fredag den 20. august 2010

At last!!!

Endelig weekend. Jeg har gabt som en gal hele dagen. Måske det er fordi, det er den første "rigtige" uge siden ferien. Der er mange nye rutiner på arbejdet, og jeg har fået nye arbejdstider i forhold til før ferien. Det kræver en del energi, kan jeg mærke. Men humøret fejler ikke noget, så det er ingen sag at være lidt træt. Det er faktisk helt rart "bare at være træt," og der ikke er en dybere årsag til det.

I går fik jeg broderet en lille dreng, der kan stå ved siden af pigen fra den anden dag. Han er blevet lidt skæv i hovedet, armene er ikke lige lange og det ene ben ligner et, der er vokset forkert sammen efter et åbent benbrud. Men jeg har lavet ham, og han er det hidtil mindste broderi, jeg har lavet, ca. 3 cm høj, - så jeg er tilfreds! Øvelse gør jo mester, siges der ;-)


Weekenden begyndte tidligt her i huset. Vi var alle hjemme og klar til eftermiddagspopcorn- og filmhygge kl. 15. Pigerne fik udvidet arrangementet med en is og saftevand, men gode argumenter er svære at overhøre! Det er virkelig en luksus at starte en weekend sådan!


GOD WEEKEND!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er hyggeligt med en kommentar!