Fingrene i ørene og "lalalalalalalalalalalala"

Dagene går. Weekenden forsvandt også. Familiehalløj på højt plan. Hyggeligt var det. Mange stemmer og megen uro. Samtidig ingen forpligtelser til mig og en god legekammerat til pigerne. Nu er jeg træt. Orker ikke. En hel arbejdsuge endnu ... Jeg har det lidt bedre og er ikke længere helt nede i det sorte hul. Jeg vil helst overses og ikke spørges om noget. Også gerne undgå alt der klinger af ansvar eller "voksenhed." Det kan ikke lade sig gøre i den udstrækning, jeg foretrækker, men det er måske nok meget godt?