torsdag den 22. april 2010

Godt - både her og der og allevegne


Var i dag hos psykologen. Har aldrig prøvet før, at det var en så positiv snak. Jeg har det godt. Det går godt. Både hjemme, på arbejde, i mit hoved - alle vegne :-) Det er virkelig dejligt!

Det fantastisk at være "tilbage igen." Samtidig kan jeg nu se, hvor syg jeg egentlig har været. Jeg har sgu ikke været den sjoveste at være i nærheden af. Jeg har slæbt mig igennem dagene, været sur og tvær, ked af det, energiforladt, uinteressant, kedelig, ikke rigtigt til stede, fåmælt, søvnig og meget andet. Det er slut nu. Bøtten er vendt. Og det føles for første gang, som om det er den rigtige kombination af medicin + dosis, jeg får. Det har taget 1½ år ... ! Helt spildt er den tid heldigvis ikke. Jeg har lært en masse om mig selv og kender min krops signaler på, at jeg skal tage den med ro. Derudover har jeg haft nogle lange, svære samtaler med bl.a. min mor, som har resulteret i et bedre forhold. Vi har fundet hinanden på et dybere niveau, og vi kan have snakke om næsten alt. Det ville jeg ikke undvære!

I dag har også været en god dag. God dag på arbejde, og derhjemme ventede manden med surprise-pandekager, da jeg havde hentet pigerne. Og solen skinner - kan det blive bedre?

1 kommentar:

Det er hyggeligt med en kommentar!