lørdag den 7. august 2010

Tanker og en hæklet kurv

Nu er kurven færdig. Eller kurv og kurv ... så stor er den heller ikke, men hvad jeg ellers skal kalde den, ved jeg ikke. Så den hedder altså kurv ;-) Jeg er ret godt tilfreds med resultatet, omend den er større end jeg havde forestillet mig. Men den kan jo bare rumme flere ting, så det er ikke helt skidt. Den skal bo på mit lille kreabord. Om den kommer op at hænge må tiden vise. Pt. står den godt, hvor den står!


Jeg er i et undeligt humør i dag. Jeg har ingenting at klage over; har sovet længe, har haft et par timer for mig selv, mens Manden tog pigerne med på bytur, jeg er blevet færdig med den hæklede kurv og har ordnet indkøb til en del dage frem. Alligevel har jeg en følelse af at "være nede", og den følelse vil ikke slippe mig. Det er en del af livet at humøret svinger op og ned. Dermed også sagt, at jeg ikke giver min depression som årsag. Jeg har det faktisk rigtig godt for tiden, måske endda bedre end nogensinde før. Jeg har overskud og energi - næsten så det halve kunne være nok ;-) Men i dag har jeg lyst til at grave mig ned og først komme op, når ... ja, jeg ved ikke hvornår. Bare gemme mig væk fra det hele. Ikke tage stilling til noget. Ikke være aktiv. Ikke tage initiativ.

Hmm ... tror bare jeg lukker for i dag. Over and out!

2 kommentarer:

  1. som du selv siger- livet og humøret svinger.
    Og nogle dage er man bare ikke i topform.
    Din kurv er skøn :-)

    SvarSlet
  2. Hej Miri - nogen dage er bare bedre end andre, og måske jeg er ekstra opmærksom, fordi en dårlig dag kan betyde noget mere? Nu er det ovre igen, heldigvis!
    Tak for rosen til kurven :-)

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!