torsdag den 17. juni 2010

En tur i byen og festovervejelser

Hjelmerstald

Jeg var en tur i Aalborg gågader i dag. Først efter en gave ved Lange Kunsthåndværk , dernæst var jeg en tur rundt for at finde et par sko. Det lykkedes, og jeg er superglad. Det er bare et par almindelige sorte sko med hæl, jeg længe har manglet. Mit gamle par er ved en MEGAFEJL røget ud. Jeg ved ikke, hvordan det kunne ske!. Min teori er, at efter et besøg ved mine forældre, hvor skoene var med, er de transporteret hjem i en pose, som en eller anden har forveklset med en affaldspose. Jeg ved ikke hvem synderen er, det er også ligemeget (for sandsynligheden for at det er mig selv er riiiimelig stor ...!) Så nu er jeg klar til fest i morgen! Et par kollegaer har slået deres runde fødselsdage sammen og holder sommerens brag af en fest - siger de ;-)

Jeg har længe været i tvivl, om jeg skulle tage med eller ej. Sidste uge måtte jeg bukke under for et (for mig) stramt program, og jeg var ikke på arbejde i to dage. Jeg savner at være sammen med mine kollegaer udenfor arbejdstid, men jeg har ikke helt kunnet finde ud af, om det ville være dumt at tage med. Men mine "katastrofetanker" taget i betragtning og at jeg kan tage hjem, når jeg vil (det tager 10 minutter at komme hjem), så har jeg besluttet mig for, at jeg tager med! Jeg har ingen forventninger. Ingen negative og ingen positive, for så bliver jeg hverken skuffet eller kan bekræfte mine tanker om alt det, der kunne "gå galt". Men jeg kan mærke, at jeg glæder mig til at komme lidt ud. Kun mig. Til hygge og godt selskab.
Èt er helt sikkert - der er risiko for seriøse latterkramper. Det er ikke det værste ;-)

1 kommentar:

Det er hyggeligt med en kommentar!