søndag den 30. oktober 2011

Frihed

Efter mange dage i tankernes vold, har jeg holdt weekend i Tankeløsland. Jeg orker ikke at tænke eller forholde mig til noget. Min psykiater er tilbage efter ferie igen i morgen, så jeg håber at kunne få fat i ham. Indtil da står jeg på stand by.

God søndag!

onsdag den 26. oktober 2011

Skal - skal ikke?

Årh, hvor jeg tænker i disse dage. På medicin. Eller rettere: Ingen medicin. Der er flere, der de sidste dage, har stillet spørgsmålstegn ved min medicinering. Pt. tager jeg 4 forskellige slags fordelt på 11 piller. Jeg har været mange typer igennem, forskellige doser, mange bivirkninger, blodprøver og utallige ture på apoteket.

Da jeg startede på medicin for tre år siden, havde jeg ikke forestillet mig, at det ville blive så besværligt. Det er ikke nemt at finde den rette dosis eller det rette præparat. Det måtte min læge hurtigt sande, og jeg blev henvist til en psykiater. Vi kunne ikke sammen, og efter 5 gange sagde jeg stop, og jeg fik min nuværende psykiater. Han er virkelig kompetent, og sammen fandt vi noget medicin, der virkede. Jeg gik samtidig hos en psykolog og sammen med den kognitive terapi hos psykiateren, blev jeg rusket godt og grundigt igennem. Det var en hård periode, men samtidig ufattelig indsigtsgivende og jeg lærte meget om mig selv.

Inden denne sygdomsperiode har jeg haft 2 depressive episoder tidligere. I den mellemliggende tid har jeg haft det godt. Almindeligt humør, dog nogle udfald indimellem, men ikke noget, der overhovedet kom i nærheden af en depression. Nu svinger mit humør som aldrig før, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvorfor? Er det medicinen, der hele tiden bliver justeret? Er det, fordi, jeg er mere bevidst om mig selv, kroppens signaler, mine tankerækker og reaktioner? Er det, fordi min mand er uden arbejde og har været det længe - hvilket selvfølgelig påvirker både humør, økonomi og valg af bolig? Er det, fordi vi mangler plads? Er det, fordi jeg lader min rolle som mor fylde for meget og dermed glemmer hensyn til mig selv? Er det fordi mit liv pt. overhovedet ikke er, som jeg har forestillet mig (altså bortset fra mine to piger og skønne mand)?

Jeg ved det sgu ikke! Jeg vil snakke med psykiateren om det. Måske endda høre, hvad han vil sige til en udtrapning af medicin. Om det er fuldstændig absurd, eller om der er en reel mulighed for at blive medicinfri - eller næsten? Et andet aspekt i denne medicinsnak er også, at vi gerne vil have flere børn. Jeg skal under ingen omstændigheder blive gravid, mens jeg tager medicin! Er det et ønske, vi er nødt til at revurdere eller ...?

Der er nok at tænke over ... Nu vil jeg holde pause fra det og spise en af Mandens hjemmelavede burgere ;-)

søndag den 23. oktober 2011

Tjaeh tjaeh bombom!

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal skrive ... det går ok ... Her til aften er det lysnet lidt. Vi har igen Ældste hjemme, og det giver naturligt nok mere uro. Jeg har pudset vinduer, ryddet op, ordnet køkken, fået has på en del vasketøj og læst med Ældste (som selv læser - sej 1. klasser!!). Det var en del af de ting, jeg har brugt hele ferien på at skumle over, at jeg ikke kunne overskue. Den primære årsag til, at det er blevet ordnet i dag er, at jeg ikke kunne holde ud at være i stuen med de andre. For meget larm - selvom de bare snakkede eller så tv - for mange på for lidt plads, og jeg skulle hele tiden inddrages. Sådan føltes det  hvert fald ... Hvis jeg skulle bestemme, ville jeg være alene hjemme. På den anden side er det deres fortjeneste, at jeg ikke sumper helt hen.

Bummelum ... det var vist det ... God søndag aften!

torsdag den 20. oktober 2011

Perler til opladning

Perleplader. Stearinlys. Kaffe. Latter fra Mindste. Anstrengte smil fra mig. Vi bytter perler og beundrer hinandens værk. Mindste laver en pige, der dog kun når at få et ansigt. "Resten laver jeg en anden dag, mor." Jeg laver pigernes navne. Det er rart at fordybe sig uden for store armsving. De projekter, jeg ellers har i hovedet, er enten for omfattende eller også mangler der noget til det. En perleplade med i alt 10 bogstaver passer lige!

Senere står den på hygge i sofaen med Manden og X-Faktor. Det er vist en god opladning til en god nats søvn ... lidt optimist er man vel ;-)

Perlehygge med Mindste

onsdag den 19. oktober 2011

Mangler en passende overskrift

Gider IKKE mere! Har været vågen siden kl. 4 i morges på trods af 3 beroligende piller. Det føles, som om kroppen løber rundt inde i sig selv. Alt for meget tankevirksomhed til alt for lidt overskud. Jeg bliver træt bare ved tanken om at tænke. Det gør det hele en anelse besværligt ... ;-)

Jeg ville gerne skrive om alt mulig andet, men det orker jeg bare ikke.

Status er vist: Over and out. Totally!

mandag den 17. oktober 2011

Mandag - og ingen arbejde :-)

Veloverstået weekend med "overnattere". En shoppetur, et smut til Egholm, masser af leg og grin, god mad, en god og en skuffende film og 3 piger der har NYDT hinanden. Det er trangt med 7 mennesker på små 100 kvm, men det gik fint alligevel. Nu er jeg til gengæld fuldstændig bombet og klar til vandret ophold resten af dagen. Jeg har et par praktiske ting ved computeren, og bagefter er der dømt "ingenting" - jeg glæder mig! Måske en børnevenlig film med Mindste på skødet? Ældste er taget på ferie hos bedsterne.

Aahhhh, ferie!

lørdag den 15. oktober 2011

Fredag og ferie

Ukontrollabel gråd. Røde øjne. Frustrerede børn, der ikke ved, hvad der sker med deres mor. Jeg isolerer mig i soveværelset. Senere snakker vi om det og ser Disney bagefter. Alle 3 i dobbeltsengen. Manden er Praktiske Gris og sørger for alt.

I dag venter vi overnattende gæster. Heldigvis familie. Jeg forbliver den passive og har det godt med det. Jeg er beordret til at bede om hjælp. Det gør jeg - det skal jeg!

Jeg har ferie. Er en af de heldige med arbejde på en skole, og så kommer en efterårsferie ligesom af sig selv. Heldigvis ;-) Jeg skal lave ingenting og nyde det.

Hvad med dig?

torsdag den 13. oktober 2011

Here we go again

Mine nætter er igen fyldt med søvn. Det er virkelig dejligt! Desværre gør det mig ikke udhvilet. I hvert fald ikke før op ad formiddagen. Når jeg er nået til eftermiddag er jeg igen træt og uoplagt, inden jeg når et par timers "prime time" omkring aftensmad. Pigerne får deres del af lagkagen ;-) Når de er puttet, går gassen virkelig af ballonen, og jeg er for træt til at gøre andet end lægge mig på sofaen. Jeg tager aftenmedicinen omkring kl. 19, og efter et par timer snakker jeg usammenhængende og går i seng for at læse i min bog. Efter 3-5 sider sover jeg ...

Jeg er nødt til at skrive det sådan lidt ironisk, fordi jeg føler mig ikke som mig selv. Det er som om en anden har taget styringen. Jeg farer rundt og lægger planer til dagen efter, til næste uge, får ordnet lidt vasketøj og lavet noget sammen med pigerne. Helst det hele på én gang. Jeg føler mig som en Duracel-kanin i hovedet, mens kroppen halser efter for at følge med - en meget mærkelig kombination! Den anden dag synes min mand, at jeg skulle slappe af og ikke overanstrenge mig, da jeg arrangerede store maledag på spisebordet midt i vasketøj og den bærbare. I går fik jeg mærkelige blikke fra en af vores venner, da jeg havde gang i lidt mange ting og samtidig snakkede med ham, selvom jeg overhovedet ikke var nærværende. Ikke i nogen af tingene, sikkert ... det føltes bare sådan.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med dette indlæg. Jeg har ikke en eller anden dybere mening med det - det er bare dét, der fylder for tiden. Det er også med til - endnu en gang - at gøre det tydeligt, at jeg sikkert aldrig slipper depressionen. Den er kommet for at blive. Jeg tror, at hvis jeg ikke var så opmærksom på mig selv og min krops signaler, havde jeg været meget mere depressiv, end jeg er pt. Jeg står kun i vand til knæene, hvor jeg tidligere har følt mig helt under. Jeg ved, at der er en vej ud. Måske ikke den samme som sidst, men den er der!!

Hep hep til mig selv :-)

tirsdag den 11. oktober 2011

Det gør jeg gerne igen :-)

Det var en dejlig weekend! Fuld af familie, hygge og tid. Fredag stod i hjemmebiografens tegn med popcorn, guf og godt med puder og tæpper. Lørdag blev brugt på bytur med cafébesøg og varm kakao/kaffe og mit måske længste ophold i en p-kælder; det tog mig 20 minutter at arbejde mig frem til betalingsautomaten, fordi alle åbenbart skulle afsted samtidig. Da vi endelig var hjemme igen, havde pigerne en aftale om at male, så de (vi) fandt malergrejet frem og fik lavet nogle fine malerier. De hyggede sig - især efter de fik noget af mit gamle maletøj på ;-) Søndag var jeg med en veninde på bagagerumsmarked og fandt nogle gode ting. Bl.a. en fed knagerække, tøj og legetøj til pigerne og en helt ny trøje til mig selv for 50,- :-)

Café og kreative piger

fredag den 7. oktober 2011

Key words

Weekend.
Film.     
Popcorn.     
Tæpper.       
Kaffe.          
Kram.      
Lørdags-familie-hygge-bytur      
Vasketøj.      
Kortspil.              
Rent sengetøj.      
Karbad til pigerne.      
Sove længe (forhåbentlig).         

Hygge!                 

torsdag den 6. oktober 2011

En mærkelig flyvetur

Så har jeg sovet :-) Lidt justeren i medicinen og mine nætter tilbringes igen i drømmeland. Første nat drømte jeg underlige ting. Fx var jeg ude at flyve, og det var et mas uden lige at finde min flyafgangs etage (!) og bagefter at komme ombord. Da jeg havde fundet min plads, og flyet var begyndt at køre mod startbanen, kaldte kaptajnen mig op midt i flyet for at sige et eller andet til mig. Jeg husker ikke, hvad det var - jeg husker bare, at jeg holdt fast med højre hånd i et sæde, og forude kunne jeg se flyet lette. Samtidig med at jeg ville have kaptajnen til at styre flyet, begyndte mine fødder at lette fra gulvet. Kaptajnen ville ikke høre på mig, fordi flyet havde automatpilot ... Hmm ...  er det sådan mit liv er pt?

En knast

mandag den 3. oktober 2011

Godnat, blev der sagt!!!

Mand, hvor er jeg træt!! Jeg har ikke haft en nat uden 4-5 vågne perioder siden sidste indlæg. Jeg er ved at blive bims. Kan mærke, at det virkelig tærer på kræfterne. På overskuddet. Langsomt nærmer de negative tanker sig, selvom jeg kæmper for at holde dem nede og væk fra bevidstheden. I takt med at trætheden vokser, bliver modstanden mod tankerne mindre. De vinder ligeså langsomt mere og mere plads i mig. Pokkers også!

Jeg er stadig stædig, men kampen er hård. Jeg er nået til, at jeg må have hjælp til at komme de dårlige nætter til livs. Min psykiater får et opkald i morgen!


Heldigvis drejer mit liv sig om andet en depressioner og dårlig søvn. I weekenden havde vi besøg af svigermor, som underholdt pigerne med gode historier, puslespil og søndagsmorgenhygge. Jeg ved ikke, hvem der nød det mest - pigerne, farmor eller mig + Manden? Måske det kan kaldes en triple-win-win-situation? Søndag eftermiddag (efter farmor var taget hjem igen) blev brugt på at lave kastaniedyr og -edderkoppespind. Ren familiehygge! Selv Manden blev bidt af det og blev største-producent til pigernes store beundring :-)