I dag har været lidt bedre end i går. Ikke meget. Lidt. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan lige nu. Jeg vil gerne vide alt og søger for det meste en forklaring på tingene. Det er træls, når jeg ikke ved, hvorfor humøret er i den negative ende. Jeg har ingen forklaring. Det - prøver jeg at fortælle mig selv - er ok.
Jeg har for en måneds tid siden haft min sidste snak med psykologen. Dengang var det den rigtige beslutning. Nu er jeg i tvivl. Måske jeg ville have det bedre pt., hvis jeg snakkede med hende? Måske hun kunne give en forklaring? Eller stille de rigtige spørgsmål? Måske ...? Måske jeg skal vænne mig til at klare tingene selv uden at snakke med hende eller psykiateren? Jeg kan jo godt, har jeg sagt til dem begge. Nu må jeg vise, at det passer. Jeg kan godt! Kom så, mig selv!
Det er så svært, når man er trist og ked, og ikke kan forklare hvorfor. Man ved det jo ikke, men lige pludselig knækker filmen og dt sorte hul venter.
SvarSletHåber det snart går frem igen.
Hej Dorthe - Jeg vil så gerne have forklaringer, helst på det hele. Jeg har nok lidt naivt troet, at jeg, efter så mange samtaler med psykolog og psykiater, troede, at jeg kunne finde en forklaring på alt. Desværre - men så var livet nok også lidt for forudsigeligt? Og så ville det også være i vejen ;-)
SvarSlet