søndag den 29. november 2009

Sådan kan det gå ...

... en ellers hyggelig og overskudspræget morgen og formiddag har ikke kunnet sætte sit præg på resten af min søndag. Desværre. Hader når det sker! Når tankerne og alt det andet bras, der fylder mit hovede i tide og utide (allermest utide), tager over og efterlader mig i et underligt virvar af tanker, følelser, krav til omgivelserne og ikke mindst krav til mig selv. Når jeg bliver overvældet af tanker og fikse ideer om, at "det her kan jeg (heller) ikke", "hvorfor skulle det lykkes mig?" eller "jeg tror jeg går min vej - det er nemmest."

Hvad skal jeg gøre? Jeg kæmper min egen indre, umulige kamp mod tankerne. Siger til dem, at de skal gå igen. Råber til dem, at de skal forsvinde. Skriger ad H. til indeni mig selv. Det hjælper ikke i dag. I dag er de for stærke. For mange. Jeg kan ikke. Jeg er træt. Træt fysisk. Træt af mig selv. Træt af, at jeg ikke er stærk nok i mit hovede til at få magten over mig selv. Træt, træt, træt!

Jeg fik at vide den anden dag, at jeg skal bruge energien på at få overtaget. Bruge den vrede, der opstår i mig over mig selv, til at vende skuden. Jeg er sur på mig selv, vred og gal. Men i dag orker jeg ikke. Orker ikke at kæmpe til jeg vinder. Tankerne vinder. Jeg har ikke lyst til, at det sker. Men det gør det vist.

Jeg var ved at klippe mønster ud til mig selv. Ville for en gangs skyld prioritere mig selv lidt. Undervejs får jeg tænkt et par tvivlsomme tanker om mine egne sy-evner. Det er nok, åbenbart. Nu sidder jeg her. Mønstret ligger udklippet og klar foran mig. Men jeg kan ikke gøre mere ved det. Ikke i dag i hvert fald. Nu vil jeg surfe lidt rundt herinde og se, om det kan få tankerne på andre veje. Håber det!

Polka

3 kommentarer:

  1. Hej med dig... Jeg er ked af at høre, at du har haft sådan en dag - jeg kender det desværre alt for godt.
    Jeg er begyndt at lægge mig, jeg siger til min mand, at nu har jeg brug for noget ro. Efter min indlæggelse, har det været nødvendigt, men efter jeg har fået det bedre, er det faktisk et godt redskab til en dårlig dag... Meget banalt egentligt, men noget jeg var utrolig dårlig til før - jeg slippe alle mine krav til alt, læser en bog (til at tage tankemyldret) og lægger mig til at sove... Jeg håber, du får en bedre dag i morgen... Mange søde hilsner fra Anne Mette

    SvarSlet
  2. Øv .
    Øv, øv og atter øv.
    Det gør mig ondt , at du har det sådan.

    SvarSlet
  3. Hej Anne Mette - tak for dine søde ord. Jeg prøvede at lægge mig, hørte lidt mp3, både for at jeg ikke kan høre resten af familien, men også for at få tankerne ind på andre veje. Det hjalp desværre ikke i går. Men jeg skal blive bedre til at slippe mine krv, især til mig selv, og det arbejder jeg stadig på ... Årh, hvor er det irriterende, at det skal være så hårdt arbejde ;-)

    Hej Losarinas mor: Ja, det er træls at have det sådan. Heldigvis bliver der taget hånd om det, både med samtaler og medicin, men indimellem tipper læsset alligevel. Desværre!

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!