Så kalder hverdagen igen. En arbejdsdag og så en sygedag. Det er helt efter planen, men jeg skal nu vænne mig til det. Jeg har haft en fornemmelse af pjæk hele dagen - eller efter jeg vågnede ved middagstid ;-) Jeg er jo ikke syg. Ikke lige i dag i hvert fald. Jeg husker mig selv på, at det er forebyggende og giver mig luft i hverdagen og i livet.
Jeg har været en tur omkring psykiateren, som er ganske tilfreds. Både med mig og med min §56-ordning. Jeg er stadig følelsesløs, men det er medicinens skyld, og den vil han ikke ændre på endnu. Jeg skal nyde at have det godt, og mit nye arbejdsliv skal blive en del af rutinen og forhåbentlig give overskud på flere fronter.
Udenfor skinner solen, fuglebe kvidrer både ude og inde, blomsterne pibler frem og jeg drikker en stille kop kaffe. Det går sgu meget godt lige nu :-)
tirsdag den 28. februar 2012
onsdag den 22. februar 2012
Slow life
På vej mod Grenen (gad godt være dér lige nu og nyde blæsten og havet)
Jeg tager et par dage mere ...
Etiketter:
alene hjemme,
ferie,
oprydning,
planter,
tidsfordriv
søndag den 19. februar 2012
Krydser
Jeg kan nu sætte kryds ved
vinterferie
vinke farvel til to glade feriepiger og et par bedsteforældre
2 vundne wordfeud over Manden - håber det bliver til flere
en godkendt ansøgning til §56 - juhuuu!
rengøring, så jeg ikke skal gøre mere ved det den næste uge
kaffe drukket i stilhed og sol
2 bøffer klar til i aften
Dén ferie skal nok blive ganske god :-)
vinterferie
vinke farvel til to glade feriepiger og et par bedsteforældre
2 vundne wordfeud over Manden - håber det bliver til flere
en godkendt ansøgning til §56 - juhuuu!
rengøring, så jeg ikke skal gøre mere ved det den næste uge
kaffe drukket i stilhed og sol
2 bøffer klar til i aften
Dén ferie skal nok blive ganske god :-)
tirsdag den 7. februar 2012
øv
Ansøgningen til §56 lever nu sit eget liv. Jeg har gjort mit og kan kun vente på kommunens afgørelse. Jeg synes stadig, jeg skraber henover gulvet. Jeg ser verden gennem et filter, hvor det meste ikke når ind. Jeg føler ingenting. Ingenting udløser følelser - men sker det, er det negative følelser som modløshed, ked af det-hed eller "fuck-det-hele." Det er en kamp at være på arbejde, hvor det handler meget om børnenes behov og at rumme deres følelser. Det er virkelig svært at rumme andres følelser, når jeg ikke kan mærke mine egne. Herhjemme isolerer jeg mig. Hvis det ikke er fysisk i et andet rum, er det bag computeren, et blad eller med et barn på skødet. I forhold til mine egne forventninger til mig selv, er det overhovedet ikke ok. Ikke tilnærmelsesvis! Men sådan er det nødt til at være lige nu. Jeg kan bare håbe, at det snart vender.
Den anden dag, da jeg var ved at opgive det hele, ville Mindste op til mig. Jeg afviste hende og sagde, at det måtte vente. Hun begyndte at græde, og jeg orkede ikke at trøste hende. Efter et par dybe vejrtrækninger trøster jeg alligevel og forklarer hende, at det ikke er hver gang hun har lyst, at hun kan komme på skødet. Hun siger: Jamen mor, jeg ville jo bare trøste dig!
Øv!
Den anden dag, da jeg var ved at opgive det hele, ville Mindste op til mig. Jeg afviste hende og sagde, at det måtte vente. Hun begyndte at græde, og jeg orkede ikke at trøste hende. Efter et par dybe vejrtrækninger trøster jeg alligevel og forklarer hende, at det ikke er hver gang hun har lyst, at hun kan komme på skødet. Hun siger: Jamen mor, jeg ville jo bare trøste dig!
Øv!
Abonner på:
Opslag (Atom)