Svup!

... sagde det, og så var det søndag formiddag. Fredagen forsvandt lige så stille i al sin hygge og stilhed. Lørdagen stod på Store Indkøbstur med hele familien og et smut forbi den "lokale" - en ny legeplads, der virkelig udfordrer motorik og kendskab til kroppens muligheder. Vasketøjet blev blæst igennem og tørrede på rekordtid. Kaffen blev nydt i solskinnet. Pigerne blev krammet og krammede hinanden. Deres sengetid udskudt i håb om en senere opvågnen. Ganske rigtigt; først kl. 7.30 hørte jeg dem. Så var det tid til at komme boller i ovnen og lave kaffe.

En pelargonie i min vindueskarm

Nu maler pigerne kunstværker i al fordragelighed (i stor kontrast til de udgydelser der kom fra dem begge for en times tid siden ...). Jeg drikker en stille kop formiddagskaffe og funderer lidt over, hvordan det hele er præcis, som jeg gerne vil have det, og hvordan jeg ikke mærker det. Sådan inderst inde. Jeg arbejder på at overbevise mig selv om, at det er ok at være nede i dag, det skal bare ikke styre noget. Hvis tankerne er negative, bliver de bedt om at forsvinde. Ikke nødvendigvis for at give plads til positive tanker, gerne bare for tomhed. Så kan jeg kigge på mine piger og ... ja, bare kigge! Det er dagens mission - dét, og så en kop venindekaffe i eftermiddag :-)