.

Blablabla herfra ;-)

onsdag den 11. maj 2011

Sådan ligger landet

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Det er længe siden, jeg har været aktiv herinde - bortset fra det lillebitte pip, jeg gav i går. Status på medicinen er, at jeg er ved at blive kørt ind i den nye medicin. Det kræver en ugentlig blodprøve og en snak hos psykiateren hver 14. dag. Minimum.


Hvide pæoner

Jeg var inde hos ham i går. Trist og træt. Han var medfølende og realistisk. Ting tager tid, også at få medicin til at virke. Det ved jeg nu godt. Jeg har været der mange gange. Alt for mange gange. Jeg har ikke lyst til mere nu. Det er nok! Jeg er ved at miste håbet om, nogensinde at få et almindeligt liv uden medicinjusteringer hver 3. måned. Jeg er træt af det. Lige når jeg tror, at det hele er godt (og har vænnet mig til det), så sker der noget, som får det til at vælte. Hvorfor?


Dagens buket fra Mindste

Jeg er træt. Så inderligt træt. Helt ind i knoglerne. Jeg er også blevet justeret i min sløvende medicin, jeg tager om aftenen, så jeg ikke er træt til over middag. Forhåbentlig - for ting tager jo stadig tid ;-) I dag har jeg været ligeså træt, som jeg plejer. Måske fordi jeg vågnede kl. 4 i morges? Det er noget af et puslespil, min kære psykiater har gang i med mig og medicinen. Godt, jeg ikke selv skal holde styr på det!

Foran mig venter en weekend fuld af arbejde, så der går måske lidt tid, før jeg vender tilbage. Men jeg gør det!!

tirsdag den 10. maj 2011

Jo jo

Jeg er her endnu. Jeg er bare træt ...

søndag den 1. maj 2011

Svup!

... sagde det, og så var det søndag formiddag. Fredagen forsvandt lige så stille i al sin hygge og stilhed. Lørdagen stod på Store Indkøbstur med hele familien og et smut forbi den "lokale" - en ny legeplads, der virkelig udfordrer motorik og kendskab til kroppens muligheder. Vasketøjet blev blæst igennem og tørrede på rekordtid. Kaffen blev nydt i solskinnet. Pigerne blev krammet og krammede hinanden. Deres sengetid udskudt i håb om en senere opvågnen. Ganske rigtigt; først kl. 7.30 hørte jeg dem. Så var det tid til at komme boller i ovnen og lave kaffe.

En pelargonie i min vindueskarm

Nu maler pigerne kunstværker i al fordragelighed (i stor kontrast til de udgydelser der kom fra dem begge for en times tid siden ...). Jeg drikker en stille kop formiddagskaffe og funderer lidt over, hvordan det hele er præcis, som jeg gerne vil have det, og hvordan jeg ikke mærker det. Sådan inderst inde. Jeg arbejder på at overbevise mig selv om, at det er ok at være nede i dag, det skal bare ikke styre noget. Hvis tankerne er negative, bliver de bedt om at forsvinde. Ikke nødvendigvis for at give plads til positive tanker, gerne bare for tomhed. Så kan jeg kigge på mine piger og ... ja, bare kigge! Det er dagens mission - dét, og så en kop venindekaffe i eftermiddag :-)

fredag den 29. april 2011

Weekend & verdensrundfart

Weekend. Hvor er jeg glad for det! Den blev søsat med lidt slik, madrasser på gulvet i stuen og en god film i dvd'en; total weekendstemning. Jeg nyder det lige meget hver fredag.

Måske lidt mere denne fredag, for ugen har været lang, selvom der kun var 4 arbejdsdage. Jeg gør, hvad jeg kan i fht. at bekæmpe de negative tanker og deres indtog i mit hoved. Jeg synes, jeg er blevet ret god til det. Alligevel nager tanken om, om det overhovedet nytter? Det vil jo vende tilbage igen og igen OG igen. Det siger psykiateren, og det viser sig jo desværre, at han har ret. Jeg troede, jeg havde vænnet mig til tanken om et liv med tilbagevendende depressioner, men det har jeg ikke. De tanker, jeg har haft på det sidste, viser med al sin tydelighed, hvor inderlig træt jeg er af det. Ikke af livet, ikke af noget - andet end depressionen og det, den gør ved mig og min familie.


Imens jeg har skrevet her, har pigerne indtaget stuen i badedragter. De leger sommer og er taget på tur. Mindste rejste til Kina, som var i det ene hjørne af stuen, for at købe en hund. Derefter tog Ældste til Bornholm - lige ved siden af ;-) De er sgu skønne!

onsdag den 27. april 2011

SLUT NU!

Fandeme nej! NU ER DET SLUT. Jeg gider ikke mere! Hold op, jeg er sur. På mig selv. På mit møgirriterende hovede. Hvor svært kan det være at fungere som et almindeligt hovede? Rigtig svært åbenbart. Pis også, at det sidder på min krop ...

Psykiateren var ikke tilfreds. Han rynkede brynene og så alvorlig ud. Noterede på sin blok. Igen og igen. Stillede spørgsmål. Jeg svarede. Græd. Var opgivende. Jeg orker ikke mere. Jeg er klar til næsten hvad som helst. Bare det bliver bedre. Holder op helst. Forsvinder ad H til. Fandeme.

Der tilføjes medicin til min behandling. Det kræver blodprøver på ugentlig basis. Jeg er ligeglad. Fuldstændig. Bare det hjælper!

Over and out!

tirsdag den 26. april 2011

Sorte tæer og langsom snak

Hjemme igen efter første arbejdsdag efter en lang, lang ferie. Eftermiddagen er gået med et hurtigt besøg hos tandlægen. Hvorfor bruge tid på noget, når det ikke er nødvendigt :-) Bagefter over i børnehaven efter Mindste, der virkelig havde haft en god dag. Sorte tæer, sorte hænder/underarme, filtret hår og tøjet havde et meget støvet look - og så et kæmpe smil! Vi tog ud og handle (efter lidt etagevask ...) og fandt et par fine sko til hende. Jeg blev klar over i morges, at hun kun havde sandaler og gummistøvler udover vinterstøvlerne, og det dur vist ikke. Nu er der styr på det!

Mindste i fuld firspring

Jeg føler ikke, at jeg har været mig selv i dag. Det er svært at forklare, men det er som om de ord, der kommer ud af min mund ikke kommer fra mig. Som om der er en anden, der styrer den del af mig. Når jeg "er med" i snakken, så arbejder hjernen virkelig, virkelig langsomt, og jeg synes, der går en evighed, før der kommer noget ud. Samtidig er det svært at finde ordene, og det hjælper ikke ligefrem på tempoet. Det er underligt at have det sådan; førhen fik jeg tit at vide, at jeg var nødt til at snakke langsommere, fordi andre ikke kunne følge med.

Jeg håber, at der kommer lidt afklaring i morgen!

mandag den 25. april 2011

Ferie, oprydning og nej-nej-nej!

Så er påskeferiens sidste dag kommet. Mange dage alene uden pigerne. Stilhed og frihed til at lave præcis hvad vi ville - det blev til en del computerspil, oprydning, film, kæresterier og sove længe. Det har været dejligt, men også dejligt at det stopper igen.

I går lagde jeg sidste hånd på mit syhjørne. Det er blevet ryddet op, sorteret, stofferne lagt pænt sammen og en ekstra hylde tryllet frem. Det er blevet overskueligt, og nu er der faktisk plads til at sy der ;-) Måske det skal indvies i dag?

Lidt af buketten, som Mindste plukkede i går

Jeg havde håbet på, at dagen i går ville ende med en færdig kjole til Ældste, men sådan blev det ikke. Den sidste del af oprydningen tog hele dagen; min energi var fuldstændig væk, og når jeg havde lagt lidt stof sammen, stenede jeg dobbelt så lang tid bagefter. Jeg kunne slet ikke komme igang. Jeg kunne mærke gråden trænge sig på, og jeg forsøgte ihærdigt at overhøre den. Dum idé, for den brød ud i lys lue, og gjorde mig bange for mig selv. Jeg oplevede en ny dimension i depressionen, og dén brød jeg mig absolut ikke om! Jeg har svært ved at sætte ord på, for det er så grænseoverskridende at jeg skal vænne mig til det selv først... Jeg håber, psykiateren kan hjælpe mig lidt; vi har en aftale i næste uge. Heldigvis!

Nu vil jeg bruge min sidste dag i ferien til at gøre klar til en ny uge. Det kan nok kombineres med lidt hyggeligt!

torsdag den 21. april 2011

Først yde - så nyde!

Vi stornyder det stille liv. Det kan mærkes, at vi nu kører på 3. døgn helt uden børn i huset. Vi har været meget mere kæresteagtige, end hvad det bliver til i hverdagene. Det er vel nok rart at få overskud på dén konto også! Det tror jeg, vi trængte til ... Vi har snakket med begge piger; de hygger sig og nyder at blive snotforkælede, som man skal, når man besøger sine bedsteforældre. Det er nemt at slappe af og nyde, når de også nyder deres ferie.

I går fik jeg ordnet køkkenet. Det krævede nogle dybe indåndinger, for jeg vidste godt, at det ikke ville blive en nem opgave. Det krævede overblik, sorteringsevner og nytænkning som blandet med en god del sulfo, knofedt og en arbejdsvillig opvaskemaskine har givet et skinnende rent køkken - ja, også OVENPÅ skabene ;-) - og diverse vaser og andre "det-bruges-sjældent-men-tit-nok-til-ikke-at-komme-i-kælderen"-ting er kommet i kasser og placeret ovenpå skabene. Praktisk, fordi det er sorteret og dermed nemt at finde og endnu mere praktisk, fordi det ikke bliver fedtet og ulækkert at stå i frit i et køkken. Desværre er det ikke så kønt, men det lever, vi med indtil vi flytter engang ... Til gengæld ser det arrangeret og ordentligt ud, hvilket vores tidligere "arrangement" ovenpå køkkenskabene absolut ikke bar præg af ;-)

Dagens påskefrokostbuket

I dag har vi været til påskefrokost hos gode venner. Rigtig godt selskab og traditionel påskemad med et tvist af svenske specialiteter. Ikke en dårlig kombi! Når man tager påskesolen og det fede 70'er inspirerede hjem med i den samlede oplevelse, så findes det vist ikke bedre! Dejlig dag :-)

onsdag den 20. april 2011

Planløs onsdag

I dag er en dag uden planer. Hovedet er nu fuldt af gode ideer alligevel. Jeg kunne sy Ældstes nye kjole færdig, reparere en anden af hendes kjoler, omarrangere min kreaplads, gøre forårsrent i køkkenet eller måske ordne pigernes værelse? I går blev tilbragt på langs. Først i sovende tilstand, dernæst i vågen på sofaen med kaffe, pc og tæppe. Så måske skal dagen i dag have et mere aktivt indhold? Jeg overvejer mine muligheder og læner mig tilbage - i sofaen med kaffe, pc og tæppe ... ;-)

PS. Pigerne er på ferie!

En alt for sjælden kop café-kaffe - tak søs!

mandag den 18. april 2011

Ferie-optur!

Stadig ferie. Hele 7 dage tilbage. Tankerne er blevet en smule mindre negative. En skøn feriegæst har i den grad hjulpet. Der er blevet snakket om stort og småt. Hun var rummelig og accepterede mig, som jeg var. Uundværligt! Jeg står i evig gæld til hende. Der er ingen som min søster!

Nybagte boller



søndag den 17. april 2011

FERIE!

Vi holder ferie. Hygger. Sover længe. Spiller spil. Drikker kaffe. Bager kager. Tegner. Er på skovtur. Bare ferie! Jeg har det rimeligt og er så glad for, at det er ferie nu!

En tur på legepladsen

onsdag den 13. april 2011

Den virkede!

Så fik jeg sovet! Som en sten endda. Vågnede forvirret op - allerede morgen?! Jeg plejer at have kigget på klokken mange gange, før jeg skal op. Ikke i morges. Jeg vil ikke kalde mig udhvilet eller frisk. Men jeg har sovet. Det er en start. Så følger det andet sikkert.

Gårsdagens lille aftensmadshjælper

Dagen startede godt - bortset fra forvirretheden. Humøret var en tak bedre end i går. Det varede ved indtil i formiddags engang, hvor et eller andet ramte mig som et lyn fra en klar himmel. Så dalede humøret et par niveauer og har været der siden. Jeg besluttede mig for, at det ikke skulle hindre mine eftermiddagsplaner om at tage begge piger med på biblioteket. Det var hårdt, men jeg modstod trangen til at sætte mig og fordybe mig i alt andet end dem. Jeg orkede dem ikke, men jeg holdt ud. Helt indtil vi kom hjem, hvor jeg var nødt til at gå i kælderen med vasketøj. Det var nok den bedste løsning for os alle ...

tirsdag den 12. april 2011

Godnat, håber jeg

Har snakket med psykiateren. Fik en god snak. Da jeg ikke sover for tiden - og heller ikke er træt, som ville være det mest naturlige ... -  så skal der suppleres med en ekstra pille til natten. Jeg håber, det er vejen frem til drømmeland. De sidste nætter behøver ingen gentagelse!



Efter tre korte arbejdsdage venter en dejlig lang påskeferie. Der skal hygges. Med og uden børn. Med venner. Med lige dét jeg har lyst til. Det bliver godt og opladende :-)

lørdag den 9. april 2011

Tomhed

Påtaget momentant overskud. Det virker ... på pigerne. Jeg har på eget initiativ tegnet med den ene og lagt neglelak på den anden. Bagefter legede de selv videre. Så har jeg drukket kaffe og iagttaget. Tom indeni - ikke ked, ikke glad, bare tom. Jeg har mæglet konflikter imellem dem. Drukket lidt mere kaffe. Spillet et intetsigende spil på computeren. Dagen er gået. Og så er det vist dét.

"Intet nyt er godt nyt" må være dagens motto.

fredag den 8. april 2011

Slut, blev der sagt!

Nu vil jeg lade mærkelige drømme og negative tanker passe sig selv og holde weekend. Det er lettere sagt end gjort, men jeg håber det kan lykkes!

God weekend derude :-)

torsdag den 7. april 2011

Drømme

Hvordan skal man tolke en drøm om, at ens hotel knækker over i to, netop som man ankommer til drømmeferien?

Det var en kæmpe skyskraber og idet, jeg kigger op for at se toppen, der var delvist skjult af skyer, begynder bygningen at vælte ned over os som et LEGO-tårn. Vi bliver siddende i bilen  - min bror og jeg - og mens det hele ramler sammen omkring os, står vi pudselig på den etage, der nu er den øverste. Han begynder at snakke om, hvordan bygningen mon er konstrueret, imens jeg kigger udover kanten og ser ragnarok.

Denne drøm følger natten efter jeg drømte, at jeg ville køre ud over havnekanten, men bestemte mig for at lade være ...

onsdag den 6. april 2011

Sådan lidt "lala"

Efter en kæmpe tudetur og en dag herhjemme med en masse tanker og alligevel ingen, så ved jeg ikke helt, hvad der sker. Jeg er på samme følelsestomme niveau som i går. Det er for så vidt ok, for så går det ikke den gale vej.

En kort og kedelig opdatering herfra, men sådan ser min verden ud lige nu.

tirsdag den 5. april 2011

... men jeg var der ...


En hård dag på arbejde. Jeg er fuldstændig brugt. Uro og forstyrrelser. Konstant baggrundsstøj. Samtidig stod mit hoved stille. Der foregik ingenting. Jeg kunne næsten ikke sige noget. Ville allerhelst side på afstand og betragte. Bare være. Det kunne ikke lade sig gøre. Pauserne var ikke nok. Jeg forsøgte at smutte lidt ud en gang imellem, men det lod sig ikke gøre. Jeg er færdig for i dag.

mandag den 4. april 2011

Mandag - både og ...

Mandag. Fuld af snak og grin. Også en del uro og en smule forvirring. Derfor passer det mig ganske glimrende, at jeg er alene hjemme lige nu og mindst en time endnu. Jeg har overvejet at melde mig syg til i morgen for at undgå en dag som i dag. Risikoen for en gentagelse er der i høj grad, men jeg ender nok med at beslutte mig for at tage tyren ved hornene og tage på arbejde. Jeg har jo egentlig nok allerede besluttet det, jeg skal bare lige overbevise mig selv om det.


Skygge på stuegulvet

Nu har jeg fedet den lidt her foran computeren med en kop kaffe og et par småkager. Så er tiden vist kommet til at svinge støvsugeren lidt rundt. Det trænger; nullermændene kappes med de tabte perler om pladsen i tæt kapløb med brødkrummer og andet sjov - weekenden blev ikke brugt på rengøring overhovedet. KUN hygge og familiehalløj. Fedt var det :-)

lørdag den 2. april 2011

Pigetur

Åbne vinduer. Sol og blå himmel. Trætte piger og deres far hygger i stuen. Jeg i soveværelset. Kan høre hækkeklipper, udrykning og jubelråb fra stadion. AaB spiller mod OB. Nogen har lige scoret eller været tæt på. Kaffen i kruset er blevet kold. Pyt!

"MOOOAAAAAAR, se! En mariehøne"

Jeg tog pigerne med på tur i formiddags. På bussen og ind til byen. Osede rundt i et par timer, indtil begge piger gerne ville hjem igen. Bl.a. i Salling, Søstrene og et udsalg i EXIT, vi ikke kunne gå forbi. Ældste fik en del tøj. Hun har længe sukket, når hun skal finde tøj frem, så det var tid til nye ting på hylderne. Hun stod med favnen fuld af tøj og julelys i øjnene og proklamerede, at NU vil hun altså heller ikke have mere tøj - "Ikke lige nu, i hvert fald" ;-)

Nu synger eftermiddagen på sidste vers. Tv'et tændt på noget børnevenligt halløj, kan jeg høre. Jeg overvejer at gøre noget ved det tørre tøj i tumbleren, men trangen til at sidde hér - helt stille for mig selv - får lov at bestemme lidt endnu. Vasketøjet løber jo ingen steder ...

torsdag den 31. marts 2011

Godnaaaat

Nye rutiner. De er endnu ikke blevet vaner. Så ville de ikke tage så meget energi. Jeg føler, at al energien er suget ud af mig. Om natten lader jeg op, men desværre ikke nok. Jeg er træt dagen lang og tænker tit på at tage en lur. Jeg var endda liiiiige ved det i dag. Heldigvis kunne ingen se mig ;-)

I morgen er det fredag. Weekenden skydes igang med familien, en film og masser af popcorn. Det bliver så godt! Jeg glæder mig - og går tidligt i seng i dag!

mandag den 28. marts 2011

Brugt, men glad!

Så sad man her. Træt. Mere end sædvanligt. Nok fordi det er blevet sommertid. Men så sandelig også fordi weekenden ikke gik ubrugt forbi min dør. Fredagen blev brugt på at sy et par bukser til Ældstes veninde. De skulle død og pine være færdige og pakket ind til lørdag formiddag. (Stoffet var klar i oktober, tænkt som julegave, så kom ikke og sig, at jeg ikke er i god tid ... eller ...?) Lørdag blev hele hytten ryddet op og gjort ren, fordi vi fik besøg af min veninde. Som altid fantastisk selskab og vi fik vendt og drejet verden, småting og de større ting blev også diskuteret fuldt godt på vej af kaffe og rødvin. Sidstnævnte fik overtaget og som aftenen skred frem blev vi mere og mere kække og mente, at vi kunne klare fysiske udfoldelser. Vi spillede Kinect (x-boxens svar på wii) til den store guldmedalje indtil natten ikke længere var ung - og vi var udmattede, forpustede, svedige; ikke ret charmerende, tror jeg.


Blå himmel

Kroppen er præget af de uvante bevægelser. Den er træt og ugidelig. Samtidig også glad for at være blevet brugt. Det var en hård weekend - på den gode måde. Jeg gentager gerne :-)

torsdag den 24. marts 2011

Ja eller nej?

Jeg undrer mig. Tænker. Førhen var det svært at sige nej. Det betød, at jeg ikke var hjælpsom. Jeg var doven. Egoistisk. Hvad ville andre ikke tænke? "Det kan jeg da godt lige gøre ..." var en ofte sagt sætning. Jeg befandt mig jævnligt i situationer, jeg egentlig ikke havde den store lyst til at være i. Tit var tiden heller ikke til det, men jeg fandt tid ved at skære ned på tid til andre ting. Jeg prioriterede ikke mig selv nok. Slet ikke!

Efter en lang proces og mange store samtaler med mit indre jeg (og med psykolog, psykiater, Manden og gode venner) er jeg blevet god til at sige fra. Og ikke nok med det; jeg har det godt med det! Det føles rigtig godt at sige nej til noget, hvis det ikke passer i mine planer. Hvis jeg ikke har lyst. Hvis noget ikke er mit ansvar eller område. Det gælder både privat og på arbejde. I dag har jeg sagt nej til at hente Manden efter arbejde. Jeg kunne godt have gjort det, men det havde betydet en omvej - i den stik modsatte retning - og dermed en senere hentning af pigerne. Samtidig havde det stresset mig, fordi jeg havde sagt et tidspunkt for hentning til pigerne, som jeg ikke ville kunne holde, og som jeg alligevel ville gøre alt for at nå. Tidligere havde jeg sagt ja, og var blevet irriteret på ham, fordi han kunne foreslå det, og jeg havde fået en stresset eftermiddag, som jeg var blevet sur og træls af - OG jeg var blevet træt af mig selv for ikke at sige nej. I dag skrev jeg tilbage til ham, at det ville jeg ikke, fordi jeg havde en aftale med pigerne. Ok, skrev han, vi ses derhjemme. Weeeeeeeeeee! Ikke noget drama, som jeg før ville have frygtet. Ingen sure miner. Ingenting. Han tager bussen hjem som oprindelig planlagt. Jeg holder mine aftaler med pigerne. Færdig! Hvor føles det godt!

Så er det jeg undrer mig; hvordan kan jeg være så længe om at indse, at der ikke går skår af mig for at sige nej? Tværtimod, synes jeg nu. Jeg siger min mening. Står ved den og gør ikke noget, jeg ikke vil. (Altså i det store og hele ... jeg kan jo ikke slippe for ALT ...) Jeg oplever endda en større respekt for at sige fra end for altid at sige ja. Når jeg siger ja, så mener jeg det også.

Mine to piger og mig

Ovenstående afskriver imidlertid ikke et nemt nej. Pt. har jeg store kvaler i fht. noget familiehalløj, der rammer samme dag som en anden aftale, der har været planlagt i en måneds tid. Umiddelbart er det den oprindelige aftale, der skal holdes, men så nemt er det desværre ikke. Det irriterer mig, men på den anden side oplever jeg, at jeg er mere afklaret omkring hvilke faktorer, der giver argumenter. Det er ikke længere andre folks tanker og følelser, men hvad der fungerer for os som familie og for mig selv. Hvad vi først har aftalt vægter tungest - alene fordi det kom først - og så må familien blive skuffet over vores manglende fremmøde. Det er ikke mit problem. Nogle synes, det er en hårdnakket holdning at have, men så længe jeg har klare linier og kan argumentere for mit valg, så har jeg det fint med det.

Puha, man bliver aldrig færdig  med at lære nyt. Men lige præcis at sige nej, ville jeg gerne have lært lidt tidligere ;-)
 

onsdag den 23. marts 2011

Bare onsdag

Onsdag. Op og på arbejde. I dag med masser af tid imellem "op" og "på arbejde", så jeg har gjort noget, jeg meget, meget sjældent gør: Tænder computeren om morgenen. Det er sgu meget hyggeligt :-)

Solen skinner, og Mindste synger, mens hun leger med sine Legoklodser. Så kan dagen ikke starte meget bedre, vel?

Tak for morgenkaffe!

tirsdag den 22. marts 2011

Weeeeeee

Så sad man dér. I sofaen hos psykiateren. Jeg sagde, jeg har det godt. Det blev noteret. Han skriblede løs. Jeg fortalte løs. Mine overvejelser og bekymringer i forhold til vores nye status som "mor OG far med arbejde-familie" og min ændrede rolle på hjemmefronten. Manden kan ikke længere - hver dag i hvert fald - følge Ældste i skole, så det skal jeg stå for. Jeg har følt mig stresset ved tanken om 2 børn og mig selv afsted og nå det hele i ro og mag og ikke mindst til tiden. Nu har jeg imidlertid gjort det 2 dage, og det er gået ganske godt. Pigerne er søde til at blive færdige, til at sætte sig ind i bilen og komme ud af den igen og til at blive afleveret. Jeg er endda mødt på arbejde til sædvanlig tid, så der er tid til en kollegial kop kaffe, inden dagen for alvor begynder.

Nr. Sundby set fra Egholm

Imidlertid er jeg træt nu. Fuldstændig færdig. Hovedpinen banker på, og jeg forsøger at vinde lidt energi ved en kop kaffe - ja, eller tre ... En pause ved computeren er i hvert fald nødvendig, inden resten af programmet for i dag skal klares. Heldigvis trænger ingen af pigerne til et bad ;-) Altså, nu lyder jeg som om Manden er flyttet hjemmefra eller først er hjemme kl. 20. Han sidder lige ved siden af og pauser ved sin egen computer. Pigerne leger teselskab på værelset, så her ånder fred og ro. Det er faktisk en dejlig eftermiddag. Det skal jeg bare fortælle hovedet også!

Men kort sagt: Jeg har det godt og har først en ny aftale med psykiateren om 2 mdr :-)

søndag den 20. marts 2011

High five :-)

DEJLIG WEEKEND! Selvom jeg har været alene med pigerne stort set hele weekenden, har det været en god en. Vi har været på besøg - som varede det meste af dagen - hos en god veninde og hendes datter. Vi drak kaffe, spiste boller og hyggede. Ingen af os havde lyst til at tage afsted igen ... Heldigvis fik vi lavet en ny aftale snart.

Mindste nyder udsigten fra Egholmfærgen

Vi var også et smut på Egholm. En fantastisk perle i Limfjorden. Et par minutters sejlads og man er som på en øde ø. Der er restaurant, huse og gårde, men drejer man til venstre lige efter færgelejet, kommer man ned på stranden og kan kun se huse på Aalborgsiden. Der var lavvandet, læ og høj sol. Lige noget for et par nysgerrige piger og deres mor :-) Vi fik kigget på sneglehuse og sandormehuller. En god løbetur og en pause med æble og chokolade blev det også til.

fredag den 18. marts 2011

Nu er vi klar

En travl, men kort, arbejdsdag. En eftermiddag med chokolade, kaffe og en god familiefilm. Madrasser på gulvet og dyner, puder og piger i skøn weekendforening. Mig med strikketøjet. Så nu har vi gearet ned og er klar til weekend.

Detaljer fra et af mine mange keramikkrus

Er du klar?

torsdag den 17. marts 2011

Boller med genlyd

Morgenstund har guld i mund. I hvert fald når den indebærer overskud og nybagte boller. Jep, det kan lade sig gøre; en langtidshævning i køleskabet og lidt ændrede morgenrutiner - såsom at tænde ovn før bad - giver gode resultater.


Hvordan har min dag ellers været? Tjaaa ... En torsdag som alle andre torsdage. Og så alligevel. Da jeg kom på arbejde, var jeg i rigtig godt humør. Smilede for mig selv. Nynnede og fik startet arbejdsdagen med god energi. Det - og selvfølgelig de nybagte boller - har givet genlyd resten af dagen. Jeg har grinet, haft overskud, har fået en god idé ingen andre har fået, og da arbejdsdagen var ved sin ende, blev der sagt farvel med et "vi ses i morgen" som jeg mente og glæder mig til. Dejligt!

Har din torsdag også været god?

onsdag den 16. marts 2011

Husk!

Tirsdag var en klart bedre dag end mandag. Onsdag var bedre end tirsdag. Mandagen kom vist alene. Heldigvis. Jeg kan dog mærke, at humøret har været en tak længere nede end det har været længe, men det kan - heldigvis - forklares med ændringer herhjemme i den nære fremtid. Gode ændringer, men noget der betyder, at jeg skal være mere "på". Det tænker jeg meget over og spekulerer på, om det mon bliver for meget. Jeg må huske at sige nej. Jeg kan jo godt, selvom det umiddelbart er nemmest for familien, at jeg siger ja. Jeg skal huske at huske mig selv!

Ik'!

Aalborgtårnet set indefra Kunsten

mandag den 14. marts 2011

Pis os'

Hold nu op en crappy dag! Jeg kom vist dårligt fra start. Det hele har været en gang l..., selvom det har været en dag som alle andre. Mit humør har bare været helt, helt nede. Ikke noget snak og sjov fra min side. Det er ellers vendt tilbage i stor stil. I morgen kommer der gæster på arb., som jeg skal være med til at "underholde," og jeg gider bare ikke. Jeg er slet ikke i humør til at sælge os og vores arbejde. Andre kan ikke tage over, så jeg må bare klemme ballerne sammen og stå det igennem. Så puster jeg ud bagefter.

Et kunstnerisk træ i Mølleparken

Pt. burde jeg lave mad. Der skal koges ris og varmes en sammenkogt ret fra fryseren, men det er lige i overkanten. Jeg gider ikke. Føler jeg er lige ved at begynde at græde. Og jeg har bare haft det så godt det sidste lange stykke tid. Jeg har ligefrem glædet mig til besøget ved psykiatren i næste uge, fordi der kun var godt at fortælle. Sådan er det ikke helt nu, men jeg er jo også bare et menneske ;-) Jeg håber, det bare er en dårlig dag som alle andre kan have. I morgen er der en ny dag!

Jeg skynder mig videre!

søndag den 13. marts 2011

Endnu en dejlig dag

I dag blev også en dag i hyggetempo på trods af gæster. Vi skulle fejre Manden lidt ekstra i dag. Endnu en gang god mad og hygge omkring spisebordet. Ældste fandt yndlingscd'en frem og gav et par dansenumre efter maden. Hun elsker at optræde - et gen, der løber i min familie, men vist har sprunget mig over ..!

"Prinsessen på ærten" -spil

Vaskemaskinen snurrer, det samme gør vores nye tumbler - en sand gave til en husmor!! Slut med vådt tøj i uanede mængder, der skal hænges op. Nu skal det bare rykkes en tak i "vaskehallen" og så lægges sammen. Hurra! Også hurra for en weekend, der lod mig indvie den gang på gang; rent sengetøj på alle senge og en vasketøjsbunke, jeg for en gangs skyld næsten ikke kan finde.

En super weekend :-)

lørdag den 12. marts 2011

Take it easy

Vi hygger! Puslespil. Bublegum - der forsøges ihærdigt. Oline på computeren. Kaffe. Hyggetøj alle mand. I aften er det bare mig og pigerne. Så skal der hygges videre med pizza, tv og ekstra lang godnathistorie.


WEEKEND!

onsdag den 9. marts 2011

Hip hip hurra

Jeg har spist lidt for meget kage i dag. Drukket en 3-4 kopper kaffe for meget. Vi har sunget fødselsdagssang og råbt hurra. Givet gaver og spist god mad. Mindste mener, at han bliver 100 år gammel. Det er hendes og Ældstes far, der fylder år. Ikke rundt, bare år. Og slet ikke 100 ;-) Til lykke, min skat!

mandag den 7. marts 2011

Indvendigt solskin

Solskin. Afslappet og glad følelse indeni. Det går godt. Jeg er frisk, når jeg vågner. Jeg kan sove om natten. Har overskud til piger uden overskud. Energi til at strikke om aftenen. Også til at bage tidlige morgenboller. Til at køre i Storcentret med træt fastelavnspige kl. 15.30 søndag eftermiddag. Samtidig en accept af at jeg ikke kan alt. Jeg kan glæde mig til andet end aften og stilhed. Jeg kan glæde mig og mærke det. Det føles godt. Det går godt :-)

 Modellervoksblomst

søndag den 6. marts 2011

To trætte piger og et halstørklæde

Søndag eftermiddag. En træt Ældste sidder på puffen og puster ud. Hun er træt og mæt af leg med sin allerbedste veninde. En ligeså træt Mindste sidder i badekaret med et par badedyr og en vandkande. Hun har været til fastelavns-fødselsdagsfest og blev malet i hovedet. På vejen hjem insisterede hun på at komme i karbad, når vi kom hjem. Ok med mig!

Det har virkelig været en dejlig weekend. Første sove-sammen for en af pigerne. Det gik over al forventning; ingen blev uvenner, ingen har grædt og ingen blev holdt udenfor. De to store piger var dog for trætte til at se hele mgp, så efter sang nr. 6 bestemte jeg, at nu var det tid til putning og historie. Ingen indvendinger fra nogen, og det var et par stille piger, der fik historie - alligevel tog det næsten 1½ time for dem at falde i søvn ... Op igen kl. 6, så der har ikke været så meget på overskudskontoen i dag. Det går alligevel!

Forår i vindueskarmen

Det skal gentages snart. Det er der ingen tvivl om! Hvor er det også fantastisk at opleve de to pigers venskab på nært hold. De har kendt hinanden stort set altid og ved næsten, hvad den anden tænker. Når jeg spørger Ældste, om hun har leget med veninden i skolen, ser hun undrende på mig. Det er bare en selvfølge!

Imens pigerne har leget, har jeg strikket videre på det endeløse halstørklæde til Manden. I dag var enden nu tæt på, og jeg knoklede løs imellem puslespilsbrikker og kaffekopper for at blive færdig. Færdig blev jeg og stolt bad jeg Manden lukke øjnene, så jeg kunne give ham det på. Han vil gerne have det dobbelt og så enderne stukket igennem løkken OG DET VAR SLET IKKE LANGT NOK!!!??!!! Her har jeg strikket og strikket, købt 4 nøgler garn foruden det gamle halstørklæde, der er pillet op og strikket med. Det er blevet bredere end det gamle, det var meningen. Jeg havde bare glemt, at når det bliver bredere, skal det også være længere, for at det kan komme igennem. Hrmf!! Hvis nogen foreslår, at Manden skal prøve halstørklædet, inden jeg lukker maskerne af, så spar jer - det bruger vi ikke her ;-) Jeg har nu købt 4 nye nøgler, som jeg vil kæmpe mig igennem. Det er nu ikke det mest spændende projekt, jeg er begyndt på. Godt jeg selv har foreslået det, så jeg ikke kan give andre skylden ... I dag får I et billede af det famøse halstørklæde ;-)

Her er det så, halstørklædet

lørdag den 5. marts 2011

Her var jeg så igen ...

Jeg er tilbage. Færdig med overvejelser og tænksomhed. Jeg bliver ved, har jeg bestemt!

Modellervoks-smiley

Nu skal jeg lige igennem en weekend med et ekstra barn i huset. Pigernes - især Ældstes - bedste veninde er på weekend her. Det er smadder hyggeligt, og de 3 piger hygger sig! Der er dømt MGP-fest i aften og bagefter sovesal på værelset. Lige nu redes der madrasser op; blødt, hyggeligt og 1 sovebamse klar på hver sin hovedpude.

onsdag den 2. marts 2011

Tænksom

Jeg har lige brug for at lufte lidt tanker her. Jeg har tænkt en del de sidste mange dage. Hvad skal jeg med bloggen? Hvad skal den med mig? Kommer jeg nogen steder med det? SKAL jeg det? Hvorfor blogge? Anonymitet eller ej. Hvor meget? Gider nogen virkelig læse om en anonym depressiv blogger, der for det meste er negativ, opgivende og ikke tager billeder af sit hjem, mand og børn? Måske sat lidt på spidsen dér, men alligevel!

Jeg har ikke intentioner om at begynde at vise billeder af mine børn eller mit hjem. Ikke genkendelige billeder, i hvert fald. Jeg kan bare få nok af at vise billeder af fingre, der sætter perler på perleplader eller et træ, vi har gået forbi. Jeg forsøger at finde motiver og tænker tit, at hér er et godt et og har sådan set allerede et indlæg i hovedet. Når jeg sætter mig ved computeren for at lave det, så bliver det aldrig som jeg tænkte det. Okay, nogen gange, bare ikke altid. Indimellem (læs: tit ;-)) bliver jeg forstyrret, eller også har jeg slet og ret glemt, hvad jeg havde tænkt.

Jeg har skrevet meget om min depression. Om dens indvirken på mit liv og mine omgivelser. Den har fyldt - og fylder stadig - meget i min hverdag. Nu går det imidlertid så meget bedre, at jeg næsten ikke kan forstå det. Sidst jeg var ved psykiateren var i januar og næste gang er om 14 dage. Jeg har virkelig fået det bedre og energien bobler indeni mig. Men så kan jeg jo ikke skrive om, at jeg er ked af det og modløs - og hvad skal jeg så? Den vane skal altså også brydes! Det er svært.

Jeg har brugt min blog til at få sagt nogle ting, jeg havde brug for at få sagt. Nogle ting, der har fyldt indeni mig, og som jeg ikke har villet belemre nogen med. Enten fordi jeg har gjort det så meget, at jeg selv synes, det må være nok, eller også fordi det hjælper at få det skrevet ned. Jeg tror egentlig, at bloggen har været en del af årsagen til, at jeg har fået det bedre. Herinde er det ok at skrive, hvad jeg tænker, og hvis det hele er en gang l..., så er det dét, jeg skriver. Samtidig har jeg kunnet læse tilbage og se, at jeg har haft det meget værre end på en dårlig dag nu, og det har hjulpet mig til at fastholde det store perspektiv i forløbet.

Hmm ... det var bare det :-)

tirsdag den 1. marts 2011

Tænker ...

Jeg pauser.

Er i tvivl.

Blog eller ikke blog?

Hvorfor?

Hvorfor ikke?

Bom, bom, bom ... !

fredag den 25. februar 2011

Weekend igen :-)

Så er det weekend atter engang. Denne skal afholdes i det allernordligste Jylland. Vi tager først afsted i morgen, så i dag står den på sædvanlig fredagshygge. For tiden er Gurli Gris af en Mindstes favoritter, og da hun har fået lov at vælge, er der grynt og grin i baggrunden nu. Hun kan næsten alle replikker udenad, så der er ekko på også ;-)

Jeg har fået strikket lidt mere på Mandens halstørklæde. Jeg har ikke taget billeder af det. Eller jo ... jeg har taget billeder, det er bare SÅ svært at få det ordentligt. Måske det lykkes en dag, så skal I nok få at se. Indtil da må I nøjes med en beskrivelse: Sort uld og ribstrikket. Skiftevis 3 ret og 5 vrang. Så kan de fleste nok se det for sig?


Nu blev Gurli dømt ude til fordel for kufferten fuld af farver. Jeg vil gerne være med! God weekend!

onsdag den 23. februar 2011

Energien kom

Efter et lettere energiforladt indlæg i går kom energien pludselig farende. Rengøringsvanvid og oprydningstrang i et sjældent omfang. Hold da op, jeg kan være effektiv! Nu er en 3 meter lang og 2 meter høj reol gjort ren fra top til bund. Alt - og det var ALT - har været ude, er blevet tørret af og sat tilbage på plads. Nogle ting har fundet nye pladser. Andre er blevet forvist. Noget til et andet rum. Noget helt i kælderen - og det er jo ingen overraskelse, at min gamle (33 år) symaskine, der har syet sine kilometer og var på rekreation i reolen, måtte finde vej til kælderen. Dér må den stå, mens jeg overvejer dens videre skæbne.


Nu er det en fin, præsentabel og REN reol, man kan holde ud at se på. Det er ikke så tosset, når den fylder den ene endevæg i vores lille stue ;-) Hvor var det dejligt at få overstået. Ud af verden. Færdig. Slut!

tirsdag den 22. februar 2011

Tirsdagstanker

Udenfor daler sneen ligeså stille ned. Solen skinner. Jeg bliver blændet og anstrenger mig for at se på skærmen. Kaffen i koppen ved siden af er blevet kold. Jeg er tænksom. Havde en dårlig nat. Tankerne tog sig en himmelflugt. Jeg fandt først ro efter kl. 02. Havde mulighed for at sove længe og putte i sengen op ad formiddagen. Det blev udnyttet.

Fra sneturen i lørdags

Nu er der stille i huset. Mindste er i børnehave. Ældste har en legeaftale. Manden sidder ved computeren. Helt stille. Jeg sidder her. Hovedet på skrå for at ramme en skyggestråle fra vinduesrammen. Måske jeg skulle flytte mig? Jeg sidder bare lige så godt ... Jeg forsøger at tage mig sammen til at ordne reolen. Der er meget at ordne. Jeg må tage det sektion for sektion.

Måske jeg skulle tage en kop kaffe mere. Så kommer jeg nok igang.