Aftenen startede med en dyst. Jeg udfordrede manden i back gammon. Et spil, vi næsten var afhængige af en overgang. Jeg tabte. Ikke bare sådan lidt. Alt for meget til at jeg var tæt på. Jeg kæmpede bravt, synes jeg selv. Måske lidt for aggressivt vil nogen mene. Måske ikke lade brikker stå uden dækning - ikke mere end 1-2 ad gangen. Måske ikke tage så mange chancer. Aber nein! Sådan spiller jeg ikke. Selvom jeg godt kunne se at det gik lidt bedre, da jeg holdt lidt igen med min egen spillestil. Men jeg vil hellere spille som mig selv og tabe end spille kedeligt og vinde. Eller hvad? Måske en blanding af de to?
Uansat hvad, så hyggede vi os :-)
Åh, backgammon. Det er altså lidt et undervurderet spil. Jeg syntes din taktik lyder farligt bekendt, ha ha ;)
SvarSletDejligt, jeg ikke er den eneste med den taktik ;-) Virker den i øvrigt for dig??
SvarSlet