
Nu er bilen tømt for dens betydelige oppakning. Nogle tasker er tømt, andre må vente til i morgen. Pigerne har set Alle vi børn i Bulderby og nydt at sidde ligeså stille. Manden havde savnet sin computer, så da han havde serviceret pigerne med en lille is, mandariner og vand, er han blevet opdateret og har selv opdateret. Jeg har drukket kaffe, mens jeg har læst blogs, nyheder og spillet spil, der ikke krævede den vilde hjerneaktivitet. Det var tiltrængt!

Vi brænder adventskransen ned. Kalenderlyset skal også tændes for sidste gang. I morgen skal julepynten pilles ned, og julekassen indtage sin vante plads på reolen i kælderen. Julegaverne skal finde deres plads, hvilket måske kræver en ændring af andre placeringer ... Det har jeg ikke helt overblik over - og har egentlig heller ikke tænkt så meget på lige præcis dét - men i morgen skal bare være en hygge- og nulre-rundt-dag.
Jeg glæder mig!
Velkommen hjem igen:-)
SvarSletsmiler når du beskriver jeres biltur(kan huske hvordan det var, da jeg selv havde små børn, bil og mange kilometer at køre )
Miri - tak, det er dejligt at være her igen. Hahaha, turen med små børn kan svinge fra mareridtsagtige tilstande til noget så hyggeligt, at man ikke engang tør ønske det i et svagt splitsekund :-)
SvarSlet