mandag den 11. januar 2010

Sol og sent hjemme

En misforståelse førte til sen afgang fra arbejde. En hel time senere. På vejen hjem havde jeg udsigt til solens sidste stråler på en vinterklar himmel. Smukt, men smukkere hvis jeg sad hjemme og ikke i en bil. (Og ikke så godt fanget med mobilen ...) Sidste børn i børnehaven var mine. Heldigvis meget sjældent det sker. Ældstemusen sad i en sofa. Alene. Kiggede længselsfuldt mod døren. Endelig kom moar. Mindstemusen tullede rundt med en pædagog i vuggestuen. De fortalte vist røverhistorier. Hun hyggede sig. Kram fra den ene til den anden. Hjem med os. Stadig en kamp at komme ind på p-pladsen foran huset. Det bliver det nok ved med at være til evig tid - eller næsten. Selvom man er begyndt at flytte sneen væk, er vores vej vist ikke næst i køen ...

Pigerne faldt hurtigt i søvn i går. Trods nye senge. Ingen tremmer til at holde den mindste i sengen. Det er åbenbart ikke nødvendigt (7-9-13). De skulle lige snakke lidt, helt som de plejer. Vi kan høre deres mumlen fra stuen. Hyggeligt! Jeg glæder mig dagligt over, at de har det så godt sammen. De elsker at være sammen. Store knus til godmorgen, når de siger farvel i børnehave/vuggestue, når de mødes igen om eftermiddagen og godnatkrammer inden sengetid. De er hinandens bedste venner. Kan være rygende uenige. Kortvarigt, heldigvis. Hvor er det fedt, at min datters søster er hendes bedste ven!


1 kommentar:

  1. Hvor lyder det dejligt at dine børn har det så godt sammen. Søskende kærlighed kan varme en mor helt langt ind i hjertet.
    Kh Birthe

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!