Jeg kører lidt på lavblus i dag. Jeg hentede Manden og pigerne ved toget lidt over middag, og siden er det gået støt ned ad bakke. Jeg kan ikke holde pigernes snakken ud. Slet ikke deres diskuteren. Overhovedet ikke deres utilfredse skrig, når noget går dem imod. Jeg vil bare have ro. Ro i hovedet. Ro omkring mig. Det har jeg haft 1 døgn nu, men jeg kunne vist godt have brugt mere. Jeg slår over på automatpilot, når jeg skal mægle imellem dem. Forsøger at lukke støjen ude.
I morgen kommer den veninde, der meldte afbud for en måneds tid siden. Jeg glæder mig virkelig til at se hende, men lige nu kan jeg ikke overskue det. Jeg har rimelig styr på tingene, der skal bare støvsuges og bages et brød i morgen formiddag, så kan de godt komme. Jeg ved ikke helt, hvad det er, jeg ikke kan overskue ved det ... men der er et eller andet ... jeg kan ikke finde ud af, hvad det er. Jeg forsøger ihærdigt at lade "den uoverskuelige følelse" forsvinde, at mane den til jorden, tilintetgøre den og tænke den i stykker. Ingenting virker lige nu. Håber det lykkes senere på dagen ...
Undskyld det lidt trælse indlæg, men det skulle lige ud ...!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det er hyggeligt med en kommentar!