søndag den 29. januar 2012

Hurtig opdatering

Snak med min leder; det vigtigste er, at jeg får det bedre - en god start for den videre proces. Kontakt til psykiater og kommune, og kommunen igen i  morgen. Det er ikke nemt at være syg ;-)

Weekenden har været god og langsom uden de store dikkedarer. En kælketur med pigerne i dag er min eneste kraftanstrengelse. Det har været godt!

tirsdag den 24. januar 2012

Et nyt skridt

Besøg hos psykiater. Som altid et meget behageligt, kompetent og interesseret menneske, jeg mødte. En hurtig opdatering på jul, nytår og hverdagens trummerum. Han bryner lidt, da jeg siger, at det ikke går så godt for tiden. Jeg har det bedst, når der ikke er forventninger fra flere sider, og hvor jeg kan følge med i tempoet og have mere indflydelse på, hvad der skal ske.

Sten ved en bunker nær Grenen

Jeg har derfor fået en opgave; jeg skal have en snak med min leder, om jeg kan blive en paragraf "et-eller-andet", hvor arbejdspladsen får kompensation allerede fra min første sygedag. Som det er nu, er det først, når man har været syg i 14 dage. Det vil betyde meget for mig at vide, at de ikke har ekstra udgift på grund af mig, og jeg vil have en bedre samvittighed, når jeg tager en sygedag. Håbet er, at det på sigt gør, at jeg kan få det bedre. Sygedagene er der brug for, men jeg har "sparet" på dem. Jeg er alt for pligtopfyldende og møder tit på arbejde, hvor jeg skulle være blevet hjemme af hensyn til min psykiske tilstand. Forhåbentlig er det noget, der kan lade sig gøre - jeg bliver klogere i morgen ...

mandag den 23. januar 2012

Fucking ligegyldigt!

Jeg fornemmer en nedtur. Ingen følelser overhovedet. Ikke engang da Ældste faldt og slog hul på knæet. Heller ikke da Mindste slog ryggen og skreg af smerte. Jeg trøstede dem hver især som jeg plejer. Sagde de samme ord, krammede og pustede på sår. Det rørte mig bare overhovedet ikke. Jeg var der, som en mor skal være det. Jeg var ligeglad og ventede egentlig bare på, at de holdt op med at græde. Det er som om der er et jernpanser, som følelser umuligt kan trænge igennem. Det er en prøvelse. Og nu er jeg her igen ... igen ...

Jeg vil helst være alene. Undgå at snakke. Jeg vil slet ikke tage stilling. Ikke engang til hvilken aftensmad, vi skal have. Hvis jeg kunne, ville jeg undvære. Jeg spiser, fordi det er tid. Det smager mig ikke. Aftensmaden kræver opmærksomhed, tilstedeværelse og snak. Og så laver jeg den ikke engang ;-)

Jeg synes, jeg bruger al energien på at være. Jeg orker ikke andet. Jeg ville helst være under dynen med høreværn på. Og så alligevel ... så ville jeg være alene med mig selv og mine tanker. Det går ikke godt. Jeg er nødt til at nynne en sang, for at undgå at tankerne flyver deres egne veje. Når det sker, bliver det negativt, og det er en spiral, der lynhurtigt går nedad.

Jeg skal ned til psykiateren i morgen. Det bliver godt at vende tingene med ham!

mandag den 16. januar 2012

Weekendens bedrifter

Her går det godt. Ret godt faktisk. Hvis man ser bort fra mine medicinfjernede følelser, er jeg nærmest som et normalt menneske igen. Mærkeligt ;-)

Fugletræk med ukendt fugleart ;-)

Weekenden er gået med hovedregøring og -oprydning på pigernes værelse. En del er sorteret fra og er nu i kælderen. Værelset har fået ny indretning med det resultat, at vi næsten ikke ser noget til pigerne mere. Søndag tog vi på eventyr med madpakker og varmt tøj. Vi fandt en fed naturlegeplads, hvor det endte med balancekamp forældrene imellem (jeg vandt!) og pigerne synes, det var alletiders! En skøn weekend hvor der var tid til det hele. Der er tydelig forskel om mandagen ...

Herhjemme dyster vi dagen igennem i Scrabble, både den gode gamle brætversion og i Wordfeud. Jeg er håbløst bagud i score, men det er stadig sjovt. Jeg har ikke opgivet endnu ...

søndag den 8. januar 2012

Max søndagshygge

Kaffe i koppen. Ild i lysene. Børn og mand i sofaen. En helt stille søndag. Sen morgen med hyggelige piger. Alle 3 under samme tæppe med müsli i skålene og Emil i tv. En morgen lige i mit tempo! Den gik over i en ligeså afslappet formiddag,  hvor Mindste også skulle til fødselsdag. Ældste og jeg begav os ud i verden og rundede fjorden og dens højvande. Nedfaldne grene blev fundet, både til vores fuglebur og til en lille vase. Der er store knopper på, så mon ikke vi snart leger forår i stuen?

Røde perler

Resten af dagen er gået med varm kakao, BørneScrabble, wii, 3DS, Wordfeud, UNO, vasketøj og strikketøj i forholdsvis skøn forening. Det passer Ældste ganske godt, at hun vandt over mig i BørneScrabble og flere gange over sin far i UNO ... Nu er hun ved at finde en eller anden mønt i et spil, og mon ikke det også lader sig gøre?
 
Mit humør er godt. Jeg nyder faktisk at være til for tiden. Jeg passer på med støj, multitasking, søvn og husker pauser - også når de ikke synes nødvendige. Det gør godt, og det føles som om en positiv spiral er i gang. Jeg tager det stille og roligt og håber, det er nok til at fortsætte ad denne vej ...

mandag den 2. januar 2012

NYT

Et helt nyt år. En blank side. Ingen ord. Jeg har heller ingen. Ingenting falder mig ind. Fingrene bevæger sig ikke. Lange pauser. Jeg forsøger at holde hovedet tomt. Rent. Hverken negativt eller positivt. Bare være. Det er lykkedes mig siden før jul. Det går helt ok. Jeg kan stoppe de negative tanker uden ret meget ballade. Jeg har ikke ladet fnidder-fnadder gå mig på. Det plejer at være dét, der kan tænde mig af. Manden har lavet alt og har nærmest beordret mig at slappe af. Det har været rigtig godt.

Nu ligner vores hjem sig selv igen; julepynten er væk, ferietaskerne er udpakket, julegaver har fundet deres nye plads og bunkerne af vasketøj er elimineret. Nu skal pigernes tasker gøres klar til en ny uge. En kort én. Spændende, hvad den bringer. Og hvad den næste uge bringer. Og ugen efter den.

Jeg har ingen nytårsfortsætter. Derimod håber jeg, at det næste år bringer stabilitet til mit sind. Det er et helt nyt år. Jeg vil møde det med oprejst pande og ikke lade mig slå ud. Sgu!

Godt nytår til jer allesammen!