onsdag den 23. juni 2010

Gårsdagens broderi


Sommer og sol. Endelig. Dagen er tilbragt ude. Måtte hjem i køligt bad. Jeg er bare ikke god til det med varmen ... Nu er jeg kølet af igen og har fået broderet videre på det, jeg startede på i går. Jeg ved ikke helt, hvad det skal bruges til, men uanset hvor det kommer til at "bo" engang, så nyder jeg det! Jeg købte en sampak med broderigarn i Panduro, fordi der var sølv- og guldgarn i (er vistnok julepakken), men jeg må indrømme, at jeg er skuffet over det. Jeg prøvede guldgarnet, men det går hurtigt stykker. Guldet ryger af, og så er der hvidt garn inden under. Jeg havde ellers planlagt at lave stængelen rød og blomsterne guldfarvede, men sådan skulle det ikke være.

Det er svært at se den grønne farve på det denimfarvede stof, men til gengæld er blomsterne mere tydelige ;-) Jeg må prøve mig frem i fht. det guld- og sølvfarvede garn, for det må kunne lykkes! Måske med et mere grovmasket stof?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er hyggeligt med en kommentar!