tirsdag den 1. februar 2011

Lidt plus og lidt minus

Mit tekrus har ikke mere te.
Den te, jeg ikke kan lide og kun købte, fordi ... tja. Hvorfor egentlig?


Computeren er snart tør for strøm. Fordi jeg ikke gider række ud efter opladeren. Måske når computeren dør af strømmangel, gider jeg rejse mig? Måske ...

Jeg gider ikke tage på biblioteket og aflevere 3 bøger. Slet ikke, når jeg ikke kan finde de sidste 3 og fristen er længe overskredet. Jeg tror stadig, at tiden får visse ting til at forsvinde. Det er ikke sket endnu ...

Vasketøj. Vasketøj. MERE vasketøj. Tumbleren er i stykker. Et helvede at få tøjet tørt. Pigerne efterlyser konstant visse beklædningsdele. Accepterer efterhånden et "nej, det har jeg ikke vasket". Måske det alligevel er godt for noget med en dum tumbler?

Mine tæer er kolde. Min hals kradser. Næsen løber. Øret klikker. Alle omkring mig er syge (pånær herhjemme). Måske er det snart min tur? NEJ, vel - og det bliver det aldrig!!!

Jeg mangler en mus til computeren. Manden har nuppet min; hans er i stykker, og jeg har jo "den-der-smarte-en" - dims, fordi det er en bærbar. Næh, gu har jeg ej. Jeg får ondt i håndleddene af at bruge den for længe. Så jeg bruger computeren mindre nu? Næh, jeg har bare ondt i hænderne ...

Ville gerne have en aften alene på sofaen. Det har jeg. Yippeeeeeee. Manden har en aftale. Pigerne puttes og mor her indtager sofaen med de 3 gode t'er: Tæppe, te og tv :-) Nice!

Jeg kunne godt spise en god, varm portion suppe! Godt, at det lige præcis er dét, Manden har købt ind til i dag. Uhm, hvor bliver det godt :-)

Selvom livet indmellem er (eller føles som) en Jammerdal, kan man altid finde en god ting hver dag. I dag kan jeg nok nå at finde flere. NU tager jeg over og henter Mindste, får et kæmpe kram, og så skynder vi os hjem til Manden og Ældste. Så går det nok, det hele.


Hov, hvem har spist chokoladen?

4 kommentarer:

  1. Jeg håber det var dig, der spiste chokoladen:-)

    SvarSlet
  2. Det var det vist, Miri ;-)

    SvarSlet
  3. Uha - kender godt de dage! Mangel på sollys og mangel på forår synes jeg giver mange grå dage!

    SvarSlet
  4. Hej Tina - velkommen til! Hvor er det dejligt, du har lyst til at følge præcis min blog!

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!