Først skidt - så godt

Dagen startede trist. Afbud fra veninde. Vi skulle have drukket kaffe, snakket og hygget hele dagen. Rigtig ærgeligt, og jeg kunne ikke lade være at knibe en tåre :-( Jeg havde sådan glædet mig! Det er ALT for længe siden, vi har set hinanden. Sidste gang blev det også aflyst. Nu har vi en ny aftale om en måneds tid. Krydser fingre for at sygdomme holder sig væk. Laaaangt væk!

Da jeg havde sundet mig over ovenstående, kom brødet (som jeg æltede kl. 7, så det ville være klart til gæster kl.10) i ovnen, og snart var der kaffe og nybagt brød. Pigerne hyggede sig i deres nyopslåede telt på værelset. Manden kom op af sengen og holdt mig med morgenkaffe-selskab. Det var ikke helt skidt :-)

Udenfor sammen med pigerne, vasketøj, strikketøj, kaffe og et stort glas vand. Det kræver en vis tålmodighed at slå 100 masker op, når begge piger kræver MOOAAAAR og absolut ikke kan vente. Endelig var jeg klar. Det skal blive til et tæppe i vaffelstrik (tror jeg nok det hedder...?). Jeg fik strikket de første 2 pinde udendørs, inden det var tid til frokost og en lur til den mindste. Jeg bøvlede lidt rundt i ret og vrang i mønstret, selvom det ikke er fremmed for mig. Måske det var den indlagte stressfaktor, jeg ikke er vant til? Et stk. meget utålmodig Ældstemus, der absolut ikke kunne forstå, hvorfor jeg hellere ville "strikke med mig selv" end at spille UNO med hende? Tjaaa ...

Senere, efter jeg fik styr på maskerne, spillede vi UNO. Så var alle glade ;-)