tirsdag den 8. juni 2010

Overmandet


Føler mig kørt ned. De sidste uger har alligevel været for hårde for mig. Måtte kapitulere i går. Tilbragte eftermiddagen i så meget stilhed som muligt. Svært på Yngstes fødselsdag, og min samvittighed havde det ikke for godt! Jeg HADER, når jeg ikke kan være, som jeg gerne vil. Især, når det er mor-rollen, jeg må svigte. Og så på hendes fødselsdag. Hvor lousy kan det være???

Er sygemeldt i dag. Kan ikke tage på arbejde. Er hele tiden på grådens rand. Forsøger at lave ingenting. Forsøger at holde mig selv i ro. Indtil nu er det gået meget godt. Aflevering af pigerne, kaffe, boller og film i sofaen. Manden i hånden. Det var ham, der bad mig blive hjemme. Han er min klippe i alt det her!

Jeg ved, at det går over igen. Lige nu er det største spørgsmål vist, om jeg skal tage dagen i morgen hjemme også eller om i dag er nok? Jeg tænker og vender nok tilbage igen senere på dagen.


2 kommentarer:

  1. Det lyder som en klog beslutning. Vi skal passe på os selv !

    SvarSlet
  2. Hej Miri
    Ja, vi skal passe på os selv - det kan bare være så pokkers svært indimellem ;-)
    Tak for hilsnen!

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!