tirsdag den 4. maj 2010

TRÆT



Puh, hvor er jeg træt! Føler jeg har gabt mig gennem dagen. Ikke ret inspirerende at se på for mine kolleger ... Sover ellers godt for tiden. Ingen problemer med at falde i søvn. Til gengæld svært at komme op. Det tager ca. ½ time fra vækkeuret ringer, til jeg er i stand til at bevæge mig ud af sengen. Det er for så vidt ok. Det er dog ikke ok, at den trætte følelse bliver hængende hele dagen.

Jeg skal til psykiater senere på ugen. Håber han kan hjælpe. Sidst blev vi enige om at se tiden an og håbe, det blev bedre. Det er nok nærmere blevet værre. SÅ irriterende, når jeg ellers har det ganske godt. Så godt som aldrig før (i min egen depressions-tidsregning). Jeg gider næsten ikke mere eksperimenteren med medicin. Hvilke bivirkninger er accaptable? Kan man måske få det bedre med en anden medicin? Er det værd at prøve at skifte dosis/præparat? Nok nu!

Jeg forsøger at gemme mig i hjørnet af stuen med den bærbare og en kop kaffe. Det gik helt godt, indtil den mindste proklamerede, at hun tissede i bukserne. Så nu prøver jeg igen ;-)

1 kommentar:

  1. Kære Polka
    Jeg kender det alt for godt, det med at skifte medicin, op i dosis, ned i dosis, og det er det sidste, man har brug for, når psyken ikke er, som den skal være...
    Jeg håber, at du finde den rette medicin, at den hjælper dig, så du igen kan få lidt energi.
    Kærligst fra Anne Mette

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!