Så sidder jeg her. Det er tirsdag eftermiddag, og det er 1½ uge siden jeg fik ferie. Det er med blandede følelser. På den ene side er jeg fyldt op med fred og ro og er klar til at arbejde igen. På den anden side kunne jeg bruge mindst lige så meget ferie, som jeg netop har brugt. Et sted indeni føler jeg mig ikke klar. En underlig uforklarlig fornemmelse. Jeg har lyst til at gemme mig og lade som om, jeg ikke vidste at ferien var slut. En brøkdel af mig er overbevist om, at det rent faktisk kunne lade sig gøre, fordi ingen ville vide, at jeg ikke var her. Den brøkdel er skrumpet alvorligt ind i fbm. at jeg har fået mand og børn. Førhen kunne jeg godt bilde mig selv ind, at omverdenen først ville lægge mærke til noget efter en uges tid - hvis ikke mere.
En kop te, ledninger og semi-blå himmel
Virkeligheden er imidlertid, at jeg ingen steder har at gemme mig. Jeg er nødt til at se hverdagen i øjnene, også selvom jeg ikke har lyst. Jeg er glad for mit arbejde og mine kolleger. Arbejdet kan tære hårdt på mig nogle dage, men jeg burde have det fint med at skulle på arbejde igen. Jeg har tænkt meget over det her, men jeg kan ikke finde nogen løsning eller noget svar. Det eneste vage bud er, at jeg aldrig har følt mig "gearet" til et arbejde. Altså som i nogensinde; jeg har aldrig haft et erhverv eller en studieretning jeg har brændt for. Jeg trives ikke med krav og forventninger, uanset næsten hvor små de er. Et arbejde er næsten ikke andet. Jeg har aldrig arbejdet fuld tid, og pt har jeg ca 30 timer. Mere kan jeg ikke. Det vækker selvfølgelig også tanker om, at når jeg engang ikke længere har mit nuværende job (som er tidsbegrænset), hvad skal jeg så? Jeg føler mig virkelig priviligeret, at jeg har mit job, fordi det har givet mig mulighed for at gå til psykolog og psykiater, koble af inden pigerne skulle hentes og få lavet praktiske ting som tøjvask og indkøb alene. Samtidig er det en meget rummelig arbejdsplads, så der tages hensyn og flyttes rundt, så jeg trives bedst muligt. Det er jeg meget taknemmelig for!
Næste uge byder på snak med min leder i fht min deltidssygemelding, besøg hos psykiateren - og så glæder jeg mig til weekenden ;-)