Da jeg havde sundet mig over ovenstående, kom brødet (som jeg æltede kl. 7, så det ville være klart til gæster kl.10) i ovnen, og snart var der kaffe og nybagt brød. Pigerne hyggede sig i deres nyopslåede telt på værelset. Manden kom op af sengen og holdt mig med morgenkaffe-selskab. Det var ikke helt skidt :-)
Udenfor sammen med pigerne, vasketøj, strikketøj, kaffe og et stort glas vand. Det kræver en vis tålmodighed at slå 100 masker op, når begge piger kræver MOOAAAAR og absolut ikke kan vente. Endelig var jeg klar. Det skal blive til et tæppe i vaffelstrik (tror jeg nok det hedder...?). Jeg fik strikket de første 2 pinde udendørs, inden det var tid til frokost og en lur til den mindste. Jeg bøvlede lidt rundt i ret og vrang i mønstret, selvom det ikke er fremmed for mig. Måske det var den indlagte stressfaktor, jeg ikke er vant til? Et stk. meget utålmodig Ældstemus, der absolut ikke kunne forstå, hvorfor jeg hellere ville "strikke med mig selv" end at spille UNO med hende? Tjaaa ...
Senere, efter jeg fik styr på maskerne, spillede vi UNO. Så var alle glade ;-)
Det var godt du fik ændret dagen til noget dejligt. Strikken ser fin ud!
SvarSletGod aften fra
mette
Hej Mette - Det er dejligt, at den kognitive terapi kan bruges til "dagligdags ting" og ikke udelukkende i forhold til depression ;-)Da jeg fik vendt tingene inde i hovedet, fik jeg jo pludselig en dag forærende med tid til strik, piger og mand. Ikke helt tosset ;-)
SvarSletJeg har en veninde der ALTID aflyser vores møder... det er pisse træls.. Ikke at din veninde er af samme kaliber.. men man bliver sgu lidt ked af det.. Men fedt du nød dagen trods alt.. lækkert med friskbagt brød og lidt strik.. og UNO - ej at forglemme.. :-) Kram fra C
SvarSlet