søndag den 2. maj 2010

Fantastisk ferie!




Hjemvendt fra ferie. Ferie med min familie. Hos mine forældre. Skønt at være samlet allesammen. Første ferie sammen med mini-niecen. Havde helt glemt hvor meget et 3 mdr.s barn sover ... Og hvor sent mine egne kan holde sig kørende ...

God mad. God vin. Godt selskab. Gode grin. Knap så godt vejr. Ud kom vi alligevel. Pigerne elsker at være ude. Jeg ønsker mig min egen have til dem. De kastede pinde til morfars hund. Den hoppede og sprang. Ligesom dem. Nu er den vist godt træt. Det er de også.

Besøg på Brandts Klædefabrik. Sanseudstilling. Virkelig flot! Pigerne blev bange for tordenvejret. Syntes alt det andet var hyggeligt. Især fontænen og den store kanin. Men også dekorationerne i de hvidmalede træer. Sad i de fine telte og nød "natten." Bagefter en tur i Bazaren. Sikke en skøn stemning. Hvorfor findes et sådan sted ikke i Aalborg? Jeg ville hurtigt blive en fast gæst! Fik billigt og godt frugt og grønt med derfra.

Nu står den på søndagsaften-hygge med opladning til en ny uge. Det bliver ikke så svært; mine batterier er næsten helt opladet efter en god, god weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er hyggeligt med en kommentar!