onsdag den 6. januar 2010

Ny rekord

Dette indlæg bliver det tredie i dag - ny rekord :-)

En tur ud i snemasserne. Måtte hente nye forsyninger. Mælk, mel, gær og frugt. Så længe man kan få nybagt brød, skal det nok gå! Ældstemusen og jeg kæmpede os vej. Strid modvind med isnende kulde. Vi var godt pakket ind. Alligevel forfrosne da vi kom hjem. Sne indeni støvlerne og røde næser. Manden og Mindstemusen var vist glade for, at de ikke var med. Så vankede der nybagt brød og kaffe. Middagslur til Mindstemusen. Sneskovling til mig. Skal jo på arbejde igen i morgen. Nu er bilen fri. Men nu sner det igen ... måske forfra med skovlen i morgen tidlig? Så tager jeg nok bussen. Det er også så længe siden ;-)

Jeg har strikket lidt videre. Lang vej igen. Sjalet skal helst være stoooort. Ikke kun liiige dække det mest nødvendige, fordi jeg var doven. Nej, jeg strikker, strikker og strikker. Altså llige et par pinde, når der er 5 minutter hist og her.

Og nu er det vist tid til et par pinde mere :-)

1 kommentar:

  1. Ååhh, jeg er misundelig på alt den sne I har hos jer. Og den kaffekop med mælkeskum ser alt alt for lækker ud.

    Sød blog du har!

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!