mandag den 26. oktober 2009

Blog-jomfru

Så starter det ... mit allerførste indlæg på min nyoprettede blog. Det er spændende; hvad vil en blog mon føre med sig, hvem læser den, hvor mange læser den, hvad skal jeg skrive om, kan jeg finde ud af det, kan jeg lægge billeder ud, kan jeg finde tid til opdateringer dagligt eller skal jeg sætte mit ambitionsniveau lidt ned? Der skal trods alt findes tid mellem 2 piger, mand, arbejde, indkøb, vasketøj (og ALT det andet huslige, der skal findes tid til ...) og mine kreative sysler, der heldigvis bliver flere og flere - og med mere og mere succesfulde resultater ;-)

Jeg har den seneste månedstid surfet rundt på en masse blogs og er blevet vældig inspireret til nye retter til aftensmaden, nye hjemmelavede ting til pigerne og mig selv og ikke mindst synes jeg, det er spændende at læse om I andres syslerier, store som små. For indrømmet, så er jeg nysgerrig og er nået dertil, at jeg også vil dele lidt ud af mit eget liv. Så velkommen til!

Jeg håber, at nogen vil finde vejen herind til mit lille blogunivers og måske endda smide en kommentar eller to, det ville være hyggeligt :-)

Polka :-)

2 kommentarer:

  1. Kan se, at jeg liiiige skal ændre på klokken, den er faktisk 17.43 ;-)

    SvarSlet
  2. Velkommen til Blogland - jeg håber, at du får rigtig meget sjov med bloggen og ambitionsniveauet sætter man heldigvis selv :-)

    SvarSlet

Det er hyggeligt med en kommentar!