Hep!

Trææææææt. Igen i dag. Helt og aldeles. Sov som en sten i nat. Det er længe siden! Det føles godt :-)

I morgen eftermiddag skal jeg sy kjolen færdig. Den skal være klar til lørdag og farmors fødselsdag. Ældste glæder sig. Hun ville prøve den i morges, inden hun skulle i skole. Om ikke hun kunne få den på? Men det gik altså ikke helt ... måske jeg er kedelig, men jeg synes ikke, hun skulle afsted i kjole med "rå" ærmer og et halvt påsyet skråbånd forneden. Ja, det er kedeligt, sagde hun og sendte mig blikket!

Hep hep til i morgen. Så rykker jeg. Træt eller ej!

Flad

Der er gået et par dage siden sidste indlæg. Et par dage præget af en træt mig. Der har ikke været ret meget energi. Den smule, der har været, er blevet brugt på at holde mig vågen, indtil pigerne er kommet i seng Derefter er jeg væltet om på sofaen.

Jeg har snakket med min psykiater, som synes, at jeg skal tage lidt mere medicin. Det skal afhjælpe min dårlige nattesøvn og forhåbentlig give mig mere energi og overskud i løbet af dagen. Jeg håber, han får ret!

Egentlig havde jeg tænkt at skrive om den kjole, jeg er ved at sy til Ældste, om den fede zumba i eftermiddags eller vise et billede af det nyindkøbte stof. Det må blive ved tanken, jeg er bare for træt. Tror jeg vil putte mig i sofaen med tæppe og lidt varmt i koppen.

Søndagsfrokost

Dagens frokost = en velvoksen hummermad. MUMS :-)

Skøn lørdag :-)

Vi besøgte venner, der stod klar med brunch. Pølser, hjemmebagt brød, kaffe, juice, kage - det hele :-) En skøn formiddag, der blev til middag og lidt eftermiddag. Hjemme igen tog Manden til fodbold. Imens har pigerne og jeg haft en god eftermiddag og aften sammen. Jeg har hæklet en smule, lavet perleplader, drukket te og spist aftensmad foran tv. Altsammen sammen med pigerne, der har nydt i fulde drag at vi bare har været. Det er sjældent, jeg siger ja til aftensmad foran tv, så de jublede, da de fandt ud af det.

Nu er pigerne puttet, og Manden og jeg skal se film og spise slik :-)

Dejligt med weekend!

Ansvar

Sidder her med dundrende hovedpine. Mindste er faldet i søvn. Ældste græder og kalder (for 117. gang) på sin far. Det er hans puttedag, så det er ham, der er på. Jeg bliver siddende. Selvom det er svært, og jeg allermest har lyst til at gå ind til hende. IKKE MIT ANSVAR I DAG.

Jeg har haft ansvarsfølelse overfor alt for mange ting. Både overfor indkøb, tøjvask, oprydning, madlavning, badning af børn, putning og hvad der ellers er ... Jeg har arbejdet med det længe, og er endelig ved at lære at lægge ansvaret fra mig. Manden og jeg har delt nogle ting op, så jeg er fx helt fri for at tænke på maden, og han skal ikke have noget med vasketøj at gøre. Sikken lettelse! Jeg kan (og vil) selvfølgelig gerne handle og skriver op, når vi mangler noget, men det er HANS ANSVAR at det bliver købt. Følelsen af lettelse er helt ubeskrivelig. Jeg kunne pludselig mærke, hvor meget energi, jeg havde brugt på at tænke på det. Ikke gøre noget ved det. Bare tænke. Hvis noget manglede, var det ikke hans skyld, for det kunne jo kun være min!


Vi snakkede om, hvorfor jeg havde brug for denne opdeling, og Manden har virkelig været forstående og har bakket op. Samtidig er jeg blevet bedre til at bede om hjælp, og han ved, hvorfor jeg gør det. Der er ikke så mange småskænderier over de dagligdags ting mere. Både fordi der er en klar arbejdsfordeling (med nogen ting), og fordi vi er bedre til at snakke om tingene. Det er faktisk ikke så tosset ;-)

Nu græder hun ikke mere. Snøfter lidt. Han sidder hos hende. Selvom jeg skulle minde mig selv om, at det IKKE VAR MIG I DAG, lykkedes det. Jeg sidder lige her. Stadigvæk.

Nu sover hun vist :-)

Det gik jo godt!

Dagens dilemma: Fik 1½ time tidligere fri fra arbejde end planlagt. Skulle jeg køre hjem og nyde 1 time i fred og ro eller skulle Mindstemusen hentes før aftalt? (Ældste henter Manden fra skole, så der var ingen overvejelser dér).

Tidligere har jeg brugt uanede mængder af energi på at overveje alle tænkelige og ikke mindst UTÆNKELIGE scenarier ved at hente børn "før tid." De kunne nægte at tage med hjem, blive sure over at blive afbrudt i leg, blive fjollede og ustyrlige, nægte at rydde op efter sig, nægte at tage overtøj på, svære at få ud i bilen, umulige når vi kommer hjem ... jeg kunne blive ved. Heldigvis har jeg haft en super psykolog og har stadig en lige så super psykiater, og i dag kunne jeg stoppe mig selv i alle tankerne. Jeg fik overbevist mig selv om, at det ikke var værd at tænke over hendes reaktion over at blive hentet tidligt, for hjem skal vi nok komme. Samtidig skulle den ekstra tid bare bruges sammen og ikke på alt mulig andet (som jeg gjorde tidligere og stadig bliver bedre til at lade være med).

Eftermiddagen endte derfor med at blive virkelig hyggelig! Hun blev glad for at se mig, fik hurtigt ryddet op og kom i tøjet. Hjemme spillede vi UNO med Ældstemusen, der kom hjem umiddelbart efter os, og der var ingen sure miner pigerne imellem. Bagefter smuttede Manden og Mindste en tur til købmanden, og imens fik Ældste et bad - som hun plejer at hade, men i dag var det anderledes. Da hun var kommet i nattøj, puttede vi os i sofaen under tæppet og nød en times børnetv sammen med lillesøster.


En dejlig, dejlig dag, der har gjort det (endnu mere) klart for mig, hvor meget det betyder for mig at kunne stoppe mine tanker. Dagen er forløbet helt anderledes, end den ville have gjort for 1 år siden. Der ville jeg være kommet til børnehaven med bange anelser, som ville være blevet opfyldt, alene fordi jeg forventede det. Bagefter ville eftermiddagen hjemme være fyldt med konflikter og kaos i mit hoved.

Den anden dag blev jeg mindet om, at jeg HAR overvundet rigtig meget. Jeg skulle tænke efter og måtte jo give vedkommende ret. I dag blev det tydeligt for mig. DET GÅR JO GODT!!!

Regn og grin!

Kan ellers godt lidt efterår. Også at hente Mindste i børnehaven. Dog ikke helt så meget, når hun har leget brusebad med bedsteveninden ...! Sjaskvådt tøj, endnu vådere regntøj og gummistøvlerne snakker vi ikke om!

De havde hygget sig. Leget længe. Haft det smaddersjovt. Pyt med det våde tøj! Jeg ville bekymre mig, hvis jeg skulle hente et rent barn i børnehave. "Og vi vasker det bare, ik' mor?" siger hun på vej hjem :-)

Søndag!

SØNDAG:

Sove længe.

Kaffe.

Et rengjort fuglebur.

Huskespil.

Lækker frokost.

Ud i sol og blæst.

Hyggetøj på.

Træt krop.

Uldne strømper.

Kaffe.

Tøjvask.

Nybagte boller.

BARE HYGGE!

Dejligt!

Efter en aften i gode venners selskab ser verden lidt lysere ud. Jeg har ikke fået så meget søvn, som jeg burde, de mange glas rødvin kan mærkes, og alligevel er det hele OK. Underligt, men rart! Dagen var ikke en af de bedste, nærmere tværtimod. Manden havde mange "enetaler" - jeg kunne slet ikke overskue at svare ham, tage stilling til noget eller være ret aktiv i forberedelserne. Måske en eftermiddag uden ret meget action, var dét, der skulle til?

Jeg stod op sammen med pigerne kl. 6.30 og efter 4 timer har vi ikke lavet andet end at hygge os. Resten af weekenden bliver ligesådan. Vi har ingen planer, udover at der skal købes lidt ind. Jeg forestiller mig en gang brødbagning, lidt krea-halløj (måske bliver kjolen færdig) og så lidt assistance til Ældstemusen, der arbejder på højtryk i sin Pixelinebog med bogstaver og andet sjov. Hun elsker det og suger viden til sig. Hun er lige startet i skole og kan ikke få nok :-)

Siden sidst

Der er gået nogle dage siden sidste indlæg. Mange gange har jeg tænkt på at skrive. Jeg har bare ikke haft energien til det. Har energien været der, har tiden og muligheden manglet. Jeg er ikke helt på toppen for tiden.

Jeg kan ikke finde ud af, om det er, fordi jeg tænker for meget. Tænker for meget over HVORDAN jeg har det, HVORDAN jeg reagerer, og HVORFOR jeg reagerer som jeg gør. Måske er det virkelig tegn på, at det igen er depressionen, der banker på? Jeg kan mærke, at min lyst til at være sammen med andre svinder lidt for hver dag der går. Jeg har mest lyst til at være alene, og det er svært, når mit arbejde består i lige præcis det. Hjemme er pigerne og Manden, som selvfølgelig også vil have "deres del."


Samtidig er jeg så træt, så træt. Jeg skal virkelig have et mål for at få noget gjort. Fx skulle vi jo have aftensmad i går, så det fik jeg lavet - eller sådan nogenunde, for Manden måtte overtage halvvejs. Jeg kunne ikke overskue de forskellige opgaver i at få maden klar, og da Manden spurgte mig om noget, kunne jeg ikke andet end sige nej. Jeg hørte knap nok, hvad han spurgte om. Det var umuligt for mig at tage stilling til noget som helst. Fuldstændig!

Hmm ... jeg ved ikke helt. Ved ikke noget om noget. Slut herfra. For i dag, altså!

Dagens høst

Hyldebærene er modne nu. Det skulle udnyttes! Jeg tog mand og børn med på tur og efter 10 minutters plukning af store modne hyldebærklaser, havde vi vist nok. Hjemme igen hjalp pigerne med at skylle dem og klippe de største stilke fra. Et par snegle og ørentviste røg ud af vinduet sammen med et meget langbenet stankelben. Æbler skåret i både blev kogt sammen med hyldebærene. Saften blev siet fra og resten presset gennem et viskestykke. Efter en ekstra omgang sining (hedder det dét??), blev saften tilsat sukker og kogt igennem igen.


Nu står der 6 liter hyldebærsaft på køkkenbordet. Manden fandt en opskrift på hyldebærtoddy, og den er vi nødt til at prøve i aften! Flaskerne ryger i kælderen og skal tages op vinteren igennem og nydes enten varm eller kold. Den bedste drik fra min barndom er varm hyldebærsaft med honning. UHM!!

Mere stof :-)

Kæmpeblomst i pelargonien :-)

Jeg har været en tur i Stof & Stil med Mindste efter nye stoffer. Det var godt, at jeg havde 2 MEGET konkrete projekter i hovedet - der er så mange lækre nye stoffer derude! Jeg nøjedes med 2 stykker fleece, et grønt og et lilla. Pigerne skal have nye trøjer, nu hvor vejret bliver koldere. Ældste kan ikke længere passe sin fra sidste år, og Mindstemusens er pakket væk for længst. Så de trænger ;-) "Jeg KAN altså ikke passe den mere, mor!", sagde Ældste, da jeg rakte hende fleecetrøjen den anden dag.

Stoffet er vasket og klar til syning. Så skal jeg bare finde tid ;-)

Benene op!

Efter en god gang sveddryppende zumba sidder jeg her med en dejlig træt følelse i kroppen. Sådan en god "fysisk aktiv-træthed". Det er alt for sjældent jeg oplever det. Det plejer at blive overdøvet af psykisk træthed. Nu er benene tunge, en smule ømme og jeg glæder mig til at smække dem op og nyde aftenens afsnit af Desperate Housewives.

Sy-succesoplevelse :-)

Jeg har tilbragt lidt af eftermiddagen bag symaskinen. Ikke så meget som oprindelig tænkt pga. en punkteret cykel ... Jeg er begyndt på Ældstemusens kjole i stoffet, jeg købte den anden dag. Jeg ville prøve et nyt mønster og endte på et med belægning. Aldrig prøvet før!! Efter utallige gennemlæsninger og forvisninger til mig selv om, at kan jeg bare læse, så kan jeg også sy efter denne opskrift ;-) Så jeg startede, og .... tadadadaaaaaaaaaaaaaaaa ... et styk kjole MED belægning UDEN ukvemsord og hidsigheder! Jo, jeg er stolt :-)

Og her er den:



Næste gang skal trensen sidde lidt højere. Når ærmerne kommer på en af de næste dage, skal den på i skole, siger hun :-)

Overskriftsidé-forladt

Jeg har haft en skidt dag. Sådan ganske gennemgående. Generelt dårligt humør,ingen energi og ikke så meget at grine af; en træls dag, der kun kan ende for langsomt! I eftermiddags spørger Manden mig, om jeg vil lave aftensmad i dag. Jeg siger ja med tanke på, at jeg så vil være alene i den tid det tager, og jeg kan gøre det i mit eget tempo. Okay!

Vi skal have pizza. Jeg hører, at Ældste spørger sin far, om hun må lave sin egen pizza. Han siger ja, og henviser i øvrigt til mig, der jo står for maden. Jeg kan slet ikke overskue, at pigerne skal deltage i madlavningen og da slet ikke, at de skal have en mening om noget af det. Jeg går ud i køkkenet, hvor Manden også er. Ældste er forsvundet ind i stuen igen, forvisset om at jeg nok skal kalde, når der er en pizza, der skal have fyld på. Manden spørger mig, om jeg er ok. NEEEEEEEJ, hulker jeg og kan slet ikke holde tårene tilbage. Jeg får alle mine tanker luftet i en blanding af tårer og snot, imens jeg opgivende ælter i pizzadejen. Pludselig står Ældste i døråbningen og kigger. Hun begynder straks at snakke om alt andet end sin tudbrølende mor, Manden tilbyder sin assistance med at gøre fyldet klart. Vi får lavet pizzaer - der i øvrigt var vildt gode!

Efter maden har jeg lagt mig på min seng med en bog. Ældste kommer ind og vil gerne massere mig. Ingen dårlig idé! Hun masserer og gør sig umage for at det skal være rart. Jeg spørger hende, om hun så jeg var ked af det. Ja, hvorfor var du det, mor? Jeg svarer, at jeg var træt, og lige pludselig var der for meget at lave. Hun skynder sig at spørge, om det var derfor, far ville hjælpe mig med maden. Og næsten inden jeg kan nå at svare, siger hun: "Det var da pænt af ham at hjælpe dig, mor!"

Gode søndagskøb

Efter en langsom morgen med tv, hygge, hjemmebagt brød og kaffe tog jeg Mindstemusen med I Rema 1000. De har søndagsåbent og ting, jeg har lyst at købe. Ikke mindst broderigarn i et utal af farver. Stof i fine farver og mønstre. Samtidig fandt vi en drikkedunk til Mindste, som er lidt misundelig over sin søsters. Det er altså lidt træls at gå i børnehave med madordning, når søster starter i skole og skal have madpakke og drikkedunk med HVER dag. Det virker som en luksus at få små bøtter med gode ting, hyggelige små madder og drikkedunk puttet i sin madpose hver morgen. Måske det bliver 3 lange år for Mindste? Nu har hun en drikkedunk som sin søsters, bare i en anden farve. Det hjælper vel lidt?

Nå, tilbage til garn og stoffer. Jeg fik en pakke med 100 bundter garn til 49,- Mange fine farver, ca. 2 bundter i samme farver, så det er jo ca. 50 forskellige farver (jojo, regne kan man vel ;-)) To stykker stof på 2 meter gange knap 1,5 meter til 69,- pr. pakke. Pigerne har allerede valgt deres yndlingsfarve, så nu skal det bare vaskes og så kan jeg godt gå i gang! Ældste har bestilt en kjole og Mindste en strutnederdel. Begge med en selvfølgelighed i stemmen, som om mor kan alt. Men det kan hun vel også :-)


Jeg har fundet min gamle syæske frem. Det er en, jeg har fået af min mor engang. Det er længe siden, den har været i brug som syæske, men nu genopstår den. Den er også så fin, at den fortjener en plads "i lyset." Det får den nu!

Morgenstemning

Den Ældste slænger sig i sofaen med dyne og sovebamsen. Mindstemusen sidder i lænestolen med et smil på læben og det elskede ternede tæppe over benene. De har spist müsli, ser morgentv, selvom det er svært at vælge og blive enige. Det lykkes nu altid alligevel. Vi smiler til hinanden på tværs af stuen (og det er altså ikke så langt som det lyder ...), udveksler meninger om Byggemand Bob og SuperTrioen. Vi nyder alle 3, at dagen kan starte heeeeeeelt roligt.

Tror jeg vil have en kop kaffe mere.

Helbred og huskespil

Jeg har det meget bedre i dag. Kun lidt trykken i ørene, hosten og følelsen af snot så langt inde i hovedet, at jeg ikke tror, det er mit hoved længere. Dejligt det går fremad! Det var vist godt, at mit fornuftige jeg vandt torsdag morgen og lod mig blive hjemme. Og fredag morgen også.


I dag overbeviste Manden Mindstemusen om, at hun skulle have en middagslur. Han skulle nok lægge sig i soveværelset med hende. 1 times tid senere tussede hun ind i stuen. Alene. Hun har læst bøger og er frisk igen, siger hun. I den time spillede jeg huskespil med Ældste, drak te og spiste chokoladekage. En kage, vi "desværre" var nødt til at tage ud af fryseren for at få plads til Mandens kæmpeportion af boller i karry den anden dag. Kagen skulle spises, og det job påtog vi os gerne ;-) Det blev til 2 spil, før vi blev enige om, at vi hellere måtte slappe lidt af i sofaen til en film. Der nåede vi at ligge lidt, før lillesøster blandede sig i hyggen. Dejlig dynevarm og putteglad. Nu er filmen færdig, jeg sidder her, pigerne spiller Oline, og Manden sover. Snedige rad :-)

Et par dage på langs...

... er hvad snotten har forlangt. I går var det VIRKELIG på langs. Jeg småsov stort set hele dagen, først på sofaen, siden i min seng. Det presser i ørene, gør ondt i halsen, trykker bag næsen og alligevel er jeg i tvivl, OM jeg kunne være taget på arbejde. Men det er nok bedst, at jeg er blevet hjemme. Også i dag.

Engelsk græs i min "have"

Jeg forestiller mig altid, hvad jeg kan få lavet på et par dage som disse. Jeg kunne bage lidt, rydde op i soveværelset (som af en eller anden grund altid trænger), jeg kunne sy den nederdel til Ældstemusen, som har været klippet i 1 måneds tid nu, jeg kunne læse, hækle, strikke eller vaske tøj. Det er som om jeg glemmer at jeg egentlig er syg, og at tid hjemme SKAL bruges til mere end at blive rask. Jeg orker ingenting, og alligevel skal jeg belemre mig selv med tanker om, hvad jeg kunne lave. Så hold dog op! Inderst inde har jeg det godt med, at jeg kan lade være og i grunden bare lade stå til. Men det kræver en del overbevisning og energi at gøre det.

Indtil nu har jeg bare sovet længe, hjulpet den mindste i tøjet, sovet lidt mere, spist sen morgenmad og set en film. Det er da helt godt gået, synes jeg. Håber jeg kan få lov til at holde tempoet nede resten af dagen. Få lov af mig selv altså ;-)

Godt med snot

Nej, vel!

Men jeg har det, desværre. Lå på ryggen hele natten for at hindre en snotflod i at gå over sine breder. Ville ikke engang forsøge at gøre noget ved det. Orkede vist heller ikke. Så hellere ligge helt stille og lytte til Mandens stille åndedrag.

Jep! Ikke super udhvilet i dag. Heller ikke helt på toppen. Men jeg er her. Kan mærke snotten presse sig på og undrer mig lidt over, hvor stort ens hoved EGENTLIG kan føles ...

Håber på mindre snot og mere søvn i nat!