Måske lidt mere denne fredag, for ugen har været lang, selvom der kun var 4 arbejdsdage. Jeg gør, hvad jeg kan i fht. at bekæmpe de negative tanker og deres indtog i mit hoved. Jeg synes, jeg er blevet ret god til det. Alligevel nager tanken om, om det overhovedet nytter? Det vil jo vende tilbage igen og igen OG igen. Det siger psykiateren, og det viser sig jo desværre, at han har ret. Jeg troede, jeg havde vænnet mig til tanken om et liv med tilbagevendende depressioner, men det har jeg ikke. De tanker, jeg har haft på det sidste, viser med al sin tydelighed, hvor inderlig træt jeg er af det. Ikke af livet, ikke af noget - andet end depressionen og det, den gør ved mig og min familie.
Imens jeg har skrevet her, har pigerne indtaget stuen i badedragter. De leger sommer og er taget på tur. Mindste rejste til Kina, som var i det ene hjørne af stuen, for at købe en hund. Derefter tog Ældste til Bornholm - lige ved siden af ;-) De er sgu skønne!
Dine børn ER skønne !
SvarSletElsker at lytte til og på børns lege og se deres vidunderlige fantasi udfolde sig.
Jeg ved ikke så meget om depressioner, men det må være svært at leve med. Vi har alle vores opgaver, og ofte kan de føles for tunge. Men du kan klare det !!
Hej Miri - tusind tak for skulderklappet! Du har ret i, at vi hver har vores opgaver, men indimellem kan det virke så uretfærdigt fordelt (ikke fordi jeg synes, at en anden skulle døje med min ;-))
SvarSletGod weekend!