Viser opslag med etiketten at blogge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten at blogge. Vis alle opslag

lørdag den 2. juni 2012

Lutter lagkage - næsten

Der har været stille her på bloggen. Jeg har ikke lige været i skrivehumør, og så synes jeg, det er bedre at lade helt være. Men nu er jeg her igen ;-)

Hverdagene triller stille afsted, og i disse dage fejrer vi Mindste, der runder 5 år. Hun bliver så stor! Hun er stadig min baby, og når jeg tænker på, at vi sikkert ikke får flere børn, får jeg endnu sværere ved at forstå, at hun også bliver ældre. Hun kom til verden en varm solskinsaften med en kampvægt på godt 5 kg, som en helt igennem perfekt baby med store blå øjne, som sugede indtryk og stemninger til sig fra start. Hun har altid været en selvsikker pige med mod på livet, hun møder udfordringer med oprejst pande, er kærlig og omsorgsfuld, nysgerrig og altid med på spilopper - så synes hun, at storesøster er den sejeste i verden.



Manden og jeg har været på kærsteweekend. Det var fantastisk og helt sikkert noget, vi skal igen. Tid med hinanden uden børn, hvor vi endda nåede så langt som at snakke om andet end dem og praktiske ting - og så endda over en middag i stearinlysets skær. Det kan vi leve længe på!

Udenfor i vores krukker spirer sommerblomsterne frem; solsikkerne bliver højere for hver dag, der går og kræver lidt hjælp for at holde balancen. Jeg kan ikke huske, hvilke andre blomster, vi har sået, så det bliver spændende, hvad der kommer op. Pigerne følger spændte med og glæder sig til, at de kan plukke små buketter. Jeg håber, at vores lille blåbærbusk giver flere bær i år, for sidste år fik vi kun 2 ... En fugl har lagt et frø i den ene krukke, som har givet et lille træ. Jeg kan ikke helt se, hvilket et, men det er blevet pænt stort de sidste par måneder. Nu er det ca 30 cm højt og er efter en lidt hård start blevet sikker på sin plads i krukken.

lørdag den 5. marts 2011

Her var jeg så igen ...

Jeg er tilbage. Færdig med overvejelser og tænksomhed. Jeg bliver ved, har jeg bestemt!

Modellervoks-smiley

Nu skal jeg lige igennem en weekend med et ekstra barn i huset. Pigernes - især Ældstes - bedste veninde er på weekend her. Det er smadder hyggeligt, og de 3 piger hygger sig! Der er dømt MGP-fest i aften og bagefter sovesal på værelset. Lige nu redes der madrasser op; blødt, hyggeligt og 1 sovebamse klar på hver sin hovedpude.

fredag den 15. oktober 2010

Tiden, der blev væk ...


Taget onsdag morgen, hvor vi kunne høre, men ikke se, Egholmfærgen

Der har været travlt denne uge. Både fordi jeg har haft mange aftaler, og fordi jeg orker mere. Meget mere, faktisk. Når jeg har haft tid hjemme, er der blevet ryddet op, syet, leget med pigerne, sorteret tøj og vasket et utal af maskinfulde tøj. Før i tiden ville jeg, når jeg kom hjem, enten fortrække til soveværelset eller forsøge at lave ingenting, helst fra sofaen. Jeg er selv helt forundret over alle de ting, der bliver lavet.

Desværre betyder det også, at min tid foran computeren bliver mindre, fordi jeg ikke har brug for at være alene. Det har fungeret som min egen lille boble, hvor det eneste, jeg havde fokus på, var det på skærmen. Derfor er det også nogle dage siden, at jeg har skrevet herinde. Det er jo både godt og skidt ;-) Fremover skal jeg bare vænne mig til, at det er ok at sidde ved computeren OG have overskud.

- men pludselig kom den sejlende ud af tågen

Jeg tror, jeg vil nyde en skive nybagt franskbrød med familien og NYDE, at det er weekend nu.

God weekend!

mandag den 21. juni 2010

Vi spiller med åbne kort


- sådan helt bogstavligt. Ældstemusen har lært at spille UNO. Min barnsdoms yndlingsspil! Så i eftermiddags spillede vi. Og spillede og spillede. Vi blev enige om, at hvis det blev hende eller mig, der vandt sammenlagt (!), så skulle vi lave en fest. Fest blev der. Vi pustede balloner op, pyntede bordet, lavede aftensmad og bød velkommen til fest. Det blev et ganske muntert aftensmåltid :-)

Jeg fik desværre ikke taget nogen billeder fra festen, så I må nøjes med forevigelse af vores UNO-eftermiddag.

Jeg kunne se, da jeg loggede på bloggen her i aften, at mine faste læsere er faldet fra 17 til 16. Det er jeg ked af - jeg håber ikke, at nogen af jer andre overvejer at droppe min blog som fast læsning... Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal skrive til det, for det bliver hurtigt sådan lidt "hvis-du-ikke-kan-lide-hvad-jeg-skriver-så-er-det-mest-ærgeligt-for-dig-selv"-agtigt, og sådan er det jo også lidt. Men tanken om at nogen følger med og gider læse, hvad jeg skriver, kan jeg godt lide. Lidt kommentarer på indlæggene i ny og næ gør, at jeg får mere lyst til at skrive. Jeg skriver hovedsagligt for min egen skyld, men hvis der ingen faste læsere var og heller ingen kommentarer, ville jeg nok overveje, om jeg bare skulle skrive en helt almindelig dagbog i stedet.

God uge til jer derude :-)


På cykel langs Aalborg Stadion