mandag den 20. juni 2011

Tanker

Jeg er ikke gået i stå. Ikke helt i hvert fald. Jeg passer mit arbejde og er sammen med min familie. Det er dét. Jeg har det nogenlunde. For godt til at melde mig syg og for dårligt til, at det er fedt at gå på arbejde. Jeg vil helst sidde og stene. Lave ingenting i lang tid. Føle at det er ok. Problemet er bare, at det kan jeg ikke. Hvis jeg endelig giver mig selv lov (og tiden er til det), så kværner hovedet løs eller også falder jeg i søvn.

Jeg har masser af projekter, jeg gerne vil i gang med eller som jeg er i gang med. Hver dag får jeg flere gode ideer, og kunsten er, at holde forventninger og formåen i balance. Det er en svær kunst. Jeg snakkede med en i går, der vækkede en tanke i mig; hjælper medicinen, eller holder den mig fast? Er det nok at gå hos en psykiater eller skal der suppleres med psykologtimer igen? Jeg tog imod de antidepressive piller med kyshånd, da lægen gav mig dem og havde ingen betænkninger overhovedet. Det er 3 år siden. Prognosen siger, at jeg skal tage dem altid. Vi vil gerne have 1 barn mere, men det kan ikke blive, mens jeg tager medicin. Hvornår skal det så være? Skal jeg trappe ud af medicinen med risiko for at blive depressiv igen, fordi jeg gerne vil have et barn? Hvor dårligt vil jeg få det? Skal jeg så begynde med medicin igen umiddelbart efter fødslen og så droppe amningen? Vil det være på bekostning af vores nuværende liv at "indstille" min krop til graviditet og fødsel?

Oveni alle graviditetstankerne synes jeg, at tanken om altid at tage medicin føles anderledes. Det er ikke en udelukkende positiv følelse mere. Måske fordi jeg oplever så mange op- og nedture, selvom jeg tager medicinen. Jeg skal tage stilling til, om eventuelle bivirkninger er ok at leve med eller ej. Jeg havde fx helst været fri for de ekstra 15 kg. Også gerne den halve time det tager mig at vågne - tidligere slog jeg øjnene op og var klar. Jeg ryster på hænderne, når jeg skal lave noget finmotorisk, fx skrive i hånden, klippe, lave perler, sy eller strikke. Jeg er konstant tørstig og render tilsvarende meget på toilettet - ok herhjemme, men ikke så fedt på arbejde eller sammen med venner/familie.

I må lægge øre til en masse herinde, men jeg havde bare sådan brug for at få det ud. Det fylder rigtig meget for tiden, og tankerne fiser lidt for meget rundt. Ikke engang 5 (ja!) fyldte chokolader på arbejdet har hjulpet ...

mandag den 13. juni 2011

Sol, regn og alt det midt imellem

Hmm ... jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive. Jeg er vist ordforladt - ikke noget, der plejer at plage mig. Det går godt. Jeg er igen ved godt mod. Det var en sej kamp denne gang. Aldrig før har jeg ramt bunden så hurtigt og med sådan en styrke. Jeg kan ikke lade være at tænke på næste gang ... Prognosen siger oftere og oftere samt værre og værre. Jeg kan selvfølgelig være en af dem, der bryder statistikken, men det falder mig ikke så nemt at tænke sådan.

Det sidste stykke tid har vi brugt på bare at være sammen; vi har nydt solen ude, taget på eventyr, været på tur i regnen, spillet kortspil, slået hinandens rekorder i diverse spil på mobilerne, set film, lagt neglelak på både fingre og tæer, bagt brød og kage og ikke mindst fejret husets yngste. Hun er blevet 4 år ( - jeg synes, hun vokser med lynets hast!). Hun har talt dage og glædet sig i evigheder, så da dagen var slut var det næsten ikke til at holde ud.


Nu har jeg fået besked på at lave en hule til pigerne, da det åbenbart regner inde på værelset ;-)

lørdag den 4. juni 2011

En kold øl!

Jeg har travlt med alle mine hængepartier fra de dage, hvor jeg absolut intet kunne foretage mig andet end at arbejde. I går nød jeg solen og et par kolde øl med en god veninde. Hold op, hvor jeg har savnet det. Jeg havde overskud til at føre en samtale og endda spørge ind til hende. Det er skønt. I dag kommer hun og en anden god ven til middag. Der skal bare hygges. Igen står manden for alt det praktiske, jeg skal bare støvsuge.

Et stykke med lyserød :-)