Viser opslag med etiketten arbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arbejde. Vis alle opslag

tirsdag den 17. april 2012

Weeee :-)

En tur hos psykiateren; det går godt! Jeg kan, gider og gør. Det tyder på, at min ugentlige sygedag har båret frugt. Jeg har fået mere overskud og kan endda gøre flere ting på én gang. Jeg behøver selvfølgelig ikke snakke med min psykiater for at finde ud af, at jeg har det godt. Jeg har naturligvis mærket ændringerne, ikke mindst på humøret, og lysten er på vej tilbage. På det sidste er jeg begyndt at sy igen, og på trods af problemer med rystende hænder og dårlig koncentration, har jeg fået syet både nederdel og kjole til Mindste.

I'm back :-)

Stoffer og zentangle

fredag den 13. april 2012

Smil :-)

Denne arbejdsuge er gået som smurt i forhold til de sidste mange, mange uger. Godt nok har jeg lukket alt ude fra min egen lille verden et par gange og ønsket at komme hjem pronto en enkelt gang, men det er ingenting sammenlignet med tidligere. Jeg har endda haft overskud til at improvisere lidt i løbet af dagen - uden at brænde fuldstændig ned bagefter. Det føles sgu godt!

Forskellige blomster og stadier i min vindueskarm

Nu spiller Manden og pigerne wii, mens jeg surfer rundt på nettet. Weekenden har ingen planer andre end hygge. Det klarer vi nok ;-) Udenfor regner det, men jeg putter mig under tæppet og nyder min kaffe. Og om lidt vil jeg slukke computeren, læne mig tilbage og nyde min familie og dens strabadser for at gennemføre spillet. Dejlig familie, og den er min!

onsdag den 11. april 2012

Atter hverdag

Mindste på legeplads i påsken

Vækkeuret ringer
Arbejde igen
Kaffe
Snakker som et vandfald
Lavt aktivitetsniveau både hos mig og elev
Mere kaffe
Stener over kaffen
Griner med kollega
Frokost - rester fra i går, mums
Møde med leder ang. mit planlagte fravær
Hjem til mere kaffe og ét stykke chokolade, som skriger på mere, men jeg siger nej B-)
Afhentning af Mindste, som har hovedet fuld af mudder med et kæmpe smil under
Og så lidt mere kaffe inden resten af dagen tages i brug

tirsdag den 10. april 2012

Tanker

Så sidder jeg her. Det er tirsdag eftermiddag, og det er 1½ uge siden jeg fik ferie. Det er med blandede følelser. På den ene side er jeg fyldt op med fred og ro og er klar til at arbejde igen. På den anden side kunne jeg bruge mindst lige så meget ferie, som jeg netop har brugt. Et sted indeni føler jeg mig ikke klar. En underlig uforklarlig fornemmelse. Jeg har lyst til at gemme mig og lade som om, jeg ikke vidste at ferien var slut. En brøkdel af mig er overbevist om, at det rent faktisk kunne lade sig gøre, fordi ingen ville vide, at jeg ikke var her. Den brøkdel er skrumpet alvorligt ind i fbm. at jeg har fået mand og børn. Førhen kunne jeg godt bilde mig selv ind, at omverdenen først ville lægge mærke til noget efter en uges tid - hvis ikke mere.

En kop te, ledninger og semi-blå himmel 

Virkeligheden er imidlertid, at jeg ingen steder har at gemme mig. Jeg er nødt til at se hverdagen i øjnene, også selvom jeg ikke har lyst. Jeg er glad for mit arbejde og mine kolleger. Arbejdet kan tære hårdt på mig nogle dage, men jeg burde have det fint med at skulle på arbejde igen. Jeg har tænkt meget over det her, men jeg kan ikke finde nogen løsning eller noget svar. Det eneste vage bud er, at jeg aldrig har følt mig "gearet" til et arbejde. Altså som i nogensinde; jeg har aldrig haft et erhverv eller en studieretning jeg har brændt for. Jeg trives ikke med krav og forventninger, uanset næsten hvor små de er. Et arbejde er næsten ikke andet. Jeg har aldrig arbejdet fuld tid, og pt har jeg ca 30 timer. Mere kan jeg ikke. Det vækker selvfølgelig også tanker om, at når jeg engang ikke længere har mit nuværende job (som er tidsbegrænset), hvad skal jeg så? Jeg føler mig virkelig priviligeret, at jeg har mit job, fordi det har givet mig mulighed for at gå til psykolog og psykiater, koble af inden pigerne skulle hentes og få lavet praktiske ting som tøjvask og indkøb alene. Samtidig er det en meget rummelig arbejdsplads, så der tages hensyn og flyttes rundt, så jeg trives bedst muligt. Det er jeg meget taknemmelig for!

Næste uge byder på snak med min leder i fht min deltidssygemelding, besøg hos psykiateren - og så glæder jeg mig til weekenden ;-)

søndag den 18. marts 2012

Endnu en uge ...

En uge er gået. Der har været stille med Mindste på ferie. Hun er en lille snakkemaskine. Ældste snakker mindst 5 gange så meget, når Mindste er hjemme og ønsker dialog, kræver svar og driller, så hun må irettesættes. Ældste har sovet i vores seng, nydt enebarnsrollen og sine forældres udelte opmærksomhed.

Nu lurer en ny uge. En helt almindelig en af slagsen. Ingen ferie, aftaler til pigerne eller mig. Jeg har stadig min ugentlige sygedag, og det fungerer virkelig godt. Jeg kan mærke, at jeg har mere overskud - både på arbejde og hjemme. Jeg kan bedre overskue min arbejdsuge. Den var ikke overvældende i forvejen, men min psykiater har nok ret i, at jeg var overbelastet. Lige nu går det helt ok!

tirsdag den 28. februar 2012

OP

Så kalder hverdagen igen. En arbejdsdag og så en sygedag. Det er helt efter planen, men jeg skal nu vænne mig til det. Jeg har haft en fornemmelse af pjæk hele dagen - eller efter jeg vågnede ved middagstid ;-) Jeg er jo ikke syg. Ikke lige i dag i hvert fald. Jeg husker mig selv på, at det er forebyggende og giver mig luft i hverdagen og i livet.

Jeg har været en tur omkring psykiateren, som er ganske tilfreds. Både med mig og med min §56-ordning. Jeg er stadig følelsesløs, men det er medicinens skyld, og den vil han ikke ændre på endnu. Jeg skal nyde at have det godt, og mit nye arbejdsliv skal blive en del af rutinen og forhåbentlig give overskud på flere fronter.

Udenfor skinner solen, fuglebe kvidrer både ude og inde, blomsterne pibler frem og jeg drikker en stille kop kaffe. Det går sgu meget godt lige nu :-)

tirsdag den 5. april 2011

... men jeg var der ...


En hård dag på arbejde. Jeg er fuldstændig brugt. Uro og forstyrrelser. Konstant baggrundsstøj. Samtidig stod mit hoved stille. Der foregik ingenting. Jeg kunne næsten ikke sige noget. Ville allerhelst side på afstand og betragte. Bare være. Det kunne ikke lade sig gøre. Pauserne var ikke nok. Jeg forsøgte at smutte lidt ud en gang imellem, men det lod sig ikke gøre. Jeg er færdig for i dag.

mandag den 4. april 2011

Mandag - både og ...

Mandag. Fuld af snak og grin. Også en del uro og en smule forvirring. Derfor passer det mig ganske glimrende, at jeg er alene hjemme lige nu og mindst en time endnu. Jeg har overvejet at melde mig syg til i morgen for at undgå en dag som i dag. Risikoen for en gentagelse er der i høj grad, men jeg ender nok med at beslutte mig for at tage tyren ved hornene og tage på arbejde. Jeg har jo egentlig nok allerede besluttet det, jeg skal bare lige overbevise mig selv om det.


Skygge på stuegulvet

Nu har jeg fedet den lidt her foran computeren med en kop kaffe og et par småkager. Så er tiden vist kommet til at svinge støvsugeren lidt rundt. Det trænger; nullermændene kappes med de tabte perler om pladsen i tæt kapløb med brødkrummer og andet sjov - weekenden blev ikke brugt på rengøring overhovedet. KUN hygge og familiehalløj. Fedt var det :-)

torsdag den 17. marts 2011

Boller med genlyd

Morgenstund har guld i mund. I hvert fald når den indebærer overskud og nybagte boller. Jep, det kan lade sig gøre; en langtidshævning i køleskabet og lidt ændrede morgenrutiner - såsom at tænde ovn før bad - giver gode resultater.


Hvordan har min dag ellers været? Tjaaa ... En torsdag som alle andre torsdage. Og så alligevel. Da jeg kom på arbejde, var jeg i rigtig godt humør. Smilede for mig selv. Nynnede og fik startet arbejdsdagen med god energi. Det - og selvfølgelig de nybagte boller - har givet genlyd resten af dagen. Jeg har grinet, haft overskud, har fået en god idé ingen andre har fået, og da arbejdsdagen var ved sin ende, blev der sagt farvel med et "vi ses i morgen" som jeg mente og glæder mig til. Dejligt!

Har din torsdag også været god?

mandag den 14. marts 2011

Pis os'

Hold nu op en crappy dag! Jeg kom vist dårligt fra start. Det hele har været en gang l..., selvom det har været en dag som alle andre. Mit humør har bare været helt, helt nede. Ikke noget snak og sjov fra min side. Det er ellers vendt tilbage i stor stil. I morgen kommer der gæster på arb., som jeg skal være med til at "underholde," og jeg gider bare ikke. Jeg er slet ikke i humør til at sælge os og vores arbejde. Andre kan ikke tage over, så jeg må bare klemme ballerne sammen og stå det igennem. Så puster jeg ud bagefter.

Et kunstnerisk træ i Mølleparken

Pt. burde jeg lave mad. Der skal koges ris og varmes en sammenkogt ret fra fryseren, men det er lige i overkanten. Jeg gider ikke. Føler jeg er lige ved at begynde at græde. Og jeg har bare haft det så godt det sidste lange stykke tid. Jeg har ligefrem glædet mig til besøget ved psykiatren i næste uge, fordi der kun var godt at fortælle. Sådan er det ikke helt nu, men jeg er jo også bare et menneske ;-) Jeg håber, det bare er en dårlig dag som alle andre kan have. I morgen er der en ny dag!

Jeg skynder mig videre!

torsdag den 17. februar 2011

Med sukker i

Snevejr igen! Jeg troede, vi var færdige med sne for denne gang - men nej! Det har sneet hele dagen og føget, så der er dannet nogle kæmpe driver. Jeg har ikke gidet tage billeder af det. Jeg har fået min lyst til snebilleder styret ...

Der kommer gæster om lidt. Manden styrer maden. Jeg er klar på at være selskabelig. Det har været en lang dag på arbejdet. På den anden side var den kort, fordi vi fik tidligt fri pga vejret. Mærkeligt, som tiden kan føles forskellig. Jeg er træt i hovedet og har ondt dér. Ingenting har hjulpet. Måske gæster gør? Jeg håber!

Tjekkiske sukkerknalder - er de ikke fine?

fredag den 11. februar 2011

Kjole og hverdag

Jeg er nået lidt længere med kjolen. Den er ikke færdig endnu, men det hjælper på det. Jeg mangler skråbånd i halsåbning og oplægning forneden. Jeg har applikeret tre stjerner på forsiden af kjolen. De er lavet af rester af blød denim fra nogle bukser, jeg syede til Mindste engang. Hun blev i øvrigt så glad i går, da jeg fortalte, at kjolen er til hende :-) 


I dag var mere normal end de forrige fire dage på arbejdet. Jeg var tilbage i min vanlige gruppe med de børn, der langt om længe havde bekæmpet diverse vira og bakterier. Det var tiltrængt! Også for børnene, så det ud til ;-) Nu er det weekend og en god en af slagsen! I dag står den på familiehygge med Disney med pigerne og senere pizza, tv og hygge med Manden. Så er weekenden skudt igang med manér :-)

God weekend!

onsdag den 9. februar 2011

"Nyt arbejde"

Det er mærkeligt at gå på arbejde for tiden. Næsten alle er syge, så jeg laver ikke det, jeg plejer. Jeg er heller ikke sammen med dem, jeg plejer. Det er 3 dage nu. Jeg savner mine sædvanlige kolleger og "mine" børn. Det er hårdt at sætte sig ind i nye arbejdsgange og være sammen med mennesker, jeg ikke kender så godt. Der er mange nye indtryk, og jeg kan næsten mærke, at hjernen er på overarbejde. Tænk, det skal være så hårdt at lave noget andet end det sædvanlige ... Jeg sover jo fantastisk for tiden ;-)

 Dagens prinsesse fra Mindstes hånd

I dag havde jeg så også tidligere fri. Udover at snakke en times tid med en god kollega, der igen er rask, har jeg siksakket den kjole, jeg fik klippet den anden dag. Ærmerne blev lagt op, så nu mangler det sjove; applikationer og sammensyningen. Mon ikke den snart bliver færdig?

onsdag den 26. januar 2011

En pose blandet ...

I dag har jeg:

- haft en kort lunte
- været sur over ingenting
- været træt af mine arbejdsopgaver
- spist lidt for meget chokolade

... men jeg har også:
- haft en dag med meget humor
- grinet utallige gange med min kollega
 - fået sol i øjnene
- haft en pause med en GOD kop kaffe

Er det noget med, at man skal tage det sure med det søde? Lige i dag passer det vist meget godt! Både for mig og dem, jeg har været sammen med ...

mandag den 24. januar 2011

En pudsig dag ...

Tidligt op. Ingen børn at aflevere - det gjorde Manden. På arbejde - næsten ingen børn pga. sygdom. STILLE dag dér. Tidligt fri pga. de syge børn. I Fakta på vejen hjem. Fik elevatorblikket af afrikansk mand. Blev i tvivl om, om noget var helt forkert på min krop. Tjek - nej. Han fulgte mig rundt i butikken. Både med blikket og rent fysisk. Mystisk ...


Hjemme. Pakke varer ud. Kaffetørstig. Meget. Kaffedåsen er tom. Tjekker skuffer og skabe. Ingen kaffe! En let desperat stemning indfinder sig. Finder heldigvis en pose bagerst i skabet. Fra søsters Afrikatur (aner man et Afrika-tema?). Manden overtager og serverer lækker kop kaffe. Med åbent vindue nyder jeg fuglenes pippen og solen, der bager ind. Naboen kommer gående.  Ældre, pænt ægtepar. Han stopper og og kigger på vores bil. Slår en MEGA bøvs. Nå, siger hans kone. De går videre.

Jeg vender tilbage til computeren og de penge, der skal overføres. Forhåbentlig ingen pudsigheder dér ...!

torsdag den 13. januar 2011

Jubii - og så lige i dag :-)

Tidligt fri! Netop den dag, hvor det er allermest tiltrængt. Jeg var træt, da jeg vågnede. Træt, da jeg kom på arbejde. Træt, mens jeg var på arbejde. Og nu? Jep - stadig træt. Jeg har det, som om snotten er ved at finde sin plads i mit hoved. Det trykker lidt i ørerne og presser en anelse bag øjnene. Samtidig har jeg mange syge kolleger, så der skal løbes lidt hurtigere end normalt. Det er ikke fedt med en mursten af træthed hængende over hovedet! Jeg håber, at en god kop te hjælper. Skål!


Men nok pyller! I dag skal der ryddes op! Vi har indført en ugentlig, fælles oprydningsdag. Førhen blev det gjort, når det trængte (eller nogle dage efter ...). Ingen af os trives i et rodet hjem, og vores nytårsfortsæt er, at holde hinanden fast i aftalen. Det er så fedt bagefter, når vi sidder sammen og nyder resultatet. I dag får pigerne en frugtstang som tak for hjælpen. Sidst var det vist en lille is. En belønning er ok. Især her i opstartsfasen, hvor de egentlig helst er fri for at deltage. Drømmescenariet er, at pigerne lærer, at det er smartest at rydde op undervejs. Og at vi selv gør det samme ;-)

tirsdag den 7. december 2010

Så er det nu!


I går blev en dag uden ret meget andet end arbejde og kursus om aftenen. Det er ok, så længe det kun er en gang imellem. Jeg har prioriteret at arbejde ca. 30 timer for at få tid til andet end arbejde - og jeg nyder det i fulde drag :-) I dag havde jeg fri kl. 13 og efter en rundtur på nettet, skal jeg ind til symaskinen. Jeg begynder på en taske til Ældste. Hun har forelsket sig i min nye taske og "vil altså rigtig gerne ha' sådan en også, mor!" Så jeg syr en til hende i julegave. Hun er på tur med skolen i dag og er sent hjemme, så nu er det NU.


Hun har nemlig arvet sin mors nysgerrighed ;-)

fredag den 3. december 2010

Eftermiddagshygge


Ahh! Så blev det fredag. Arbejdsdagen er vel overstået med julerier og hygge. Julestemningen spreder sig lige så stille. Det er en dejlig fornemmelse!

Kurven er ca. 15 cm høj og 10 cm bred

Nu står den på te, hækling og Jullerup Færgeby i fjernsynet. Pigerne elsker den, og jeg mindes. Anton, der revner sine bukser. Papegøjen med "splitte mine bramsejl." Fiskebilen, der ridser galionsfigurerne. Kranen, der går i stykker. Og ikke mindst "En tomat så rød som blod og en gammel gulerod kan du få - for en krone!"

Weekend!

onsdag den 17. november 2010

Onsdagstræt!


Jeg er kommet videre med tasken, men ikke så langt som jeg havde håbet - og ikke mindst ønsket ... jeg glæder mig sådan til den bliver færdig og kan flashes ude i verden :-)

Mandag var bare alt for lang og trættende, og da arbejdet var overstået, stod den på bad til begge piger og kursus om aftenen. Den dag kunne jeg godt have brugt 1 time sammen med symaskinen, men det kunne ikke lade sig gøre.

Tirsdag tog jeg ud for at købe stof til et par julegaver. Sidste år blev det alt, alt for presset op til jul. Det vil jeg gerne undgå i år! Nu er stoffet i vaskemaskinen, så jeg kan snart komme i gang.

Taskens firkanter placeres + dagens plads i fred og ro!


I dag har igen været en lang og trættende dag. Jeg opgav at tage til zumba og prioriterede i stedet at tage hjem og pleje mig selv lidt. Jeg har lavet en aftale med Manden om, at han tager sig af børn og aftensmad i dag. Jeg kan være i soveværelsets krea-/computerhjørne uden forstyrrelser indtil kl. 18, hvor maden bliver serveret. Det er fantastisk, og jeg er ham evigt taknemmelig for at bakke op om mit behov for alenetid. Så her sidder jeg, surfer lidt og ved ikke om det bliver til syning eller bare total "slå-hjernen-fra-computer-tid." Jeg har fået serveret en kop (eller faktisk en hel kande ...) te og lidt sødt. Jeg håber, det kan hjælpe lidt på humøret, som desværre er lettere nedadgående for tiden ...

fredag den 12. november 2010

Stille fredag

I dag har været en usædvanlig stille dag på arbejdet. Det passede mig helt godt. Det bød endda på lidt godt til maven også. Efter et par kopper kaffe efter arbejdstid og en tur forbi mekanikeren kunne jeg hente Mindste og begynde at bruge af weekenden.

Jeg er dog ikke kommet videre med tasken, men i morgen satser jeg på, at der sker noget. Den bliver jo ikke færdig ved at blive tænkt på ... Da jeg kom hjem i eftermiddags, var det vigtigste, at pigerne fik valgt en film - og fik lidt slik også - og med hovedpine og lidt hold i nakken, så er jeg ikke kommet videre end hertil.

Et ikke ret charmerende værkstedsgulv

Efter aftensmaden skal pigerne og jeg hygge os i soveværelset med nattøjet på og DisneySjov i tv. En pige i hver arm; den bedste måde at skyde weekenden i gang på!

God weekend til jer derude :-)