mandag den 28. marts 2011

Brugt, men glad!

Så sad man her. Træt. Mere end sædvanligt. Nok fordi det er blevet sommertid. Men så sandelig også fordi weekenden ikke gik ubrugt forbi min dør. Fredagen blev brugt på at sy et par bukser til Ældstes veninde. De skulle død og pine være færdige og pakket ind til lørdag formiddag. (Stoffet var klar i oktober, tænkt som julegave, så kom ikke og sig, at jeg ikke er i god tid ... eller ...?) Lørdag blev hele hytten ryddet op og gjort ren, fordi vi fik besøg af min veninde. Som altid fantastisk selskab og vi fik vendt og drejet verden, småting og de større ting blev også diskuteret fuldt godt på vej af kaffe og rødvin. Sidstnævnte fik overtaget og som aftenen skred frem blev vi mere og mere kække og mente, at vi kunne klare fysiske udfoldelser. Vi spillede Kinect (x-boxens svar på wii) til den store guldmedalje indtil natten ikke længere var ung - og vi var udmattede, forpustede, svedige; ikke ret charmerende, tror jeg.


Blå himmel

Kroppen er præget af de uvante bevægelser. Den er træt og ugidelig. Samtidig også glad for at være blevet brugt. Det var en hård weekend - på den gode måde. Jeg gentager gerne :-)

2 kommentarer:

  1. Fitness oven på veninde-sladder, kaffe og rødvin? Et under du kan stå på benene ;o)
    Kh Karen

    SvarSlet
  2. Hej Karen - jeg forstår det heller ikke selv ... Men fedt var det, selvom der liiige går et par dage, før jeg skal prøve igen ;-)

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!