torsdag den 25. marts 2010

Ikke altid en dans på roser!

Selvom jeg kan mærke, at jeg har det meget bedre nu, så er der stadig lang vej. Jeg kan mærke, at det triste ulmer lige under overfladen. Det er en underlig følelse! Jeg forsøger ihærdigt at dyrke det glade og optimistiske, så det vokser sig større og større og levner mindre plads til "den mørke side." Jeg ved desværre, at den altid vil være der. Jeg skal bare blive bedre til at læse mig selv og kroppens signaler, og forhåbentlig derved undgå at komme - alt for langt - ned i det sorte hul igen.

Det føles mærkeligt at have grinet sig igennem det meste af en formiddag på arbejde. Det har jeg gjort så mange gange før (har nogle fantastiske kolleger!!!), men for første gang mærkede jeg i dag, at latteren kom helt indefra. Helt derinde, hvor det batter! Hvor det kan mærkes, og hvor glæden spreder sig ud i alle dele af kroppen. Der, hvor glæden bliver, når latteren er holdt op igen. Hvor føles det godt! Det er sådan, det skal være. Nu kan jeg huske det. Jeg var kommet i tvivl, om det kunne lykkes for mig igen. Men det kunne det!!!

Jeg prøver igen i morgen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er hyggeligt med en kommentar!