torsdag den 4. november 2010

Update

Nogle gange føler jeg mig ude af stand til at gøre noget som helst. Andre gange går det som smurt. Får et pludseligt skud af energi. Så bliver der skiftet sengetøj, lagt tøj på plads, støvsuget og leget med pigerne. Lige så hurtigt er det ovre igen, og jeg orker ikke engang at flytte blikket.

Jeg er tom i hovedet. Fuldstændig. Bliver stillet spørgsmål, som jeg ikke synes, jeg kan svare på. Har ingen ord. Alligevel kommer der ord ud af min mund. De må give mening, for den anden ser tilfreds ud.


Våd betonvæg

Jeg skal besøge min søster i weekenden. Kan slet ikke forestille mig det. Bevidst vælger jeg ikke at tænke på det, for jeg ved, at jeg stresser mig selv over alle de ukendte ting, jeg vil møde. Da vi aftalte weekenden for længe siden, glædede jeg mig virkelig. Nu glæder jeg mig vist mest til at være hjemme igen. Hjemme i vante omgivelser. Ikke for mange indtryk. Ro omkring mig.

Jeg vil ikke aflyse eller udsætte. Jeg bliver trodsig og vil ikke lade mit hoved styre mig. Jeg SKAL afsted. Inderst inde ved jeg, at jeg glæder mig. Mon ikke det kommer frem i morgen, når jeg sidder i flyveren?

3 kommentarer:

  1. Hmm, jeg er ikke læge eller noget og har derfor ikke kompetence til at stille diagnoser, men har du mon en snert af stress evt. kombineret med noget depression mons tro? Måske skulle du kontakte din læge og prøve at beskrive præcist, hvordan du har det - bare et forslag :-)
    Kh karen

    SvarSlet
  2. Hej Karen - allerførst tusind tak! Du rammer ret præcist :-) Jeg har en depression, og nu er det - efter 2 år! - lykkedes at finde en kombination af medicin, der virker. Endelig ;-) Jeg går hos en psykiater, og har gjort det stort set hele forløbet. I et års tid gik jeg hos en psykolog, hvor vi bl.a. fik fundet nogle af de ting, der stresser mig. Jeg har fundet måder at håndtere de ting på, men nu dukker nye ting op. Efterhånden som jeg har fået det bedre, skubbes grænserne for hvad og hvor meget, jeg kan. Måske jeg presser mig selv for hårdt for tiden?

    Jeg har overvejet at kontakte min psykiater for en "akuttid", da jeg først har tid hos ham midt i december. Måske jeg skulle ringe i morgen ...

    Kram!

    SvarSlet
  3. Kære Polka, stress og depression går ofte hånd i hånd! Hver for sig er de stærk invaliderende, men tilsammen bliver de virkelig til en alvorlig sygdom, som du heldigvis tager hånd om på bedste vis :D. Og ja, jeg tror, du presser dig selv for hårdt - jeg tror, du forventer alt for meget af dig selv - hvilket er forståeligt nok, for nu hvor medicinen virker, vil du det hele igen - være en god mor, en god husmor, være ude i det pulserende liv igen....det skal nok komme, men det kommer lidt af gangen!
    Knus fra Karen

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!