Viser opslag med etiketten ØV. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ØV. Vis alle opslag

onsdag den 11. maj 2011

Sådan ligger landet

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Det er længe siden, jeg har været aktiv herinde - bortset fra det lillebitte pip, jeg gav i går. Status på medicinen er, at jeg er ved at blive kørt ind i den nye medicin. Det kræver en ugentlig blodprøve og en snak hos psykiateren hver 14. dag. Minimum.


Hvide pæoner

Jeg var inde hos ham i går. Trist og træt. Han var medfølende og realistisk. Ting tager tid, også at få medicin til at virke. Det ved jeg nu godt. Jeg har været der mange gange. Alt for mange gange. Jeg har ikke lyst til mere nu. Det er nok! Jeg er ved at miste håbet om, nogensinde at få et almindeligt liv uden medicinjusteringer hver 3. måned. Jeg er træt af det. Lige når jeg tror, at det hele er godt (og har vænnet mig til det), så sker der noget, som får det til at vælte. Hvorfor?


Dagens buket fra Mindste

Jeg er træt. Så inderligt træt. Helt ind i knoglerne. Jeg er også blevet justeret i min sløvende medicin, jeg tager om aftenen, så jeg ikke er træt til over middag. Forhåbentlig - for ting tager jo stadig tid ;-) I dag har jeg været ligeså træt, som jeg plejer. Måske fordi jeg vågnede kl. 4 i morges? Det er noget af et puslespil, min kære psykiater har gang i med mig og medicinen. Godt, jeg ikke selv skal holde styr på det!

Foran mig venter en weekend fuld af arbejde, så der går måske lidt tid, før jeg vender tilbage. Men jeg gør det!!

tirsdag den 5. april 2011

... men jeg var der ...


En hård dag på arbejde. Jeg er fuldstændig brugt. Uro og forstyrrelser. Konstant baggrundsstøj. Samtidig stod mit hoved stille. Der foregik ingenting. Jeg kunne næsten ikke sige noget. Ville allerhelst side på afstand og betragte. Bare være. Det kunne ikke lade sig gøre. Pauserne var ikke nok. Jeg forsøgte at smutte lidt ud en gang imellem, men det lod sig ikke gøre. Jeg er færdig for i dag.

torsdag den 17. februar 2011

Med sukker i

Snevejr igen! Jeg troede, vi var færdige med sne for denne gang - men nej! Det har sneet hele dagen og føget, så der er dannet nogle kæmpe driver. Jeg har ikke gidet tage billeder af det. Jeg har fået min lyst til snebilleder styret ...

Der kommer gæster om lidt. Manden styrer maden. Jeg er klar på at være selskabelig. Det har været en lang dag på arbejdet. På den anden side var den kort, fordi vi fik tidligt fri pga vejret. Mærkeligt, som tiden kan føles forskellig. Jeg er træt i hovedet og har ondt dér. Ingenting har hjulpet. Måske gæster gør? Jeg håber!

Tjekkiske sukkerknalder - er de ikke fine?

torsdag den 20. januar 2011

Nu igen?


Jeg kører på pumperne igen. Nok en gang. Det er ikke så sært, siger psykiateren. Han har nok ret - det plejer han. Jeg bliver stresset over ingenting. Så kommer tårerne prompte. Irritationen. Magtesløsheden. Den opgivende følelse. "Nu-igen"-følelsen. Jeg bliver stille. Siger ingenting. Vil helst skynde mig igennem dagen og gerne uden at lave noget. Jeg hader det!!!


I går havde jeg i dén grad brug for luft. Af den friske slags. Jeg gik tur langs Limfjorden. Fra Skurbyen til Limfjordsbroen og tilbage igen. En times tid i frisk, iskold luft. Ingen tanker. Kæmpestor fuldmåne. Tusmørke. Stille vand. Isflager. Nogle steder kun is. Ingen larm fra byen. Fugle på himlen og på vandet. To svaner. Isen knagede. En times ren opladning og lige præcis dét, jeg kunne bruge! 

torsdag den 30. december 2010

Veto-ramt

Jeg skrev i går, at dagen i dag bl.a. skulle bruges på at pakke julen væk. Det var min egen idé. Hverken delt med Manden eller pigerne. De var ikke venligt stemt. Slet ikke. Det var vist nærmere mig, der skulle pakkes væk!

Så her er det stadig jul. Lige indtil .... jeg ved ikke hvornår. "Engang efter nytår," sagde Manden. Pigerne nikkede samtykkende.


Jeg er færdig med julen. Det er de ikke. Flertallet plejer at vinde. Jeg har fået forbud mod at røre NOGEN juleting.

Jeg kigger udenom i stedet for.

tirsdag den 23. november 2010

Nødvendig pause

Har nu været sygemeldt mere eller mindre siden fredag. Holder lige næsen over vandet. Øger medicinmængden i samråd med psykiateren.

Vender tilbage når jeg kan - håber det bliver snart!

søndag den 21. november 2010

Jeg ved ikke helt ...

... hvad jeg skal synes. Depressionen stikker sit ækle hoved frem igen. Jeg synes, jeg skraber hen ad gulvet. Til tider under. Der er ikke ret meget sjov i at være omkring mig. I går fik jeg en større tudetur (over støvsugeren) foran pigerne. Hold op, hvor er det ikke sjovt at stå stortudende foran dem og se deres ansigter forandre sig fra at smile til at være alvorlige og bekymrede. Hvad sker der med mor? Hvorfor græder hun? De kom forsigtigt hen og krammede mig og sagde, at det nok skulle gå. Nok skal gå!? Det skal de ikke sige til mig! Det er den forkerte rollefordeling. Jeg kunne ikke sige andet end ja og så kramme dem helt tæt.

Bagefter fik vi snakket lidt om det, og jeg fortalte dem, at det ikke har noget med dem at gøre. Det er mig, der er lidt mere ked af det, og det skal de ikke bekymre sig om. Det virkede de til at være glade for at høre. Især Mindste har svært ved at klare, når jeg er ked af det og ikke så let at være omkring.


Jeg havde besøg af en veninde og hendes datter det meste af dagen i går. Pigerne hyggede sig alle tre, og vi fik snakket. Ikke så meget om mig, men mere om alt andet. Det var lige det, jeg havde brug for. Lidt andet input end min egen miserable verden, som jeg får skabt den inde i hovedet. Der er jo andre ting, og jeg skal - igen - lære at fokusere på det gode og positive. Det er bare svært at få øje på lige nu.

Jeg fik snakket med Manden og vi var ret enige om, at jeg skal kontakte psykiateren igen. Jeg har først en tid hos ham om en måned, og det er for lang tid at vente. Jeg ringer til ham i morgen, og så håber jeg, han har et guldkorn - eller helst to!

fredag den 19. november 2010

En rigtig øv-dag


"Ingen erkender,
at nogle mennesker bruger
utrolig meget energi på
blot at være normale."

- Albert Camus, 1913-1960, fransk forfatter og filosof




Sådan har jeg det i dag og har haft det et stykke tid efterhånden uden helt at ville erkende det - eller måske overgive mig ...? I dag er jeg hjemme, sidder i sofaen med kaffe og computer og slapper af. Helt af. Forsøger ikke at tænke negativt. Ikke at tænke på alt det jeg skal og vil. Ikke tænke på, hvad jeg kunne lave herhjemme; der er nok, jeg kan give mig til. Men det bliver kun på hyggeplan! Måske jeg kigger nærmere på tasken ... men først efter endnu en kop kaffe.

tirsdag den 2. november 2010

Øv!

Jeg fungerer ikke optimalt i øjeblikket. Jeg stresser mig selv. De mindste ting bliver gjort til et problem. Jeg forsøger at lade være, men det lykkes ikke rigtig. SÅ irriterende!

Jeg pauser lidt herindefra og håber, det giver lidt ... et eller andet ...!

Ses!

lørdag den 30. oktober 2010

"Alenemor"

Jeg er alene med pigerne stort set hele weekenden. En tiltrængt aleneaften (læs: Pigerne sover, Manden er ikke hjemme) i aftes blev nydt i det stille med strikketøj og lidt rigelig chokolade ... bagefter gik jeg tidligt i seng og fik læst min bog færdig. "Tyskerungen" af Camilla Läckberg, som i øvrigt kan anbefales!

I dag kørte vi i Storcenteret. Primært for at jeg kunne sende min mobil ind til reperation, men så er posthuset derude f.... lukket. Sådan lige pludselig! Frækt, synes jeg. Så jeg må vente til mandag med at sende den og forsøge at klare mig med den gamle så længe. Men den kan da også både sms'e og det hele ;-)

Hjemmefra havde vi lavet en aftale om at gå i Tiger. Der fandt vi bl.a. vandfarver og pensler, så da vi kom hjem, gik pigerne straks igang. Det varede ca. 10 minutter, så var de uvenner. Frokosten lagde en dæmper på gemytterne. I ca. 5 minutter ... så blev de uvenner over et spil Fisk, og nu skumler de i hver deres hjørne. Ældste venter på at komme til at spille computer, så jeg skynder mig lige lidt med indlægget her.

En hurtig opdatering på mig: Det går ok, men kun lige. Jeg har taget mig meget sammen til i dag, fordi jeg ved, at det er jeg nødt til. Der er jo kun mig i dag. Det hele blev bare lidt for meget den anden dag og kulminerede med, at jeg sad i børnehaven og græd. Jeg skulle snakke med en pædagog om Mindste og fik at vide, at hun er, lige som hun skal være. Ingenting at bekymre sig om med hende. Der faldt en sten fra mit hjerte, for jeg kunne ikke overskue, at der skulle bruges ekstra energi på at ændre på noget overfor hende. Så "lousy mor"-agtigt det end lyder ...!

Ingen billeder i dag, kan ikke tage nogen .... Øv, hvor er det kedeligt!

tirsdag den 26. oktober 2010

Nej, nej, NEEEEJ!


Min mobil er gået i stykker. Sådan rigtigt for alvor :-( Jeg troede ikke, jeg var ret afhængig af den, men det er jeg sørme... Vi har ikke fastnet længere, alle numre ligger på mobilen, og da den har kamera, er det oftest det, jeg bruger. Jeg føler mig fuldstændig hægtet af. Kunne ikke engang ringe til Manden og beklage mig, for der var ingen telefon, hvor jeg var.

Der er flere ting, der driller mig i øjeblikket. Nogle lidt store, andre lidt mindre. Jeg kan mærke, at jeg er på nippet til at råbe "..." og skride fra det hele. Jeg har imidlertid ikke ladet den følelse gro sig stor og uoverkommelig. Jeg bander lidt for mig selv og forsøger samtidig at holde fanen højt. Frustrationerne får lov at blive luftet, men i et omfang der er passende. Også her er der sket noget! Tidligere var det en selvfølgelighed, når noget gik i stykker eller planer måtte ændres, for det handlede om mig. Nu er jeg ikke længere omdrejningspunkt og kan godt se, at det IKKE er min skyld det hele.
Hmm ... ikke det mest positive indlæg herinde længe .. til gengæld er der et fint billede i dag ;-)

Lidt af kjolen jeg syede den anden dag

onsdag den 1. september 2010

Godt med snot

Nej, vel!

Men jeg har det, desværre. Lå på ryggen hele natten for at hindre en snotflod i at gå over sine breder. Ville ikke engang forsøge at gøre noget ved det. Orkede vist heller ikke. Så hellere ligge helt stille og lytte til Mandens stille åndedrag.

Jep! Ikke super udhvilet i dag. Heller ikke helt på toppen. Men jeg er her. Kan mærke snotten presse sig på og undrer mig lidt over, hvor stort ens hoved EGENTLIG kan føles ...

Håber på mindre snot og mere søvn i nat!

mandag den 30. august 2010

Forhæng og tømmerlus

Jeg overvandt mig selv i går og fik lavet forhæng til pigernes reol. Det tog ikke ret lang tid, da jeg for længe siden syede gardiner til stuen, og så ombestemte vi os, og de kom aldrig op. Gardinerne skulle således bare have nye mål, sys i den nye kant og hænges op. Bare og bare ... når det sværeste er at komme i gang, virker alting uovervindeligt! Men færdige blev de, de små søm blev lokaliseret, det samme blev hammeren. Op kom forhængene, passede på en prik og det virker lige efter hensigten. Selv pigerne jublede over ikke at kunne se hinanden ;-) Noget siger mig, at de har ventet med længsel på ruminddelingen ...


Jeg jublede også. Iblandet lidt ukvemsord over min nye tommelfingernegl. Det gjorde pokkers ondt, da hammeren tog fejl af den og sømmet!

torsdag den 12. august 2010

Have a break ...

... jeg spiser ikke Kit-Kat, men måske jeg skulle? Jeg har brug for pause. Der sker for meget i mit hoved lige nu. Stresser over de mindste ting. Kan ikke holde til ret meget, før jeg mister fodfæstet. Vender tilbage engang i næste uge.

Vi ses!

mandag den 9. august 2010

Hmm ...


Ved ikke helt hvad jeg skal skrive i dag. Jeg har haft den mest ligegyldige dag længe ... hurra for "hverdagsnydelseskoncptet", men det kunne altså ikke føres ud i livet i dag. Keeeeeedelig dag på arbejdet og bagefter larmende piger herhjemme. De opførte sig som om, de havde vedtaget ikke at høre efter og samtidig kun snakke med os, som om vi var smådøve. Lettere anstrengende adfærd i længden ... ! Forsøgte at se tv i sengen med Mindstemusen for at bringe lidt ro over hende, men det resulterede i først et knæ på munden med efterfølgende hævet underlæbe og øm tand, og derefter fandt samme knæ vej til min næse. Ikke mindre smertefuldt at blive ramt dér! Så meget for hygge :-(

Nogen dage går heldigvis hurtigt i glemmebogen!

Der er imidlertid en god nyhed: Ældstemusen har haft første dag i SFO, hun ELSKER det og glæder sig til i morgen!

søndag den 27. juni 2010

Først skidt - så godt

Dagen startede trist. Afbud fra veninde. Vi skulle have drukket kaffe, snakket og hygget hele dagen. Rigtig ærgeligt, og jeg kunne ikke lade være at knibe en tåre :-( Jeg havde sådan glædet mig! Det er ALT for længe siden, vi har set hinanden. Sidste gang blev det også aflyst. Nu har vi en ny aftale om en måneds tid. Krydser fingre for at sygdomme holder sig væk. Laaaangt væk!

Da jeg havde sundet mig over ovenstående, kom brødet (som jeg æltede kl. 7, så det ville være klart til gæster kl.10) i ovnen, og snart var der kaffe og nybagt brød. Pigerne hyggede sig i deres nyopslåede telt på værelset. Manden kom op af sengen og holdt mig med morgenkaffe-selskab. Det var ikke helt skidt :-)


Udenfor sammen med pigerne, vasketøj, strikketøj, kaffe og et stort glas vand. Det kræver en vis tålmodighed at slå 100 masker op, når begge piger kræver MOOAAAAR og absolut ikke kan vente. Endelig var jeg klar. Det skal blive til et tæppe i vaffelstrik (tror jeg nok det hedder...?). Jeg fik strikket de første 2 pinde udendørs, inden det var tid til frokost og en lur til den mindste. Jeg bøvlede lidt rundt i ret og vrang i mønstret, selvom det ikke er fremmed for mig. Måske det var den indlagte stressfaktor, jeg ikke er vant til? Et stk. meget utålmodig Ældstemus, der absolut ikke kunne forstå, hvorfor jeg hellere ville "strikke med mig selv" end at spille UNO med hende? Tjaaa ...

Senere, efter jeg fik styr på maskerne, spillede vi UNO. Så var alle glade ;-)

torsdag den 20. maj 2010

Antiklimaks!

Havde planlagt indkøb med Ældstemusen. Først returnere et utal af tomme flasker, dernæst på tilbudsrov i BILKA, dernæst rundt i Storcenteret primært efter en dåbsgave til mini-niecen (og lidt "vi-kan-nærmest-kun-dø-uden"-ting) og tilsidst en tur i Plantorama efter lidt grønt og en pose "undulatsand". Hvis tiden var til det, skulle vi have kigget indenom STOF 2000 efter lidt nyt stof.

Og så ... Efter mega-flaskereturneringen opdagede jeg, at jeg ikke havde fået min pung i tasken. Den pung, der ALTID er i tasken, så jeg ALTID ved, hvor den er og IKKE skal tænke over, at huske den. Den havde en eller anden (= mig) taget op ved køkkenbordet for at tjekke kontantbeholdningen, og samme en eller anden glemte at lægge den tilbage. Så farvel til tilbudsrov, rundtur efter dåbsgave og andre nødvendigheder og heeej til en lille pose fuglesand fra Plantorama. Og helt og aldeldes farvel til nyt stof! Lidt antiklimaks-ramt stod jeg der. Foran flaskeautomaten i BILKA. Ingen penge, kun en snottet flaskebon, langt væk hjemmefra og en Ældstemus, der undrende spurgte om "vi så bare skulle hjem igen?" Jep - men vi tager snart afsted igen. Og SÅ tager vi penge med. Ikke kun tomme flasker ...

Dinosaurus i loftet i Plantorama