lørdag den 19. december 2009

Puuuhhhhh ...

Jeg sidder og puster ud. Jeg var i Aalborg Storcenter. Ved det godt. Dumt, dumt! Men jeg var nødt til det. Jeg manglede at købe nogle julegaver. Jeg vidste, de kunne fås derude. Og det er varmere end gågaden.

Men jeg var jo ikke den eneste med den idé ... Heller ikke den eneste, der ville købe dvd/cd/pc-spil. Og slet ikke den eneste, der kunne finde en gave i Matas. Det opgav jeg nu igen. Matas altså. Jeg fandt en dvd med Stine, Anders og Jeanette. Jeg synes, pigerne er nødt til at kende dem. En af mine totalt yndlingsbørnetimer fra min barndom. Jeg vidste slet ikke, den fandtes på dvd.

Nå, rundt i centeret. Igen og igen. Kiggede på maaaange forskellige ting. Og nogle ting flere gange. Jeg kan komme så frygtelig meget i tvivl om gaver. ER det nu også noget? Det kan hun sikkert ikke lide. Det har de sikkert i forvejen. Bla bla bla... Vægelsind gør heller ikke oplevelsen i Aalborg Storcenter bedre! Jeg bestemmer mig for at køre i Fakta lige ved siden af - og så ordne resten af gaverne i morgen. Med hele familien nede i byen. Og det er vi nok heller ikke de eneste om ...

Nope, ingen billeder. Ville ikke forevige et julet storcenter ...

Polka - der glææææder sig til mandens nybagte jødekager om lidt :-)

4 kommentarer:

  1. Uhm jødekager....
    Blokfarverne er voksfarver. De fås ofte i Steiner relaterede butikker (149 Kr. for 16 stk.) Man kan også få dem som alm. farvestifter. Mærket er STOCKMAR og det er tysk. Prøv at google dem, du kan garanteret finde dem i Årborg ell. omegn.

    SvarSlet
  2. God ide med den serie på DVD, den skal alle børn da kende
    Det er dejligt roligt :) tv, okay det lyder mormoragtigt, men der er så meget skrammel, der larmer og hvor alting går så hurtigt.
    Håber I får klaret de sidste gavekøb i nogenlunde hyggelige omgivelser
    Hilsen Heidi

    SvarSlet
  3. Karen - tak for hjælpen!

    Heidi - så er jeg også mormoragtig ;-) Jeg synes også, der er masser af dårligt tv for børn. Her ser vi meget dvd og knap så meget "live-tv." Favoritterne pt. er Gurli Gris og "Da Lotte blev usynlig".

    Polka :-)

    SvarSlet
  4. Jeg hader storcentre ! Men er desværre ofte nød til at begive mig ind i dem...

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!