Det er ikke en helt tosset start på en søndag, det her! Pigerne sov helt til kl. 7.30, så det gjorde jeg også. Hygge med müsli og morgentv. Senere formiddagskaffe med Manden, der havde sovet endnu længere. Derefter en tur til symaskinen for at sy Mindstemusens bukser færdige. Det er de nu - pånær oplægning af ben. Jeg ville applikere noget nedad benene, men da bukserne allerede var syet sammen, da jeg fik den idé, måtte jeg finde på noget andet. Jeg fandt noget stof inspireret af Noahs Ark, og en babyelefant bor nu på venstre lår.
Pigerne har været klædt ud som prinsesser hele formiddagen. De bor i prinsesseslot på værelset, som i samme anledning har fået prinsessegulvtæppe; et stykke lyserødt tyl. Nu spiser de prinsessefrokost på slottet, som det kun er prinsesser, der må komme ind på. Medmindre man har frokost med eller skal reparere en sammenstyrtet væg.
Det hjalp at tage den med ro i går. Jeg kan mærke et anderledes overskud i dag. Det irriterer mig stadig, at jeg ikke kan gøre det, jeg vil og har lyst til. Jeg arbejder på at blive bedre til at acceptere det, men det lægger så dybt i mig, at det ikke er ok at lave ingenting. Slet ikke. Der går ikke længe, før jeg er fuld af dårlig samvittighed. Ikke nødvendigvis overfor Manden eller pigerne, men måske overfor mig selv? Jeg ved det ikke helt, jeg kan bare mærke den der irriterende, nagende følelse af at "burde." Jeg hader det ord! For mig hænger det sammen med depression og alt det, det står for. Dårlig samvittighed, følelsen af ikke at være god nok til noget eller nogen, ikke at have fortjent noget godt, intet overskud, ingen energi. Det kan da ikke passe, at jeg ikke kan noget - jeg burde jo ... og så starter det hele forfra.
Jeg er kommet langt - rigtig langt! Det er virkelig fantastisk. Fra at være fanget i depressionens helvede er jeg - for det meste -kommet tilbage. Ikke som den samme som før, for det bliver jeg aldrig. Jeg har lært meget om mig selv; hvad jeg kan kapere, hvad jeg skal holde mig fra, hvorfor jeg reagerer som jeg gør, hvorfor jeg bliver irriteret over nogle ting og ikke ænser andre, og ikke mindst at jeg har grundlæggende har et negativt livssyn, men at det IKKE BEHØVER AT STYRE MIG! Det har nok været den værste ting at finde ud af. For sådan er jeg da ikke - men når alt er pillet fra, er jeg sådan. Men det er ok, for nu ved jeg det. Det gjorde jeg ikke før, og jeg brugte pokkers meget energi på tanker omkring alt det negative, mine "dommedagsagtige" forestillinger og alt for mange hvis'er. Nu kan jeg stoppe tankerækken efter et par hvis'er. Meget energi er sparet og meget tid er vundet. Jeg har fået så meget tid til andet i mit hoved. Og den tid og energi bliver brugt positivt nu. For det meste.
Selvom det kan lyde underligt, så ville jeg ikke have undværet min depression. Den har gjort mig SÅ MEGET klogere på mig selv. Min prognose giver mig meget stor risiko for, at depressionen vender tilbage. Jeg håber, at når (hvis!!!) det sker, vil jeg huske på, hvordan jeg har det nu, og at det ER muligt at komme ud af det igen.
Indlægget tog vist en drejning undervejs - det kan ske for selv den bedste ;-)
Det hjalp at tage den med ro i går. Jeg kan mærke et anderledes overskud i dag. Det irriterer mig stadig, at jeg ikke kan gøre det, jeg vil og har lyst til. Jeg arbejder på at blive bedre til at acceptere det, men det lægger så dybt i mig, at det ikke er ok at lave ingenting. Slet ikke. Der går ikke længe, før jeg er fuld af dårlig samvittighed. Ikke nødvendigvis overfor Manden eller pigerne, men måske overfor mig selv? Jeg ved det ikke helt, jeg kan bare mærke den der irriterende, nagende følelse af at "burde." Jeg hader det ord! For mig hænger det sammen med depression og alt det, det står for. Dårlig samvittighed, følelsen af ikke at være god nok til noget eller nogen, ikke at have fortjent noget godt, intet overskud, ingen energi. Det kan da ikke passe, at jeg ikke kan noget - jeg burde jo ... og så starter det hele forfra.
Jeg er kommet langt - rigtig langt! Det er virkelig fantastisk. Fra at være fanget i depressionens helvede er jeg - for det meste -kommet tilbage. Ikke som den samme som før, for det bliver jeg aldrig. Jeg har lært meget om mig selv; hvad jeg kan kapere, hvad jeg skal holde mig fra, hvorfor jeg reagerer som jeg gør, hvorfor jeg bliver irriteret over nogle ting og ikke ænser andre, og ikke mindst at jeg har grundlæggende har et negativt livssyn, men at det IKKE BEHØVER AT STYRE MIG! Det har nok været den værste ting at finde ud af. For sådan er jeg da ikke - men når alt er pillet fra, er jeg sådan. Men det er ok, for nu ved jeg det. Det gjorde jeg ikke før, og jeg brugte pokkers meget energi på tanker omkring alt det negative, mine "dommedagsagtige" forestillinger og alt for mange hvis'er. Nu kan jeg stoppe tankerækken efter et par hvis'er. Meget energi er sparet og meget tid er vundet. Jeg har fået så meget tid til andet i mit hoved. Og den tid og energi bliver brugt positivt nu. For det meste.
Selvom det kan lyde underligt, så ville jeg ikke have undværet min depression. Den har gjort mig SÅ MEGET klogere på mig selv. Min prognose giver mig meget stor risiko for, at depressionen vender tilbage. Jeg håber, at når (hvis!!!) det sker, vil jeg huske på, hvordan jeg har det nu, og at det ER muligt at komme ud af det igen.
Indlægget tog vist en drejning undervejs - det kan ske for selv den bedste ;-)
Min nye sy-affaldskurv blev indviet - den virker :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det er hyggeligt med en kommentar!