tirsdag den 24. januar 2012

Et nyt skridt

Besøg hos psykiater. Som altid et meget behageligt, kompetent og interesseret menneske, jeg mødte. En hurtig opdatering på jul, nytår og hverdagens trummerum. Han bryner lidt, da jeg siger, at det ikke går så godt for tiden. Jeg har det bedst, når der ikke er forventninger fra flere sider, og hvor jeg kan følge med i tempoet og have mere indflydelse på, hvad der skal ske.

Sten ved en bunker nær Grenen

Jeg har derfor fået en opgave; jeg skal have en snak med min leder, om jeg kan blive en paragraf "et-eller-andet", hvor arbejdspladsen får kompensation allerede fra min første sygedag. Som det er nu, er det først, når man har været syg i 14 dage. Det vil betyde meget for mig at vide, at de ikke har ekstra udgift på grund af mig, og jeg vil have en bedre samvittighed, når jeg tager en sygedag. Håbet er, at det på sigt gør, at jeg kan få det bedre. Sygedagene er der brug for, men jeg har "sparet" på dem. Jeg er alt for pligtopfyldende og møder tit på arbejde, hvor jeg skulle være blevet hjemme af hensyn til min psykiske tilstand. Forhåbentlig er det noget, der kan lade sig gøre - jeg bliver klogere i morgen ...

2 kommentarer:

  1. Uhh, det lyder som en rigtig god idé - håber din leder går med til det - så du får den tid du skal bruge til at komme på benene igen. Jeg krydser fingre
    Kh Karen

    SvarSlet
  2. Hej Karen - han er med! Nu mangler vi bare det sidste fra kommunen ... Tak for de krydsede fingre :-) Kram!

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!