tirsdag den 28. februar 2012

OP

Så kalder hverdagen igen. En arbejdsdag og så en sygedag. Det er helt efter planen, men jeg skal nu vænne mig til det. Jeg har haft en fornemmelse af pjæk hele dagen - eller efter jeg vågnede ved middagstid ;-) Jeg er jo ikke syg. Ikke lige i dag i hvert fald. Jeg husker mig selv på, at det er forebyggende og giver mig luft i hverdagen og i livet.

Jeg har været en tur omkring psykiateren, som er ganske tilfreds. Både med mig og med min §56-ordning. Jeg er stadig følelsesløs, men det er medicinens skyld, og den vil han ikke ændre på endnu. Jeg skal nyde at have det godt, og mit nye arbejdsliv skal blive en del af rutinen og forhåbentlig give overskud på flere fronter.

Udenfor skinner solen, fuglebe kvidrer både ude og inde, blomsterne pibler frem og jeg drikker en stille kop kaffe. Det går sgu meget godt lige nu :-)

onsdag den 22. februar 2012

Slow life

 På vej mod Grenen (gad godt være dér lige nu og nyde blæsten og havet)

Jeg nyder ferien. Det er godt at være uden forpligtelser. Uden et planlagt program. Vi gør ting sammen og hver for sig. Det giver mig ro i hovedet til at kapere samværet. Pigerne bliver fyldt op med gode oplevelser hos bedsterne. De ringer hjem og fortæller glade om dagen, der er gået.
Jeg har ordnet en del hængepartier; stoppet pigernes strømpebukser med hul i tåen, pottet samtlige planter om, ryddet op i mit syhjørne (så det faktisk indbyder til syning nu), og så har jeg ligget på sofaen i maaange timer - og flyttet mig engang imellem, så Manden også får lov ;-) Jeg har taget lange bade og nydt at kunne det, og jeg har sovet længe. Der er virkelig skruet op for feriestemningen!

Jeg tager et par dage mere ...

søndag den 19. februar 2012

Krydser

Jeg kan nu sætte kryds ved

vinterferie
vinke farvel til to glade feriepiger og et par bedsteforældre
2 vundne wordfeud over Manden - håber det bliver til flere
en godkendt ansøgning til §56 - juhuuu!
rengøring, så jeg ikke skal gøre mere ved det den næste uge
kaffe drukket i stilhed og sol
2 bøffer klar til i aften

Dén ferie skal nok blive ganske god :-)

tirsdag den 7. februar 2012

øv

Ansøgningen til §56 lever nu sit eget liv. Jeg har gjort mit og kan kun vente på kommunens afgørelse. Jeg synes stadig, jeg skraber henover gulvet. Jeg ser verden gennem et filter, hvor det meste ikke når ind. Jeg føler ingenting. Ingenting udløser følelser - men sker det, er det negative følelser som modløshed, ked af det-hed eller "fuck-det-hele." Det er en kamp at være på arbejde, hvor det handler meget om børnenes behov og at rumme deres følelser. Det er virkelig svært at rumme andres følelser, når jeg ikke kan mærke mine egne. Herhjemme isolerer jeg mig. Hvis det ikke er fysisk i et andet rum, er det bag computeren, et blad eller med et barn på skødet. I forhold til mine egne forventninger til mig selv, er det overhovedet ikke ok. Ikke tilnærmelsesvis! Men sådan er det nødt til at være lige nu. Jeg kan bare håbe, at det snart vender.

Den anden dag, da jeg var ved at opgive det hele, ville Mindste op til mig. Jeg afviste hende og sagde, at det måtte vente. Hun begyndte at græde, og jeg orkede ikke at trøste hende. Efter et par dybe vejrtrækninger trøster jeg alligevel og forklarer hende, at det ikke er hver gang hun har lyst, at hun kan komme på skødet. Hun siger: Jamen mor, jeg ville jo bare trøste dig!

Øv!