En kop te, ledninger og semi-blå himmel
Virkeligheden er imidlertid, at jeg ingen steder har at gemme mig. Jeg er nødt til at se hverdagen i øjnene, også selvom jeg ikke har lyst. Jeg er glad for mit arbejde og mine kolleger. Arbejdet kan tære hårdt på mig nogle dage, men jeg burde have det fint med at skulle på arbejde igen. Jeg har tænkt meget over det her, men jeg kan ikke finde nogen løsning eller noget svar. Det eneste vage bud er, at jeg aldrig har følt mig "gearet" til et arbejde. Altså som i nogensinde; jeg har aldrig haft et erhverv eller en studieretning jeg har brændt for. Jeg trives ikke med krav og forventninger, uanset næsten hvor små de er. Et arbejde er næsten ikke andet. Jeg har aldrig arbejdet fuld tid, og pt har jeg ca 30 timer. Mere kan jeg ikke. Det vækker selvfølgelig også tanker om, at når jeg engang ikke længere har mit nuværende job (som er tidsbegrænset), hvad skal jeg så? Jeg føler mig virkelig priviligeret, at jeg har mit job, fordi det har givet mig mulighed for at gå til psykolog og psykiater, koble af inden pigerne skulle hentes og få lavet praktiske ting som tøjvask og indkøb alene. Samtidig er det en meget rummelig arbejdsplads, så der tages hensyn og flyttes rundt, så jeg trives bedst muligt. Det er jeg meget taknemmelig for!
Næste uge byder på snak med min leder i fht min deltidssygemelding, besøg hos psykiateren - og så glæder jeg mig til weekenden ;-)
Et spændende indlæg ! Der er meget i det du skriver, jeg kan genkende.
SvarSletOg ja, du er heldig at du har en rummelig arbejdsplads- og burde vi ikke alle være så rummelige? Burde vi ikke have et arbejdsmarked, hvor der var plads til os alle? Også sådanne som mig, der ike orker fuld drøn og 40 timer?
Ja, du kan se, at du har fået mig til at tænke :-)
det er længe siden jeg har fået skrevet herinde, men et virtuelt knus det skal du have. Mange tanker Heidi
SvarSletHej Miri - jo, det burde vi have! Det har aldrig været min plan at arbejde fuld tid, men der er kæmpe forskel på at lave hyggeting, fordi man kan og så lægge brak fordi man ikke kan andet :-/
SvarSletHej Heidi - dejligt du stadig læser med! Tak for knus, det varmer!
faldt tilfældigt over din blog, og fik lyst til at give mit besyv med på dette:)
SvarSletpersonligt har jeg valgt ikke at arbejde fuld tid, jeg ved sådan set ikke om jeg kunne få det hele til at hænge sammen, hvis jeg havde fuld tid, da jeg aldrig har haft det.
jeg tænker at vi selvf. alle er forskellige, og at en del sikkert har det fint med at der er travlt, at børnene ikke kan blive hentet tidligt en dag, og at der ikke er tid til at trække vejret helt ned i maven, før man kolapser, efter de selv samme børn er blevet puttet.
men (jeg tror) der er mange der hellere end gerne ville arbejde lidt mindre, og have lidt mere tid... til alt det andet..... det er bare sådan at vi nok allesammen gerne vil være "normale" og gøre det der "forventes", og derfor bliver vi ved at knokle, mod tiden, indtil tråden måske en dag knækker....
det er måske nok sat lidt på spidsen, men pointen er, at jeg vil vove den påstand, at hvis arbejdsmarkedet kunne skrues mere fleksibelt sammen, og vi kunne ændre opfattelsen af "normalen" mht. arbejdstid, således at det var mere op til den enkelte, hvor mange timer af døgnet der skulle fyldes med arbejde, ville rigtig mange nok vælge at skære lidt af arbejdstiden, og få en lille smule mere tid.
rent samfundsmæssigt tror jeg, iøvrigt, også der ville være gevinster, i form af færre sygemeldinger pga. stress, fordi det netop ville være muligt at VÆLGE tid til at mærke sig selv, INDEN kroppen og psyken bliver kørt helt derud hvor den slet ikke kan mere.
håber min smørre gav mening.
maja
Hej Maja - tusind tak for din kommentar, den gav i høj grad mening! Jeg synes, du har ret. Udover at få mere tid ved et mere fleksibelt arbejdsmarked, ville mange dog også få færre penge. Man vil ikke kunne have samme livsstil som før, og der tror jeg, at mange vælger livsstilen frem for tiden til sig selv, børnene, haven eller? Jeg håber, at trenden kan bevæge sig lidt i den anden retning i fht. at bo stort og flot, have designermøbler og -tøj, have stor bil osv.
SvarSletSelvfølgelig vil der altid være mennesker, som trives i travlhed og pressede hverdagen, og samfundet vil nok ikke kunne fungere, hvis alle droslede arbejdstiden ned - meeen, jeg tror ligesom dig, at mange - hvis de stoppede op og mærkede efter - ville vælge en hverdag med mindre arbejde og mere tid til andet.
Kram