torsdag den 20. januar 2011

Nu igen?


Jeg kører på pumperne igen. Nok en gang. Det er ikke så sært, siger psykiateren. Han har nok ret - det plejer han. Jeg bliver stresset over ingenting. Så kommer tårerne prompte. Irritationen. Magtesløsheden. Den opgivende følelse. "Nu-igen"-følelsen. Jeg bliver stille. Siger ingenting. Vil helst skynde mig igennem dagen og gerne uden at lave noget. Jeg hader det!!!


I går havde jeg i dén grad brug for luft. Af den friske slags. Jeg gik tur langs Limfjorden. Fra Skurbyen til Limfjordsbroen og tilbage igen. En times tid i frisk, iskold luft. Ingen tanker. Kæmpestor fuldmåne. Tusmørke. Stille vand. Isflager. Nogle steder kun is. Ingen larm fra byen. Fugle på himlen og på vandet. To svaner. Isen knagede. En times ren opladning og lige præcis dét, jeg kunne bruge! 

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en dejlig tur - og skønt at sådan en "lille" ting som en gå-tur kan gøre så stor en forskel
    Kh Karen

    SvarSlet
  2. Hej Karen - en gåtur kan næsten gøre mirakler. Især når jeg kan komme afsted alene og det foregår i mit tempo ;-)

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!