Endnu engang: Jeg har ramt bunden. Ingenting dur. Nedtrapning i medicin lykkedes ikke. Jeg er trappet op igen. Besøg hos psykiater i går og igen i næste uge. På arbejde i går var jeg én stor passivitet. I dag er jeg blevet hjemme. Jeg sidder bare her og ... sidder. Er ligeglad med det hele. Fandens også!!!
Det gør mig ondt. Men du har været der før og du ved at det bliver bedre igen. Ikke :-)
SvarSletHej Miri - jo, det ved jeg ;-) Det er bare, som om tvivlen omkring det bliver større for hver gang - og hvad nytter det at få det bedre, når jeg alligevel kommer ned igen?? Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det er depressionen, der snakker - igen igen ;-) Kram!
SvarSletAv, jeg håber du finder din stige og kravler op igen.
SvarSletKRAM
Lis
Hej Lis - tusind tak for din kommentar! Kram
SvarSlet