fredag den 14. maj 2010

Aflysning :-(


Skulle have haft gæster i dag. Veninde + børn. Det er alt, alt for længe siden, vi har været sammen. Trængte til snak, sladder, grin og børnehygge. Masser af kaffe og afslappethed. Men hun aflyste. Sygt barn. Synd for den lille. Også synd for os. Vi havde glædet os. Sendt juhuu-sms'er :-) Nu finder vi en anden dag. Forhåbentlig snart!

I stedet drikker jeg min kaffe med Mindstemusen på skødet, Ældstemusen småsur på værelset, ingen snak og kaffe-hygge her. Jeg har kigget i strikkebøger. Min mor savner strikketøj og har tilbudt at strikke en trøje til hver af pigerne. Det skal hun ikke sige to gange. Det er bare svært at vælge. Jeg nærmer mig noget. Tror Mindstemusen skal have en "mandarin." En "chili" ville være fin til den store, men jeg er ikke helt sikker ... Jeg tænker videre i mønstre og farver. Nu vil jeg bygge Legohus med pigerne og håbe på en bedring i humøret ved den største surmuler indenfor dørene pt. Det skal være NU, kan jeg fornemme.

God fredag derude :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er hyggeligt med en kommentar!