- sådan helt bogstavligt. Ældstemusen har lært at spille UNO. Min barnsdoms yndlingsspil! Så i eftermiddags spillede vi. Og spillede og spillede. Vi blev enige om, at hvis det blev hende eller mig, der vandt sammenlagt (!), så skulle vi lave en fest. Fest blev der. Vi pustede balloner op, pyntede bordet, lavede aftensmad og bød velkommen til fest. Det blev et ganske muntert aftensmåltid :-)
Jeg fik desværre ikke taget nogen billeder fra festen, så I må nøjes med forevigelse af vores UNO-eftermiddag.
Jeg kunne se, da jeg loggede på bloggen her i aften, at mine faste læsere er faldet fra 17 til 16. Det er jeg ked af - jeg håber ikke, at nogen af jer andre overvejer at droppe min blog som fast læsning... Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal skrive til det, for det bliver hurtigt sådan lidt "hvis-du-ikke-kan-lide-hvad-jeg-skriver-så-er-det-mest-ærgeligt-for-dig-selv"-agtigt, og sådan er det jo også lidt. Men tanken om at nogen følger med og gider læse, hvad jeg skriver, kan jeg godt lide. Lidt kommentarer på indlæggene i ny og næ gør, at jeg får mere lyst til at skrive. Jeg skriver hovedsagligt for min egen skyld, men hvis der ingen faste læsere var og heller ingen kommentarer, ville jeg nok overveje, om jeg bare skulle skrive en helt almindelig dagbog i stedet.
God uge til jer derude :-)
På cykel langs Aalborg Stadion 
Kære Polka,
SvarSletMin blog svinger også en gang i mellem med antallet af faste læsere. Jeg tænkte først "øv", men blev så enig med mig selv om, at det måske var bloggere, der havde lukket og slukket.
UNO er bare et dejligt spil, og sikke skønt, at I gjorde det til en fest :)
Tak, Mette - det hjalp :-)
SvarSlet