lørdag den 23. juni 2012

Slut!

Jeg har valgt at sige farvel til bloggen. Det har været længe undervejs, men jeg er ikke i tvivl længere. Det har været skønt at være en del af fællesskabet herinde, og jeg vil nok stadig følge med, hvor jeg plejer. Hvis jeg mangler gode ideer eller hjælp til skøre indfald, ved jeg også, hvor jeg kan finde hjælp!

Tusind tak til jer, der har kommenteret, givet gode råd og skulderklap - jeg har virkelig sat pris på hver eneste af dem!

Kram fra mig
Polka

tirsdag den 5. juni 2012

Fridage


Det er blevet en hel lille ferie det her. Grundlovsdag udløser denne gang 5 fridage til mig. Sikken fest! Vi holder fri som aldrig før. Jeg får syet lidt forskelligt, bl.a. babydynebetræk og nederdel til en sød pige, som snart bliver storesøster. Pigerne sjipper, somom de aldrig har lavet andet. Indimellem maler de dukkehus med Manden, og det er ikke helt til at afgøre, hvem der har mest maling på hænderne ;-) I dag hjælper vi med pasning af Mindstes veninde, som netop er blevet storesøster. Desværre fik Lillesøster en hård start på livet, og den nybagte far har brug for at være på sygehuset ved sin kone og lille pige. Det er rart at kunne hjælpe!

lørdag den 2. juni 2012

Lutter lagkage - næsten

Der har været stille her på bloggen. Jeg har ikke lige været i skrivehumør, og så synes jeg, det er bedre at lade helt være. Men nu er jeg her igen ;-)

Hverdagene triller stille afsted, og i disse dage fejrer vi Mindste, der runder 5 år. Hun bliver så stor! Hun er stadig min baby, og når jeg tænker på, at vi sikkert ikke får flere børn, får jeg endnu sværere ved at forstå, at hun også bliver ældre. Hun kom til verden en varm solskinsaften med en kampvægt på godt 5 kg, som en helt igennem perfekt baby med store blå øjne, som sugede indtryk og stemninger til sig fra start. Hun har altid været en selvsikker pige med mod på livet, hun møder udfordringer med oprejst pande, er kærlig og omsorgsfuld, nysgerrig og altid med på spilopper - så synes hun, at storesøster er den sejeste i verden.



Manden og jeg har været på kærsteweekend. Det var fantastisk og helt sikkert noget, vi skal igen. Tid med hinanden uden børn, hvor vi endda nåede så langt som at snakke om andet end dem og praktiske ting - og så endda over en middag i stearinlysets skær. Det kan vi leve længe på!

Udenfor i vores krukker spirer sommerblomsterne frem; solsikkerne bliver højere for hver dag, der går og kræver lidt hjælp for at holde balancen. Jeg kan ikke huske, hvilke andre blomster, vi har sået, så det bliver spændende, hvad der kommer op. Pigerne følger spændte med og glæder sig til, at de kan plukke små buketter. Jeg håber, at vores lille blåbærbusk giver flere bær i år, for sidste år fik vi kun 2 ... En fugl har lagt et frø i den ene krukke, som har givet et lille træ. Jeg kan ikke helt se, hvilket et, men det er blevet pænt stort de sidste par måneder. Nu er det ca 30 cm højt og er efter en lidt hård start blevet sikker på sin plads i krukken.

onsdag den 23. maj 2012

Sådan!!!



Nedturen er ovre for denne gang. Den var pludselig, hårdtskydende og virkede uovervindelig. Men jeg gjorde det igen; kæmpede mig vej gennem modløshed, opgivenhed, dystre tanker og uendelig træthed! Jep, jeg gjorde det sgu!

Hep hep for mig B-)

lørdag den 19. maj 2012

Laaaaaaaaangsomt

Manden har lovet endnu et - nybagt til i morgen tidlig :-)

Vågner tidligt. Forsøger at sove videre. Ingen held. Står op til pigerne, som også er oppe. Vi spiser müsli og har en hyggelig morgen med tv og spil. Manden sover længe og er oppe kort før middag. Pigerne ønsker sig havregrød til frokost - Manden agerer kok. De spiller, imens de spiser og hygger sig. Manden bager kage til eftermiddagskaffen, og imens tager pigernes aktivitet fart. De har gang i et utal af lege, som kræver et vist lydniveau. Det er ikke muligt at få dem til at dæmpe sig. Jeg forsøger ihærdigt men ender med at lukke døren ind til dem, og lade dem være. Jeg ordner vasketøj, der længe har være lagt sammen men savnet deres rigtige plads. Det var dejligt at få styr på det! Mere vasketøj finder vej til maskinen, og mere skal lægges sammen. Mit hoved er tomt imens, men det føles godt at være praktisk. Vi får kaffe, og bagefter beordrer jeg pigerne ud. De skal brænde krudt af, men efter et kvarters tid må vi ind igen, fordi det regner. Heldigvis var det nok, og deres energi kan nu styres. De hjælper kortvarigt Manden med maden, men så kræver maden al plads, og pigerne må vige. De indtager stuen og tv'et og kan ikke blive enige om, hvem der skal sidde hvor. Jeg forsøger at hjælpe dem til enighed, men Manden må træde til og lave faste pladser til dem. Forbudt at bytte! Nu er der faldet ro på dem, maden dufter og jeg prøver at finde overskud nok frem til at klare et måltid ...

Puuh, en lang dag! Den har føltes som en evighed, og der er endnu en evighed tilbage. Jeg har trukket mig selv rundt ved nakkehårene og har modstået den evige trang til at gemme mig væk i soveværelset. Det må være en sejr, selvom jeg er så udkørt i mit hoved, at jeg ikke orker at tænke på, at i morgen er der endnu dag ...

torsdag den 17. maj 2012

Beton eller mig?

Et kedeligt betonhul i baggården - ca lige så spændende som mig pt ;-)

Jeg blev hjemme fra arbejde i går. Sov indtil middag. Det gjorde godt ovenpå et par nætter med dårlig og manglende søvn. Resten af dagen blev tilbragt på langs enten i sengen eller i sofaen. Det kunne heldigvis kombineres med et par "hygne" piger.

Jeg er stadig ikke helt ovenpå. Det går nogenlunde, og jeg forsøger at hænge i uden at overdrive. Det er svært! Pigerne har lige vænnet sig til, at jeg er med på den værste, så der kommer mange afslag til dem. Det prikker til min dårlige samvittighed, og så kører det ... Jeg ved, at sådan er det nødt til at være, men det er en sølle forklaring for mig. I mit hoved bliver det til, at jeg ikke er god nok, og det er virkelig krævende at overbevise mig selv om andet. Det er desværre meget tankevirksomhed i at være deprimeret ;-)

søndag den 13. maj 2012

En træls solskinsdag :-/


Solskin i baggården

Øv! Jeg er lidt nede i dag. Jeg ved ikke hvorfor, og selvom der ikke behøver at være en forklaring på alle nedture, er det nu alligevel træls. Jeg har det bare bedst, når der er en forklaring! Alle mennesker har sådanne dage, det ved jeg - jeg skal bare arbejde ekstra både for at komme op igen og for at overbevise mig selv om, at livet også er sådan her.

Jeg er passiv, træt i hoved og krop, ugidelig og ikke ret sjov at dele hjem med i dag. Sådan er dét, men jeg satser stærkt på, at det kun er for i dag!!

onsdag den 9. maj 2012

Lige nu, sådan pt.

Positive dage
Overskud på arbejdet
Godt med grin - af den gode slags, der kan mærkes indeni
Stilletid med Ældste og Mindste hver for sig, de har savnet deres mor!
Mange knus og kram både pigerne og Manden
Energien er stabil
Jeg kan stoppe de negative tanker næsten inden, de begynder
Jeg glæder mig over, at det spirer frem i vores krukker i baggården
Gode, søvnfyldte nætter
Lidt justering i medicin har resulteret i næsten ikke-rystende hænder - så skønt!
Irritabiliteten er mindsket en hel del
Jeg husker at sige fra!
Jeg magter indkøb igen
Det er ok, hvis der sker noget uventet
Jeg tager selv initiativ til aktiviteter, uden at de skal forberedes i hovedet flere dage i forvejen
Manden og kolllegaer får konstruktivt modspil
Den sædvanlige eufori over at være "back on track" har lagt sig, og nu er humøret mere stabilt i begge ender
Jeg skal virkelig arbejde med min koncentration
Jeg glæder mig ikke længere til at gå i seng, når jeg står op

- og hold nu op, jeg har mange overspringshandlinger - sikke alt det, jeg finder ud af om mig selv ;-)


Lidt billeder fra ugen, der gik

mandag den 30. april 2012

SMIL :-)


Det går godt! Så godt at dagene flyver afsted uden at jeg får sat mig ned for at blogge. Det er jo både godt og skidt ;-) Der bliver spillet Fisk og lagt 7-kabale i lange baner, og Manden kan skabe debat om aftenens menu, hvilket tidligere var umuligt.

Jeg kan mærke, at det er den fysiske træthed, der præger krop og hoved, og ikke den psykiske. Det er en fantastisk følelse, og selvom jeg pt kunne sidde her og sove, nyder jeg alligevel, at jeg kan holde det ud. Jeg ved af erfaring, at det er en balancegang uden lige, og at jeg skal passe på ikke at køre mig selv for hårdt. Derfor har jeg sagt nej til flere ting - og gjort det med god samvittighed. Jeg har lært det; både at sige fra, at gøre det uden skrupler og gøre det uden større overvejelser. Det føles godt!!

Så undskyld derude for manglende indlæg og kommentarer på jeres blogs - men jeg lever livet :-)

tirsdag den 17. april 2012

Weeee :-)

En tur hos psykiateren; det går godt! Jeg kan, gider og gør. Det tyder på, at min ugentlige sygedag har båret frugt. Jeg har fået mere overskud og kan endda gøre flere ting på én gang. Jeg behøver selvfølgelig ikke snakke med min psykiater for at finde ud af, at jeg har det godt. Jeg har naturligvis mærket ændringerne, ikke mindst på humøret, og lysten er på vej tilbage. På det sidste er jeg begyndt at sy igen, og på trods af problemer med rystende hænder og dårlig koncentration, har jeg fået syet både nederdel og kjole til Mindste.

I'm back :-)

Stoffer og zentangle

fredag den 13. april 2012

Smil :-)

Denne arbejdsuge er gået som smurt i forhold til de sidste mange, mange uger. Godt nok har jeg lukket alt ude fra min egen lille verden et par gange og ønsket at komme hjem pronto en enkelt gang, men det er ingenting sammenlignet med tidligere. Jeg har endda haft overskud til at improvisere lidt i løbet af dagen - uden at brænde fuldstændig ned bagefter. Det føles sgu godt!

Forskellige blomster og stadier i min vindueskarm

Nu spiller Manden og pigerne wii, mens jeg surfer rundt på nettet. Weekenden har ingen planer andre end hygge. Det klarer vi nok ;-) Udenfor regner det, men jeg putter mig under tæppet og nyder min kaffe. Og om lidt vil jeg slukke computeren, læne mig tilbage og nyde min familie og dens strabadser for at gennemføre spillet. Dejlig familie, og den er min!

onsdag den 11. april 2012

Atter hverdag

Mindste på legeplads i påsken

Vækkeuret ringer
Arbejde igen
Kaffe
Snakker som et vandfald
Lavt aktivitetsniveau både hos mig og elev
Mere kaffe
Stener over kaffen
Griner med kollega
Frokost - rester fra i går, mums
Møde med leder ang. mit planlagte fravær
Hjem til mere kaffe og ét stykke chokolade, som skriger på mere, men jeg siger nej B-)
Afhentning af Mindste, som har hovedet fuld af mudder med et kæmpe smil under
Og så lidt mere kaffe inden resten af dagen tages i brug

tirsdag den 10. april 2012

Tanker

Så sidder jeg her. Det er tirsdag eftermiddag, og det er 1½ uge siden jeg fik ferie. Det er med blandede følelser. På den ene side er jeg fyldt op med fred og ro og er klar til at arbejde igen. På den anden side kunne jeg bruge mindst lige så meget ferie, som jeg netop har brugt. Et sted indeni føler jeg mig ikke klar. En underlig uforklarlig fornemmelse. Jeg har lyst til at gemme mig og lade som om, jeg ikke vidste at ferien var slut. En brøkdel af mig er overbevist om, at det rent faktisk kunne lade sig gøre, fordi ingen ville vide, at jeg ikke var her. Den brøkdel er skrumpet alvorligt ind i fbm. at jeg har fået mand og børn. Førhen kunne jeg godt bilde mig selv ind, at omverdenen først ville lægge mærke til noget efter en uges tid - hvis ikke mere.

En kop te, ledninger og semi-blå himmel 

Virkeligheden er imidlertid, at jeg ingen steder har at gemme mig. Jeg er nødt til at se hverdagen i øjnene, også selvom jeg ikke har lyst. Jeg er glad for mit arbejde og mine kolleger. Arbejdet kan tære hårdt på mig nogle dage, men jeg burde have det fint med at skulle på arbejde igen. Jeg har tænkt meget over det her, men jeg kan ikke finde nogen løsning eller noget svar. Det eneste vage bud er, at jeg aldrig har følt mig "gearet" til et arbejde. Altså som i nogensinde; jeg har aldrig haft et erhverv eller en studieretning jeg har brændt for. Jeg trives ikke med krav og forventninger, uanset næsten hvor små de er. Et arbejde er næsten ikke andet. Jeg har aldrig arbejdet fuld tid, og pt har jeg ca 30 timer. Mere kan jeg ikke. Det vækker selvfølgelig også tanker om, at når jeg engang ikke længere har mit nuværende job (som er tidsbegrænset), hvad skal jeg så? Jeg føler mig virkelig priviligeret, at jeg har mit job, fordi det har givet mig mulighed for at gå til psykolog og psykiater, koble af inden pigerne skulle hentes og få lavet praktiske ting som tøjvask og indkøb alene. Samtidig er det en meget rummelig arbejdsplads, så der tages hensyn og flyttes rundt, så jeg trives bedst muligt. Det er jeg meget taknemmelig for!

Næste uge byder på snak med min leder i fht min deltidssygemelding, besøg hos psykiateren - og så glæder jeg mig til weekenden ;-)

mandag den 9. april 2012

Ferien, der gik

Så synger ferien på sidste vers. Dejlig har den været med sin stilhed, rigdom på tid og overskud, sol og sne, lækre hjemmebagte brød, sene morgener, kram i overflod fra Mindste, ekstra god kaffe fra Kronen og hyggetøjet på i umanerligt mange timer :-)

I dag skal vi hygge lidt mere og bare nyde, at vi kan det. Dagen har ingen planer, men når regnen stopper, skal pigerne nok luftes sammen med deres mor. Manden er syg, så ham får vi nok ikke med ... han er nærmest døden nær af forkølelse ;-)

Jeg håber, at I andre også har nydt jeres påske?

torsdag den 5. april 2012

Fjol og bare tæer

Vi har ferie og masser af tid. Tid til at være sammen, grine, hygge og være fjollede. Mindste er en spradebasse og elsker, når jeg leger med. I går skulle vi slappe af i sofaen efter endnu en tur ud i verden, men det varede ikke længe, før hun lå med fødderne i vejret i håb om at blive kildet lidt. Dét blev hun, og bagefter forevigede vi hendes lækre, små tæer (sagde moaren).

Fjolleri giver rystede billeder ;-)

tirsdag den 3. april 2012

Ud i Verden

Morgenmad hos gode venner. Bagefter en tur ud i verden. I snevejr ...! Målet var Hammer Bakker - et skønt sted, hvor man får pulsen op, hilst på en hest eller to og gemt sig bag et træ for at forskrække et par rødkindede piger. Snevejret var insisterende, og selvom det var rimelig hurtigt overstået, fik det de to 4-årige til at kræve sommer. Her og nu!




Nu står den på en kop velfortjent kaffe :-)


mandag den 2. april 2012

Endnu en ferie :-)

Så er det sørme ferie igen! Endda en lang en. Vi nyder solskin, hinanden og tiden til at gøre, hvad vi vil. Det betyder bl.a. afslapning, en smule krea, film, frisk luft og god kaffe. Det er lige til at holde til ;-)

Et udpluk af vores ferieaktiviteter

Der sker ikke så meget med mig. Jeg har det på sammen måde, som i den sidste måneds tid. Det er jo for så vidt fint nok. Men jeg synes indimellem (som jeg også har skrevet tidligere), at jeg er som en zombie. Ingen følelser og ingenting kan røre mig. Jeg savner følelsen, når jeg krammer mine børn. Når jeg kysser min mand. Når nogen har gjort noget for mig. At have det ene barn sendt på ferie. Smagen af en fantastisk kop kaffe. Af favoritchokoladen. At grine og mærke det brede sig i kroppen.

Forresten har jeg bedt lægen søge kronikertilskud, som man kan få, når man bruger så mange penge på medicin som mig ...

tirsdag den 27. marts 2012

Hvad dagen bragte ...

Udsnit af lidt af min zentangling

Sen morgenmad.
En lur på sofaen.
Serier i tv.
Indkøb - både mad og tøj.
Afhentning af børn.
Kabale og kaffe.
Mere kabale.
Lækker aftensmad.
Manden putter pigerne: Min sofa ;-)

En god dag med lidt af hvert og masser af sol!

lørdag den 24. marts 2012

Solløs lørdag

Nogen lovede sol i dag. Det hørte solen vist ikke her ... Det ser koldt og træls ud udenfor, og om lidt når der skal handles, finder jeg ud af, om det passer. Jeg skal være alene hjemme med pigerne i aften, og vi har lovet hinanden en hyggelig pigeaften med hyggemad, dynerne i stuen og lidt guf. Jeg tror, vi glæder os alle tre.

En Skagensbølge

Det bliver ikke denne weekend, at de vilde ting sker. Vi tager tingene, som de kommer og gør det, vi gider. Sådan næsten, for vasketøjet er jeg nødt til at gøre noget ved, men jeg er godt i gang, så der er snart pause for i dag. Pigerne er gået ud for at løbe på løbehjul. De elsker at være udenfor, og jeg drømmer tit om den dag, hvor vi får en have. Det må være lidt som at have sit eget Paradis på jord ... En tæppe under æbletræet med en god bog og Manden ved siden af, pigerne i leg på græsset eller ved at spise jordbær eller plukke blomster. Hmm, det bliver godt!!

God weekend!

tirsdag den 20. marts 2012

Fridag med chokoladebolle på

Sidste uges buket

Dagen er tilbragt herhjemme. Jeg sov længe og fik en kop kaffe i et solstrejf. Bagefter et langt bad med selvforkælelse i form af hårmaske og scrubbecreme. Skøn følelse! Bagefter en kort lur og så var det tid til at hente pigerne. Hjemme igen blev vi mødt af Mandens nybagte chokoladeboller - indimellem er det nu helt ok at have en mand uden arbejde ;-)

Chokoladebolle og vanille-kusmi te

søndag den 18. marts 2012

Endnu en uge ...

En uge er gået. Der har været stille med Mindste på ferie. Hun er en lille snakkemaskine. Ældste snakker mindst 5 gange så meget, når Mindste er hjemme og ønsker dialog, kræver svar og driller, så hun må irettesættes. Ældste har sovet i vores seng, nydt enebarnsrollen og sine forældres udelte opmærksomhed.

Nu lurer en ny uge. En helt almindelig en af slagsen. Ingen ferie, aftaler til pigerne eller mig. Jeg har stadig min ugentlige sygedag, og det fungerer virkelig godt. Jeg kan mærke, at jeg har mere overskud - både på arbejde og hjemme. Jeg kan bedre overskue min arbejdsuge. Den var ikke overvældende i forvejen, men min psykiater har nok ret i, at jeg var overbelastet. Lige nu går det helt ok!

søndag den 11. marts 2012

Stille søndag med tanker

Søndag middag. Kaffe i koppen. Sol på kinden. Mindste er taget til fødselsdag, og vi andre tre slapper af og nyder søndagsstilheden. I går blev vi allesammen luftet ved Limfjorden i noget, der føltes som stiv kuling. Der var et væld af vandpytter, som skulle prøvehoppes allesammen. De bedste pytter fik ekstra mange hop. Det resulterede i henrykte børn, glade forældre, sjaskvådt tøj og en tur direkte i baljen for pigernes vedkommende (altså derhjemme, ikke i Limfjorden ;-))

Kystsikring ved Limfjorden

I dag skal der vaskes tøj, slappes af og drikkes kaffe - og indimellem skal Mindste hentes hjem igen. Sikkert træt og tilpas efter 3 timer i selskab med hele 4-års-stuen (35 børn) i en gymnastiksal fyldt med flagranker, kager, fastelavnstønder og slikposer. Det bliver godt at kramme hende igen, jeg skal fyldes op med Mindste-kram, for i næste uge tager hun på ferie hos bedsterne. Hun glæder sig. Det gør Ældste også. Jeg er indifferent ... fucking følelser!! Jeg kan godt forestille mig, at det bliver godt (= mere afslappende, mere stille, mere mig-tid og ingen fnidder mellem pigerne) kun at have Ældste hjemme. Jeg tror egentlig, at det her "følelseshalløj" gør, at jeg tager én dag ad gangen. Jeg kan ikke følelsesmæssigt sætte mig ind i eller forestille mig, hvordan i morgen eller næste uge bliver - jeg er nødt til at opleve det. Jeg kan selvføgelig forestille mig det, sådan rent tankemæssigt, men det er simpelthen for stor en mundfuld! Jeg gør det indimellem, når jeg er nødt til det for at have en forestilling om, hvordan noget bliver, men det er ikke ret tit. Samtidig kræver det ro, og det er ikke så tit, der er det - heller ikke selvom jeg trækker mig. Nå, det blev en lidt længere smøre ... det er bare en underlig uforklarlig periode, jeg er inde i lige nu ... Jeg håber, I kan bære over med mig ;-)

fredag den 9. marts 2012

Kaffefredag

Så blev det endelig fredag eftermiddag! Jeg slapper af her ved computeren og min vistnok 7. kop kaffe i dag ... nogle dage kræver bare lidt mere kaffe end andre. Weekenden indeholder en masse afslapning og ingen aftaler. Om lidt skal pigerne og jeg i køkkenet og lave dagens bud på en hjemmelavet burger. De glæder sig, og Manden glæder sig til at undgå køkkenet for en gangs skyld. Han har allerede proklameret, at han lægger sig på sofaen og nyder det! Jeg ville gøre det samme ;-)

Ingen nyheder på depressionsfronten; humøret har et vældig neutralt leje, hvor jeg nok kan grine eller være trist, men uden latterkramper eller tårer. Det er virkelig specielt at være uden følelser. Min psykiater sagde, at følelsesløsheden er den hyppigste årsag til, at folk dropper lithium. Indtil nu er det ok, så det får være - men jeg kan sagtens forstå, at nogen får nok!



Puh, dét var den sidste kop kaffe ;-)

tirsdag den 28. februar 2012

OP

Så kalder hverdagen igen. En arbejdsdag og så en sygedag. Det er helt efter planen, men jeg skal nu vænne mig til det. Jeg har haft en fornemmelse af pjæk hele dagen - eller efter jeg vågnede ved middagstid ;-) Jeg er jo ikke syg. Ikke lige i dag i hvert fald. Jeg husker mig selv på, at det er forebyggende og giver mig luft i hverdagen og i livet.

Jeg har været en tur omkring psykiateren, som er ganske tilfreds. Både med mig og med min §56-ordning. Jeg er stadig følelsesløs, men det er medicinens skyld, og den vil han ikke ændre på endnu. Jeg skal nyde at have det godt, og mit nye arbejdsliv skal blive en del af rutinen og forhåbentlig give overskud på flere fronter.

Udenfor skinner solen, fuglebe kvidrer både ude og inde, blomsterne pibler frem og jeg drikker en stille kop kaffe. Det går sgu meget godt lige nu :-)

onsdag den 22. februar 2012

Slow life

 På vej mod Grenen (gad godt være dér lige nu og nyde blæsten og havet)

Jeg nyder ferien. Det er godt at være uden forpligtelser. Uden et planlagt program. Vi gør ting sammen og hver for sig. Det giver mig ro i hovedet til at kapere samværet. Pigerne bliver fyldt op med gode oplevelser hos bedsterne. De ringer hjem og fortæller glade om dagen, der er gået.
Jeg har ordnet en del hængepartier; stoppet pigernes strømpebukser med hul i tåen, pottet samtlige planter om, ryddet op i mit syhjørne (så det faktisk indbyder til syning nu), og så har jeg ligget på sofaen i maaange timer - og flyttet mig engang imellem, så Manden også får lov ;-) Jeg har taget lange bade og nydt at kunne det, og jeg har sovet længe. Der er virkelig skruet op for feriestemningen!

Jeg tager et par dage mere ...

søndag den 19. februar 2012

Krydser

Jeg kan nu sætte kryds ved

vinterferie
vinke farvel til to glade feriepiger og et par bedsteforældre
2 vundne wordfeud over Manden - håber det bliver til flere
en godkendt ansøgning til §56 - juhuuu!
rengøring, så jeg ikke skal gøre mere ved det den næste uge
kaffe drukket i stilhed og sol
2 bøffer klar til i aften

Dén ferie skal nok blive ganske god :-)

tirsdag den 7. februar 2012

øv

Ansøgningen til §56 lever nu sit eget liv. Jeg har gjort mit og kan kun vente på kommunens afgørelse. Jeg synes stadig, jeg skraber henover gulvet. Jeg ser verden gennem et filter, hvor det meste ikke når ind. Jeg føler ingenting. Ingenting udløser følelser - men sker det, er det negative følelser som modløshed, ked af det-hed eller "fuck-det-hele." Det er en kamp at være på arbejde, hvor det handler meget om børnenes behov og at rumme deres følelser. Det er virkelig svært at rumme andres følelser, når jeg ikke kan mærke mine egne. Herhjemme isolerer jeg mig. Hvis det ikke er fysisk i et andet rum, er det bag computeren, et blad eller med et barn på skødet. I forhold til mine egne forventninger til mig selv, er det overhovedet ikke ok. Ikke tilnærmelsesvis! Men sådan er det nødt til at være lige nu. Jeg kan bare håbe, at det snart vender.

Den anden dag, da jeg var ved at opgive det hele, ville Mindste op til mig. Jeg afviste hende og sagde, at det måtte vente. Hun begyndte at græde, og jeg orkede ikke at trøste hende. Efter et par dybe vejrtrækninger trøster jeg alligevel og forklarer hende, at det ikke er hver gang hun har lyst, at hun kan komme på skødet. Hun siger: Jamen mor, jeg ville jo bare trøste dig!

Øv!

søndag den 29. januar 2012

Hurtig opdatering

Snak med min leder; det vigtigste er, at jeg får det bedre - en god start for den videre proces. Kontakt til psykiater og kommune, og kommunen igen i  morgen. Det er ikke nemt at være syg ;-)

Weekenden har været god og langsom uden de store dikkedarer. En kælketur med pigerne i dag er min eneste kraftanstrengelse. Det har været godt!

tirsdag den 24. januar 2012

Et nyt skridt

Besøg hos psykiater. Som altid et meget behageligt, kompetent og interesseret menneske, jeg mødte. En hurtig opdatering på jul, nytår og hverdagens trummerum. Han bryner lidt, da jeg siger, at det ikke går så godt for tiden. Jeg har det bedst, når der ikke er forventninger fra flere sider, og hvor jeg kan følge med i tempoet og have mere indflydelse på, hvad der skal ske.

Sten ved en bunker nær Grenen

Jeg har derfor fået en opgave; jeg skal have en snak med min leder, om jeg kan blive en paragraf "et-eller-andet", hvor arbejdspladsen får kompensation allerede fra min første sygedag. Som det er nu, er det først, når man har været syg i 14 dage. Det vil betyde meget for mig at vide, at de ikke har ekstra udgift på grund af mig, og jeg vil have en bedre samvittighed, når jeg tager en sygedag. Håbet er, at det på sigt gør, at jeg kan få det bedre. Sygedagene er der brug for, men jeg har "sparet" på dem. Jeg er alt for pligtopfyldende og møder tit på arbejde, hvor jeg skulle være blevet hjemme af hensyn til min psykiske tilstand. Forhåbentlig er det noget, der kan lade sig gøre - jeg bliver klogere i morgen ...

mandag den 23. januar 2012

Fucking ligegyldigt!

Jeg fornemmer en nedtur. Ingen følelser overhovedet. Ikke engang da Ældste faldt og slog hul på knæet. Heller ikke da Mindste slog ryggen og skreg af smerte. Jeg trøstede dem hver især som jeg plejer. Sagde de samme ord, krammede og pustede på sår. Det rørte mig bare overhovedet ikke. Jeg var der, som en mor skal være det. Jeg var ligeglad og ventede egentlig bare på, at de holdt op med at græde. Det er som om der er et jernpanser, som følelser umuligt kan trænge igennem. Det er en prøvelse. Og nu er jeg her igen ... igen ...

Jeg vil helst være alene. Undgå at snakke. Jeg vil slet ikke tage stilling. Ikke engang til hvilken aftensmad, vi skal have. Hvis jeg kunne, ville jeg undvære. Jeg spiser, fordi det er tid. Det smager mig ikke. Aftensmaden kræver opmærksomhed, tilstedeværelse og snak. Og så laver jeg den ikke engang ;-)

Jeg synes, jeg bruger al energien på at være. Jeg orker ikke andet. Jeg ville helst være under dynen med høreværn på. Og så alligevel ... så ville jeg være alene med mig selv og mine tanker. Det går ikke godt. Jeg er nødt til at nynne en sang, for at undgå at tankerne flyver deres egne veje. Når det sker, bliver det negativt, og det er en spiral, der lynhurtigt går nedad.

Jeg skal ned til psykiateren i morgen. Det bliver godt at vende tingene med ham!

mandag den 16. januar 2012

Weekendens bedrifter

Her går det godt. Ret godt faktisk. Hvis man ser bort fra mine medicinfjernede følelser, er jeg nærmest som et normalt menneske igen. Mærkeligt ;-)

Fugletræk med ukendt fugleart ;-)

Weekenden er gået med hovedregøring og -oprydning på pigernes værelse. En del er sorteret fra og er nu i kælderen. Værelset har fået ny indretning med det resultat, at vi næsten ikke ser noget til pigerne mere. Søndag tog vi på eventyr med madpakker og varmt tøj. Vi fandt en fed naturlegeplads, hvor det endte med balancekamp forældrene imellem (jeg vandt!) og pigerne synes, det var alletiders! En skøn weekend hvor der var tid til det hele. Der er tydelig forskel om mandagen ...

Herhjemme dyster vi dagen igennem i Scrabble, både den gode gamle brætversion og i Wordfeud. Jeg er håbløst bagud i score, men det er stadig sjovt. Jeg har ikke opgivet endnu ...

søndag den 8. januar 2012

Max søndagshygge

Kaffe i koppen. Ild i lysene. Børn og mand i sofaen. En helt stille søndag. Sen morgen med hyggelige piger. Alle 3 under samme tæppe med müsli i skålene og Emil i tv. En morgen lige i mit tempo! Den gik over i en ligeså afslappet formiddag,  hvor Mindste også skulle til fødselsdag. Ældste og jeg begav os ud i verden og rundede fjorden og dens højvande. Nedfaldne grene blev fundet, både til vores fuglebur og til en lille vase. Der er store knopper på, så mon ikke vi snart leger forår i stuen?

Røde perler

Resten af dagen er gået med varm kakao, BørneScrabble, wii, 3DS, Wordfeud, UNO, vasketøj og strikketøj i forholdsvis skøn forening. Det passer Ældste ganske godt, at hun vandt over mig i BørneScrabble og flere gange over sin far i UNO ... Nu er hun ved at finde en eller anden mønt i et spil, og mon ikke det også lader sig gøre?
 
Mit humør er godt. Jeg nyder faktisk at være til for tiden. Jeg passer på med støj, multitasking, søvn og husker pauser - også når de ikke synes nødvendige. Det gør godt, og det føles som om en positiv spiral er i gang. Jeg tager det stille og roligt og håber, det er nok til at fortsætte ad denne vej ...

mandag den 2. januar 2012

NYT

Et helt nyt år. En blank side. Ingen ord. Jeg har heller ingen. Ingenting falder mig ind. Fingrene bevæger sig ikke. Lange pauser. Jeg forsøger at holde hovedet tomt. Rent. Hverken negativt eller positivt. Bare være. Det er lykkedes mig siden før jul. Det går helt ok. Jeg kan stoppe de negative tanker uden ret meget ballade. Jeg har ikke ladet fnidder-fnadder gå mig på. Det plejer at være dét, der kan tænde mig af. Manden har lavet alt og har nærmest beordret mig at slappe af. Det har været rigtig godt.

Nu ligner vores hjem sig selv igen; julepynten er væk, ferietaskerne er udpakket, julegaver har fundet deres nye plads og bunkerne af vasketøj er elimineret. Nu skal pigernes tasker gøres klar til en ny uge. En kort én. Spændende, hvad den bringer. Og hvad den næste uge bringer. Og ugen efter den.

Jeg har ingen nytårsfortsætter. Derimod håber jeg, at det næste år bringer stabilitet til mit sind. Det er et helt nyt år. Jeg vil møde det med oprejst pande og ikke lade mig slå ud. Sgu!

Godt nytår til jer allesammen!