lørdag den 28. maj 2011

En god lørdag

Lørdag formiddag. Manden og Mindste er på tur. Ældste har besøg af bedsteveninden. Jeg sidder her med en kop kaffe. Slapper af. Fuldstændig. Vasketøj er sat over. Senere følger flere maskinfulde. Det er dagens mission sammen med et par ærmer til Mindstes nye trøje. Det er det eneste, der mangler, før jeg har strikket en hel trøje. SELV!

Det går bedre. Den nye medicin er endelig begyndt at virke. Der er stadig lang vej igen, men det er fantastisk at få det bedre! Jeg kan ikke mærke det helt indeni endnu, men det er på vej - jeg ved det!

 Gæt, hvem der har valgt farven ;-)

tirsdag den 24. maj 2011

Fremad

Samtale hos psykiater i dag. Den nye medicin skal endnu engang op i dosis. De sidste par dage har ikke været helt så sorte som de foregående. Endelig! Det har virkelig holdt hårdt. Jeg har været frustreret, irriteret, hidsig og samtidig fuldstændig opgivende og træt - og det er en træls blanding! Noget i mig har lyst til at råbe og skrige, stampe hårdt i jorden og kyle noget igennem luften, mens noget andet BARE IKKE ORKER.

Jeg har haft en god Bededagasferie, hvor vi tog i sommerhus. Bare for at være. Ingen pligter, ingen planer, bare hygge og væren-sammen. Pigerne nød at lege på stranden, og jeg kunne imens sidde med strikketøj og kaffe midt i solen. Manden stod næsten for det hele, så jeg kunne virkelig slappe af. Det var en tiltrængt pause for vores lille familie.

torsdag den 19. maj 2011

Tom

Jeg står af ... bare nogle dage.

søndag den 15. maj 2011

Tanker til salg

Jeg sidder her og er lidt tænksom. Tænker en masse "jeg burde" - tanker. Det er dér, tænksomheden kommer ind. Jeg tænker på, at jeg burde sy et cover til min nye telefon. Sy Ældstes kjole færdig (som jeg også snakkede om i påsken ...) Hækle min nye kurv færdig. Begynde på en strikketrøje til Mindste - bare fordi jeg mener, at jeg burde kunne lave en. Jeg har strikket en del, men aldrig efter opskrift. Nu er jeg snart så gammel, at det må være på tide ...

Men hvorfor opfatter jeg mine hyggelige sysler som pligter? Jeg aner det ikke! Men det er da noget så irriterende. Når jeg hækler, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad jeg enten kunne lave imens eller lave i stedet for - eller bagefter. Jeg er ikke så god til det der med at være i øjeblikket, selvom det endda er blevet meget bedre ;-) Jeg har netop hæklet i en halv times tid, og jeg udtænkte imens føromtalte cover. Det skal være i groftriflet grønt fløjl med broderede røde bobler på. Tror jeg. Så jeg lægger hækletøjet fra mig og er sådan set klar til at begive mig mod symaskinen. Jeg får bare aldrig rejst mig fra stolen. Jeg bliver siddende, fordi jeg ikke rigtig gider - jeg gider ikke finde stoffet frem, måle op og alt det andet, der skal til ... Jeg vil dog gerne have et cover til telefonen, der nu har boet 14 dage i en lille, men alt for stor, toilettaske jeg bruger til min medicin, når jeg skal overnatte andre steder.


Hvorfor skal jeg tænke så meget? Overveje alting så pokkers mange gange? Tænke alle detaljer færdige inde i hovedet, inden jeg kan gå i gang? Jeg ved, det er en del af min personlighed, det har bare aldrig (læs: før depressionstiden) været så stor en hindring for mig som nu. Jeg synes, jeg tænker det hele ihjel. Noget af forklaringen er også, at jeg er depressiv og det giver manglende initiativ, men så synes jeg jo, at det også godt kunne give manglende tankevirksomhed ;-)

Jeg vil tænke videre og måske kan jeg fremvise et cover senere på dagen.

Blablabla herfra ;-)

onsdag den 11. maj 2011

Sådan ligger landet

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Det er længe siden, jeg har været aktiv herinde - bortset fra det lillebitte pip, jeg gav i går. Status på medicinen er, at jeg er ved at blive kørt ind i den nye medicin. Det kræver en ugentlig blodprøve og en snak hos psykiateren hver 14. dag. Minimum.


Hvide pæoner

Jeg var inde hos ham i går. Trist og træt. Han var medfølende og realistisk. Ting tager tid, også at få medicin til at virke. Det ved jeg nu godt. Jeg har været der mange gange. Alt for mange gange. Jeg har ikke lyst til mere nu. Det er nok! Jeg er ved at miste håbet om, nogensinde at få et almindeligt liv uden medicinjusteringer hver 3. måned. Jeg er træt af det. Lige når jeg tror, at det hele er godt (og har vænnet mig til det), så sker der noget, som får det til at vælte. Hvorfor?


Dagens buket fra Mindste

Jeg er træt. Så inderligt træt. Helt ind i knoglerne. Jeg er også blevet justeret i min sløvende medicin, jeg tager om aftenen, så jeg ikke er træt til over middag. Forhåbentlig - for ting tager jo stadig tid ;-) I dag har jeg været ligeså træt, som jeg plejer. Måske fordi jeg vågnede kl. 4 i morges? Det er noget af et puslespil, min kære psykiater har gang i med mig og medicinen. Godt, jeg ikke selv skal holde styr på det!

Foran mig venter en weekend fuld af arbejde, så der går måske lidt tid, før jeg vender tilbage. Men jeg gør det!!

tirsdag den 10. maj 2011

Jo jo

Jeg er her endnu. Jeg er bare træt ...

søndag den 1. maj 2011

Svup!

... sagde det, og så var det søndag formiddag. Fredagen forsvandt lige så stille i al sin hygge og stilhed. Lørdagen stod på Store Indkøbstur med hele familien og et smut forbi den "lokale" - en ny legeplads, der virkelig udfordrer motorik og kendskab til kroppens muligheder. Vasketøjet blev blæst igennem og tørrede på rekordtid. Kaffen blev nydt i solskinnet. Pigerne blev krammet og krammede hinanden. Deres sengetid udskudt i håb om en senere opvågnen. Ganske rigtigt; først kl. 7.30 hørte jeg dem. Så var det tid til at komme boller i ovnen og lave kaffe.

En pelargonie i min vindueskarm

Nu maler pigerne kunstværker i al fordragelighed (i stor kontrast til de udgydelser der kom fra dem begge for en times tid siden ...). Jeg drikker en stille kop formiddagskaffe og funderer lidt over, hvordan det hele er præcis, som jeg gerne vil have det, og hvordan jeg ikke mærker det. Sådan inderst inde. Jeg arbejder på at overbevise mig selv om, at det er ok at være nede i dag, det skal bare ikke styre noget. Hvis tankerne er negative, bliver de bedt om at forsvinde. Ikke nødvendigvis for at give plads til positive tanker, gerne bare for tomhed. Så kan jeg kigge på mine piger og ... ja, bare kigge! Det er dagens mission - dét, og så en kop venindekaffe i eftermiddag :-)