Sorte tæer og langsom snak

Hjemme igen efter første arbejdsdag efter en lang, lang ferie. Eftermiddagen er gået med et hurtigt besøg hos tandlægen. Hvorfor bruge tid på noget, når det ikke er nødvendigt :-) Bagefter over i børnehaven efter Mindste, der virkelig havde haft en god dag. Sorte tæer, sorte hænder/underarme, filtret hår og tøjet havde et meget støvet look - og så et kæmpe smil! Vi tog ud og handle (efter lidt etagevask ...) og fandt et par fine sko til hende. Jeg blev klar over i morges, at hun kun havde sandaler og gummistøvler udover vinterstøvlerne, og det dur vist ikke. Nu er der styr på det!

Mindste i fuld firspring

Jeg føler ikke, at jeg har været mig selv i dag. Det er svært at forklare, men det er som om de ord, der kommer ud af min mund ikke kommer fra mig. Som om der er en anden, der styrer den del af mig. Når jeg "er med" i snakken, så arbejder hjernen virkelig, virkelig langsomt, og jeg synes, der går en evighed, før der kommer noget ud. Samtidig er det svært at finde ordene, og det hjælper ikke ligefrem på tempoet. Det er underligt at have det sådan; førhen fik jeg tit at vide, at jeg var nødt til at snakke langsommere, fordi andre ikke kunne følge med.

Jeg håber, at der kommer lidt afklaring i morgen!