lørdag den 30. oktober 2010

"Alenemor"

Jeg er alene med pigerne stort set hele weekenden. En tiltrængt aleneaften (læs: Pigerne sover, Manden er ikke hjemme) i aftes blev nydt i det stille med strikketøj og lidt rigelig chokolade ... bagefter gik jeg tidligt i seng og fik læst min bog færdig. "Tyskerungen" af Camilla Läckberg, som i øvrigt kan anbefales!

I dag kørte vi i Storcenteret. Primært for at jeg kunne sende min mobil ind til reperation, men så er posthuset derude f.... lukket. Sådan lige pludselig! Frækt, synes jeg. Så jeg må vente til mandag med at sende den og forsøge at klare mig med den gamle så længe. Men den kan da også både sms'e og det hele ;-)

Hjemmefra havde vi lavet en aftale om at gå i Tiger. Der fandt vi bl.a. vandfarver og pensler, så da vi kom hjem, gik pigerne straks igang. Det varede ca. 10 minutter, så var de uvenner. Frokosten lagde en dæmper på gemytterne. I ca. 5 minutter ... så blev de uvenner over et spil Fisk, og nu skumler de i hver deres hjørne. Ældste venter på at komme til at spille computer, så jeg skynder mig lige lidt med indlægget her.

En hurtig opdatering på mig: Det går ok, men kun lige. Jeg har taget mig meget sammen til i dag, fordi jeg ved, at det er jeg nødt til. Der er jo kun mig i dag. Det hele blev bare lidt for meget den anden dag og kulminerede med, at jeg sad i børnehaven og græd. Jeg skulle snakke med en pædagog om Mindste og fik at vide, at hun er, lige som hun skal være. Ingenting at bekymre sig om med hende. Der faldt en sten fra mit hjerte, for jeg kunne ikke overskue, at der skulle bruges ekstra energi på at ændre på noget overfor hende. Så "lousy mor"-agtigt det end lyder ...!

Ingen billeder i dag, kan ikke tage nogen .... Øv, hvor er det kedeligt!

2 kommentarer:

  1. Desværre kan man ikke altid være "SUPER-MOR" - der er simpelthen perioder, hvor man må slække på kravene til sig selv - og være mindre perfekt...mødre er også kun mennesker ;o)
    Lyder som en dejlig alene-aften....chokolade, strikketøj og til slut en god bog - det kan næsten ikke være bedre. Håber, at du får mere energi i den kommende tid - hvis ikke chokoladen "gør det", så er der stadig power-shopping....men KUN ting til dig (ingen flyverdragter, støvler eller lign. til ungerne)Mødre glemmer altså af og til sig selv :o)
    Kh Karen

    SvarSlet
  2. Hej Karen - du har så evig ret mht. at mødre også kun er mennesker! Jeg har bare en tendens til at glemme det og ikke mindst føler jeg, at jeg skal "råde bod" på al den tid, hvor jeg ikke har været der for pigerne.
    Chokoladen hjalp, men jeg skal til Kbh. næste weekend, og der skal shoppes lidt TIL MIG :-)
    Kram!

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!