tirsdag den 29. juni 2010

Tab & vind


Vi samledes om spisebordet i eftermiddags efter veloverstået arbejde og børnehave. Kaffe i kopperne. Vand i glassene. UNO på bordet. Jeg var på hold med Ældstemusen, der virkelig har luret fidusen i spillet. Mindstemusen er godt på vej. Hun lægger kort ud, trækker op og tæller, så det er en fryd. Manden havde overblikket på deres hold, mens hun udførte det praktiske arbejde. Fin arbejdsfordeling, der passede dem begge ganske godt.

Det var "gennem-hyggeligt!" Den ultimative familieeftermiddag på en hverdag. Alle 4 var med, og vi voksne nød det mindst lige så meget som pigerne.

2 kommentarer:

Det er hyggeligt med en kommentar!