tirsdag den 21. september 2010

Det gik jo godt!

Dagens dilemma: Fik 1½ time tidligere fri fra arbejde end planlagt. Skulle jeg køre hjem og nyde 1 time i fred og ro eller skulle Mindstemusen hentes før aftalt? (Ældste henter Manden fra skole, så der var ingen overvejelser dér).

Tidligere har jeg brugt uanede mængder af energi på at overveje alle tænkelige og ikke mindst UTÆNKELIGE scenarier ved at hente børn "før tid." De kunne nægte at tage med hjem, blive sure over at blive afbrudt i leg, blive fjollede og ustyrlige, nægte at rydde op efter sig, nægte at tage overtøj på, svære at få ud i bilen, umulige når vi kommer hjem ... jeg kunne blive ved. Heldigvis har jeg haft en super psykolog og har stadig en lige så super psykiater, og i dag kunne jeg stoppe mig selv i alle tankerne. Jeg fik overbevist mig selv om, at det ikke var værd at tænke over hendes reaktion over at blive hentet tidligt, for hjem skal vi nok komme. Samtidig skulle den ekstra tid bare bruges sammen og ikke på alt mulig andet (som jeg gjorde tidligere og stadig bliver bedre til at lade være med).

Eftermiddagen endte derfor med at blive virkelig hyggelig! Hun blev glad for at se mig, fik hurtigt ryddet op og kom i tøjet. Hjemme spillede vi UNO med Ældstemusen, der kom hjem umiddelbart efter os, og der var ingen sure miner pigerne imellem. Bagefter smuttede Manden og Mindste en tur til købmanden, og imens fik Ældste et bad - som hun plejer at hade, men i dag var det anderledes. Da hun var kommet i nattøj, puttede vi os i sofaen under tæppet og nød en times børnetv sammen med lillesøster.


En dejlig, dejlig dag, der har gjort det (endnu mere) klart for mig, hvor meget det betyder for mig at kunne stoppe mine tanker. Dagen er forløbet helt anderledes, end den ville have gjort for 1 år siden. Der ville jeg være kommet til børnehaven med bange anelser, som ville være blevet opfyldt, alene fordi jeg forventede det. Bagefter ville eftermiddagen hjemme være fyldt med konflikter og kaos i mit hoved.

Den anden dag blev jeg mindet om, at jeg HAR overvundet rigtig meget. Jeg skulle tænke efter og måtte jo give vedkommende ret. I dag blev det tydeligt for mig. DET GÅR JO GODT!!!

3 kommentarer:

  1. Jeg blev sørme helt rørt, glad og stolt, da jeg læste diy indlæg:-) Og jeg kendr dig ikke :-)
    Men du er nået så langt og det bedste
    er at du selv kan se det.

    SvarSlet
  2. Jeg er enig med Losarinas mor. Du er langt i erkendelsen, og det er så super vigtigt.
    Og hvor dejligt du kan glædes. Det er sundt!

    KH C

    SvarSlet
  3. Hej Miri - hvor er du sød! Det føles godt at få ros og skulderklap, også selvom vi kun kender hinanden herinde :-)

    Hej Cristine - søde dig, tusind tak for hilsnen! Det er sundt at kunne glædes, indimellem er det bare alt for svært. Det er heldigvis længe siden, det hele var sort i sort!

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!