tirsdag den 25. maj 2010

Stædighed - både godt og skidt

Jeg tænker. Nok lidt for meget. Jeg forsøger at stoppe tankerne. De skal ikke vokse sig store og uudholdelige. Kan mærke, jeg er ved at blive stresset over det. Ved egentlig ikke, hvad jeg tænker over. Jeg har det godt. Jeg mestrer mange ting igen. Kan endda have flere bolde i luften uden at det hele brænder sammen. Jeg skal skrue lidt ned. Jeg tror, jeg vil for meget. For hurtigt. Fordi jeg kan. Fordi jeg vil. Jeg vil NU. Jeg er stædig. Det har hjulpet mig igennem depressionen, tror jeg. Men lige nu skal stædigheden pakkes lidt sammen. Fordi jeg forestiller mig nogen ting, jeg KAN gøre, betyder det ikke, at jeg SKAL gøre det. Det skal jeg vænne mig til. For tidligere har det været en falliterklæring at ville noget, og så ikke gøre det. Et tegn på dårlig planlægning. Nu skal det skal være et tegn på, at jeg kan mærke efter. Mærke mig selv og min krops tegn. Det skal være ok at ændre planer.

Blev der sagt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er hyggeligt med en kommentar!