I går var jeg så kæk. Hækletøjet forventedes færdigt. God idé. Ret god, faktisk. Men efter jeg postede indlægget, så .... Hvordan skal jeg sige det? Jeg surfede rundt. Rundt og rundt. Så pludselig var klokken mange. AAAAALT for mange, og jeg måtte hellere gå i seng. Tjaaaaa ... sådan kan det gå! Men jeg håber ikke, jeg er den eneste med den "skavank" ... eller hvad?
I morgen aften skal jeg være barnepige, men barnet sover imens, så mon ikke der kan ske lidt dér? Det håber jeg - så skal jeg bare huske at komme det i tasken ;-)

Forresten var jeg hos psykiateren i dag. Jeg har det bedre end nogensinde før. Fuld af energi, lyst til livet og ser ikke længere mig selv som en byrde/belastning for nogen. Jeg orker mig selv, min familie, mit hjem, min syning, mit arbejde - nærmest det hele. Det er fantastisk! Det endte jo med, at vi sad der i hver vores læderstol og grinede. Det er sgu da skønt! Så nu er der LAAAAAANG tid til vi skal mødes igen. Hurra!!!
Helt hurra er det dog ikke. Jeg er stadig ikke helt "tilbage" i fht. koncentration og hukommelse. Psykiateren siger, at man ikke kan vurdere de endelige "skader" efter en langvarig eller svær depression, før efter ½ år, hvor man har haft det godt. Så vi ser tiden an (på bedste lægevis), og jeg håber virkelig, at det bliver bedre. På den anden side synes jeg, at jeg er nået ufattelig langt, og hvis nogen skulle havde sagt til mig for 1 år eller 2 siden, at jeg ville have det sådan her i dag, ville jeg ikke have troet på dem. Overhovedet!
Nu står den på kaffe og puslespil med mine 2 skønne piger :-)